Føler du, at du aldrig får trykket på de rigtige knapper hos din partner, når I er sammen seksuelt? Her er guiden til, hvordan du bliver bedre i sengen.

Alt for mange dyrker uovervejet rutinesex, men skal det være slut, er her sexologernes opskrift på, hvordan du får gang i sexlivet.

Med Plus får du:

- 10 gode råd til hvordan du bliver en bedre elsker



Kaffe og kage. Frem og tilbage. Det er måske opskriften i dit soveværelse, men ikke mere, hvis det står til eksperterne.

Danskerne har alt for længe dyrket uovervejet rutinesex, og nu skal det være slut.

- Vi har generelt for korte forspil, inden vi har sex. Derfor skal vi tænke i længere forspil. Vi har fået nogle hurtige, indgroede vanetanker om samleje.

Den største grund til, at vi gør det, er fordi vi har et mål, og det er orgasmen og udløsningen. Så trykker man på de to-tre kontakter, der gør, at det sker, og så er vi tilfredse« siger sexolog Joan Ørting.

Hun sammenligner mænds og kvinders indstilling til sex på denne måde: Når et par går tur i Botanisk Have, så er kvinden som regel den, der begejstres over indtrykkene, mens manden straks hiver kortet over haven frem og finder udgangen.

Han er målorienteret, hvor hun mere er med for oplevelsen. Her kan mændene lære af kvinderne, hvis de vil undgå rutine i sexlivet.

Det handler om liderlighed

- Det er liderligheden, det hele handler om. Med den kommer vi i ekstase sammen. Man har kun det sjov man selv laver, og derfor skal du heller ikke vente på, at din partner bringer dig i ekstase, men også hjælpe det på vej ved at vise, at du tager imod, forklarer Joan Ørting.

For mændene gælder det, at man skal have mod, siger sexekspert og forfatter og Jakob Olrik. Manden skal tage styringen, når først løjerne går løs på lagenet.

- Som mand skal man tage små skridt for at få kvinden derhen, hvor man gerne vil have hende. Han skal gemme frygten for at fejle, for den går direkte i kalorius.

Vis, at du bare skal have hende.

Manden skal være handlende og kvinden nydende, siger eksperten, der påpeger, at det frække ved sex altid er det uventede, og derfor kan det være nødvendigt for manden bare at tage kvinden over køkkenbordet for at skabe en oplevelse. Så længe at han viser, at han elsker hende, er alt tilladt.

Den gode sex begynder dog også hos kvinden, som ifølge Joan Ørting skal tage mere initiativ til sex.

Dermed gør hun op med myten om, at det er manden, der skal styre og lægge op til sex.

- Det er godt, når det er kvinden, der tager flirten op, spreder feminin energi, er glad og smilende. Sådan deler I ansvaret i sengen, fordi manden ser kvinden og mærker hende.

Hun skal også blive bedre til at sige til manden, hvad der gør hende glad, for det gør ham glad, at hun er det, og så får han også mere lyst til sex, siger Joan Ørting.

Hun opfordrer kvinderne til at forhøre sig hos deres mænd, hvilken slags undertøj han gerne ser hende i, om hun skal være glat eller busket forneden, og så må hun meget gerne gøre ham en tjeneste ved at tale sexfantasier med ham.


Tag hende uventet på køkkenbordet


- Kvinden skal give grønt lys. Hun skal være glad, let og ligetil. Det gør hun ved at sige positive ting eller bare sige til manden, at han i aften må gøre ved hende, hvad han har lyst til. Sådan viser hun, at hun har lyst og er på, siger sexologen.

For begge parter går der altid lidt vanedyr i den efter et stykke tid i et forhold. Derfor skal man også turde gøre noget andet, end man plejer, ifølge Jakob Olrik.

- Det frække er altid det uventede.

Derfor er engangsknald populære

- ikke på grund af, at det er god sex. Så længe kvinden føler sig elsket, må du gerne tage hende uventet ind over køkkenbordet, fordi du bare skal, siger Jakob Olrik.

Savner du nyt indhold i dit sexliv? Læs Joan Ørting og Jakob Olriks gode råd til at få god sex med din partner.