’Fransk’, ’blowjob’… Der er mange forskellige udtryk for at give oralsex, og åbenbart også meget forskellige holdninger til, hvad vi synes om at give det til hinanden. De fleste mænd elsker det, hvorimod kvinder er langt mindre begejstrede. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for BT.

85 procent af mændene i undersøgelsen giver kvinder oralsex, og heraf svarer 68 procent, at de synes, det er dejligt, ophidsende og en naturlig del af deres sexliv. Blandt kvinderne er det 71 procent, der går ned på manden, men kun 36 procent svarer, at det er dejligt, ophidsende og en naturlig del af deres sexliv. Ifølge sexolog Paprika Noel er det problematisk, for oralsex er 'enormt vigtigt' for sexlivet.

Ny undersøgelse: Kun hver tredje kvinde nyder at give manden oralsex.

De fleste mænd tænder på at gå ned på kvinden, hvorimod kun halvt så mange kvinder nyder at få tungen på gled i mandens sydlige regioner. Det viser en ny undersøgelse, og de tal er problematiske, lyder det fra to sexologer.

’Fransk’, ’blowjob’… Der er mange forskellige udtryk for at give oralsex, og åbenbart også meget forskellige holdninger til, hvad vi synes om at give det til hinanden. De fleste mænd elsker det, hvorimod kvinder er langt mindre begejstrede.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udarbejdet for BT.

85 procent af mændene i undersøgelsen giver kvinder oralsex, og heraf svarer 68 procent, at de synes, det er dejligt, ophidsende og en naturlig del af deres sexliv. Blandt kvinderne er det 71 procent, der går ned på manden, men kun 36 procent svarer, at det er dejligt, ophidsende og en naturlig del af deres sexliv.

»Er det kun hver tredje kvinde, der nyder at give et blowjob!? Hold da op. Det er jo helt sindssygt. Det var ikke mange, og det er træls.« Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra sexolog Paprika Noel.

Hun forklarer, at oralsex nemlig er ’enormt vigtig’ for sexlivet.

Paprika Noel har bl.a. tidligere udtalt, at kvinden skal ’tage sin mand i munden’ hver dag, og det er der en god grund til:

»Når du giver manden et blowjob, roser du ham. Det skaber en helt særlig intimitet, og han vokser med det. Det er en kærlighedsgave og en måde at vise den fulde accept af et andet menneske,« siger hun.

Når kvinderne springer blowjobbet over, er det næsten ligesom at springe forretten over. Og du gør dig selv en bjørnetjeneste, når du skipper det, fortæller sexolog Jakob Olrik.

»Oralsex er en del af det seksuelle repertoire, og det er den bedste måde at varme hinanden op på. Sexen bliver dobbelt så hed, når man med munden forinden har tilfredsstillet de erogene zoner,« siger han og tilføjer:

»Derfor er det rigtig ærgerligt for de mænd, der tilsyneladende går glip af blowjobbet.«

’Mændenes egen skyld’

Eksperterne synes også, at det er ærgerligt, at så mange kvinder vælger at gå ned på manden, selv om de ikke selv synes, de får noget ud af det.

»Man skal jo gerne selv nyde det eller blive liderlig af, at ens partner bliver liderlig. Det skal føles rigtigt,« siger Paprika Noel.

Hun påpeger dog, at kvinderne altid får noget ud af det, da oralsex er som at give sin partner ’en kærlighedsgave’.

Selv om undersøgelsesresultatet kommer bag på Paprika Noel, er hun dog ret overbevist om grundene til, at der er så stor forskel på mændenes og kvindernes svar. Det er nemlig mændenes egen opførsel, der resulterer i kvindernes manglende lyst til at ’stikke sydpå’:

»Der er rigtig mange kvinder, der ikke kan lide at give blowjob, fordi de har haft en mand, der har presset penissen ned i halsen på dem, så de er lige ved at blive kvalt. Har man først haft sådan en oplevelse, kan det sætte sig som en blokering for livet,« siger Paprika Noel.

Hun nævner også, at flere kvinder er usikre på, om de kan finde ud af det, så mændene skal blive bedre til at ’tegne og fortælle’.

’Kvinden vil ikke sluge’

De løftede pegefingre over for mændene stopper dog ikke her. Paprika Noel nævner endnu en grund til, at mændene har forringet deres egne chancer for at få ’bappet bananen’:

»De kvinder, der er kommet til mig, fordi de har problemer med at give deres mænd blowjobs, fortæller også, at de oplever, at mændene kommer i munden på dem uden at advare på forhånd.«

Sidstnævnte grund peger Jakob Olrik også på:

»Det, der som regel er problemet i forhold til blowjobs, er, at kvinden ikke vil sluge. Hun synes, det er ulækkert. Hun væmmes ved det. Nogle får ligefrem opkastfornemmelser ved tanken. Men manden har derimod en stor trang til at ’creme hende’, om man så må sige. Det føler han ekstra velbehag ved,« siger sexologen.

Kønsforsker Karen Sjørup tror dog, det er samfundets magtposition, der spiller en rolle, i forhold til hvor meget mænd og kvinder elsker at give hinanden oralsex:

»Samfundet er bygget op om, at manden er kvinden overlegen. Når kvinder giver manden oralsex, knæler hun foran ham ligesom en slave foran sin herre. Og det kan virke underkastende, når man samtidig tænker på den samfundsmæssige magtposition.«

Mens det ifølge sexologerne er mændenes ’pludselige’ væsker, der er årsagen til, at så mange kvinder ikke nyder at give et blowjob, så er det paradoksalt nok kvindens væsker, som er medvirkende til, at mændene elsker at give kvinden oralsex:

»Mænd er rimelig sultne og smasker væskerne i sig. Kvinder udskiller virkelig mange duftsignaler dernede, og mændene elsker at få væskerne på deres egen krop, ligesom hunde synes, de dufter godt, når de ruller sig i en død fugl,« siger Jakob Olrik.

Mændene nyder også at gå ned på kvinden, fordi de betragter det som en sejr at få lov til, fortæller Paprika Noel.

Har du først ødelagt dine chancer for at få et blowjob af kvinden, kan du kun håbe på, at hun ændrer mening. Paprika Noel understreger nemlig, at det ikke er nogen menneskeret at få oralsex af sin partner.

»Det værste, du kan gøre, er at presse det ned over hende. Vi ved alle sammen, at hvis vi bliver presset til noget i livet, så undgår vi det. De mænd, der tror, de kan og har ret til at tvinge deres kærester til det, burde få en røvfuld.«

Få det til at fungere ...

ORALSEX?

BT gik på gaden med tre spørgsmål om danskernes forhold tll oralsex

Mathias Tuxen | matu@bt.dk Nils Meilvang | foto

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Mette, 44 år

Jeg dyrker oralsex med min partner. Både for min egen og for min partners skyld. Jeg synes godt, det kan være ophidsende at give oralsex, men det kommer også meget an på, hvilket humør jeg er i.

Det overrasker mig ikke, at det kun er 36 procent af kvinderne, som synes, det er ophidsende at give oralsex.

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Christina, 50 år

Jeg gør det både for min egen og min partners skyld.

Og nej, det overrasker mig ikke, at så mange mænd finder det ophidsende, men det er da trist, at der er så få kvinder, som kan lide at give oralsex. Det har måske noget at gøre med kvindernes selvopfattelse. Det er trist, hvis man kun giver oralsex for sin partners skyld. Det er noget, man bør gøre, hvis man også selv kan lide det.

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Sebastian, 20 år

Jeg giver kun oralsex, hvis jeg også selv gider. For det er helst noget, begge parter skal føle for, så jeg gør det ikke kun for pigens skyld. Det overrasker mig ikke, at flere mænd end piger finder det ophidsende at give oralsex. Det passer faktisk meget godt med, hvad jeg havde forventet.

Ud fra de samtaler, jeg har haft med mine venner og veninder, så lader det til, at pigerne gør det mest for drengens skyld, mens fyrene sjældent gør det alene for at tilfredsstille pigen.

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Thora, 30 år

Personligt er det i høj grad lige så meget for min egen skyld, når jeg giver oralsex til min partner. Men jeg tror nu altid, at man bliver påvirket af sin partners reaktion på oralsex, så det er vel aldrig kun den ene, som får noget ud af det.

Det overrasker mig virkelig, at undersøgelsen viser, at så mange mænd synes, det er ophidsende at give kvinder oralsex, og så få kvinder kan lide at give oralsex. Jeg troede, det ville være omvendt for mænd og kvinder.

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Sebastian, 28

Nogle gange giver jeg oralsex kun for min partners skyld, men det kan også være ophidsende for mig. Det er meget skiftende. Det sker nok bare lidt oftere, at jeg modtager oralsex, end jeg giver det. Det overrasker mig ikke, at færre kvinder finder det ophidsende at give oralsex. Måske kan det forklares ud fra, at der lidt er en forventning om, at kvinder skal give manden oralsex. Det putter et lidt større pres på nogle kvinder.

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Andreas, 22

Det kan godt være ophidsende at give oralsex, men det kommer meget an på, hvilket humør jeg er i. Jeg må nok sige, at jeg mest gør det for kvindens skyld, når det så endelig er. Det kommer faktisk som et stort chok, at så få kvinder synes, det er ophidsende at give oralsex. Jeg troede godt, at kvinder kunne lide det. Min erfaring er, at de elsker det. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet.

Rundspørge sex og samliv
Rundspørge sex og samliv
Vis mere

Jasper, 18

Jeg giver oralsex både for min partners skyld og min egen, men jeg havde troet, der var flere kvinder, som fandt det ophidsende at give oralsex. En del flere faktisk.