Ny bog ryster

Derfor har kvinder sex

Derfor har kvinder sex

(Foto: Colourbox) Se stort billede

Forrige knap1|2|3|4|5|6|7Næse knap

Ny bog ryster en hel mandeverden med afsløringen af kvinders sande grunde til at dyrke sex.

KLIK DIG VIDERE OG SE HVAD SEKS TILFÆLDIGE KVINDER SIGER

Verdens mænd går og tror, at kvinder rent faktisk har lyst til sex og måske oven i købet tænder på dem. Men en ny bog fremstiller en noget anden virkelighed.

I den amerikanske bog, »Hvorfor kvinder vil have sex«, fastslår de to forskere Cindy Meston og David Buss fra University of Texas i Austin, at sex set ud fra et feminint perspektiv handler om så uromantiske ting som at lokke manden til at tage en tur med støvsugeren, sige »tak« for en dyr middag eller bare undgå brok og opretholde harmonien i parforholdet. Der er altså ikke meget lyst, begær og kvindelige drifter bag sex, hvis man altså skal tro de to forskere.

Dyr gave giver sex

De har spurgt over 1.000 amerikanske kvinder ud om deres forhold til sex, og resultatet er - set fra mændenes synspunkt - skræmmende.

Forskerne kan i bogen nu ­opliste ikke mindre end 200 forskellige grunde til at kvinder hopper under dynen med mænd, og det er ikke munter læsning.

De adspurgte kvinder indrømmer, at de somme tider bruger sex som våben mod kedsomhed, og én af ti har et noget specielt forhold til sex og penge. De mener nemlig, at det er ganske naturligt, at give en mand en bonus, hvis han har brugt mange penge på en gave.

Hele 84 pct. af kvinderne har jævnligt sex udelukkende for at slippe for vrøvl og bare få fred for deres partner. Andre bruger frække tricks for at slippe uden om skænderier ­eller for at sikre sig, at manden ikke har lyst til at være utro.

Sex som handelsvare

Og der er ingen grund til at tro, at den slags kyniske bagtanker er et amerikansk fænomen, siger psykolog og indehaver af CityTerapi, ­Camilla Holst.

- Det er nok svært at få nogen til at indrømme det, men jeg ved fra parterapien, at kvinder ser sex som en handelsvare, og måske er det på tide, at der kommer fokus på det. For lige meget hvor mange Joan ­Ørting’er vores samfund kommer til at producere, så kommer vi kvinder aldrig til at tænke 'nu skal jeg bare have ­noget sex', forklarer Camilla Holst, der gennem parterapien også møder mange mænd, som generelt har et helt andet syn på sagerne.

- Mænd er med til at gøre livet mere simpelt ved ikke at have nogen bagtanker med at dyrke sex. Der er mænd og kvinder bare indrettet forskelligt. Kvinder har nogle helt ­andre værdier i livet og et stort ­socialt behov, der skal opfyldes, ­siger Camilla Holst.

Mænd har ingen bagtanker med sex

Hun tror ikke, det er realistisk at lære kvinder at tænke som mænd og nyde sex helt uden bagtanker og forbehold. Men det er vigtigt, at man ikke udsætter sig selv for en form for kontrolleret overgreb for at få sin vilje, fastslår Camilla Holst.

- Man må lære at holde af det, man forhandler med, for hvis det er en vare man er glad for at handle med, er det jo fint, at man så samtidig får ham med til den der familiefest.

Tyske mænd i chok

Sex er altså andet end ømme kærtegn og vild, dyrisk lyst, og mænd verden over er flere steder meldt i chok over kvindernes afsløringer.

Især skulle de tyske mænd føle sig godt og grundigt snydt. Her frygter samfundsforskere ligefrem, at bogens effekt vil kunne ses på fødselsraterne de kommende år.

Bogen afslører dog også en enkelt glædelig nyhed til mændene. ­Nogle kvinder erkender nemlig at have haft sex med en mand, fordi de ­havde ondt af ham.

KLIK DIG VIDERE OG SE HVAD SEKS TILFÆLDIGE KVINDER SIGER

Forrige knap1|2|3|4|5|6|7Næse knap

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: