Endorfinsystemet i hjernen påvirker, hvordan vi vurderer mennesker af det modsatte køn.

Og endorfinerne belønner os, når vi kigger på det evolutionært set bedste alternativ, altså de smukkeste ansigter. Det viser et norsk forskningsprojekt fra Universitetet i Oslo, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Endorfiner bliver ofte kaldt ’kroppens morfin’ og har en smertedæmpende effekt. De udskilles blandt andet, når vi kommer til skade eller træner, altså når vi har det fysisk hårdt.

Samtidig er de en vigtig del af kroppens belønningssystem og formodes at spille en rolle, når vi forelsker os, spiser god mad, har sex eller indtager rusmidler.

Læs også hos Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

Den norske forskningsgruppes opdagelser viser, at endorfiner også har en vigtig social funktion, da stoffet kan påvirke vores præferencer.

Endorfiner fik unge mænd til at vurdere attraktive kvinder til at være endnu mere attraktive.

- Endorfinsystemet hjælper os til at vælge det, der har høj belønningsværdi. Evolutionsmæssigt er hensigten at overleve og videreføre slægten, og endorfinsystemet øger chancerne for det, siger stipendiat Olga Chelnokova ved Psykologisk institut ved Universitetet i Oslo.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

Har du et ansigt, som kvinderne kan lide?

Orgasme: Størrelsen på klitoris kan måske afgøre, om du kommer