Det lyder måske helt utroligt, men dét at lære nye ord kan faktisk give det samme følelse som sex - eller stoffer. Det fastslår en ny undersøgelse.

Hvad har sprogindlæring med sex at gøre? Umiddelbart ikke meget vil de fleste nok mene - og måske med skræk tænke tilbage på uregelmæssige franske verber eller noget andet ubehageligt.

Men faktisk kan du få næsten det samme type 'rush', som du kan opnå gennem sex, ved at lære nye ord. Det viser en ny undersøgelse, der er foretaget af forskere fra Spanien og Tyskland.

Undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i Current Biology, har set nærmere på hjerneaktiviteten hos 36 personer ved at benytte en særlig røntgenmetode ved navn fMRI.

Målingerne fandt sted, mens forsøgspersonerne lærte nye ord, og mens de spillede et spil. Under begge aktiviteter kunne forskerne se aktivitet i ventrala striatum - den del af hjernen, der også aktiveres, når man har sex, tager stoffer eller nyder god mad - men aktiviteten var mere markant under ordindlæringen.

Så ingen grund til at fortvivle, hvis kæresten er langt væk - eller slet ikke er der. Grib en synonymordbog eller begynd på aftenskole, og mærk de gode (hjerne-)vibrationer.