Det begyndte som en spøg. De var tilfældigvis havnet til fest sammen, begge havde kærester dengang. Musikken spillede, og alkoholen flød. Hen på aftenen, på det tidspunkt hvor snakken var blevet mere løssluppen, indgik de en aftale af den art, man som regel har glemt i kampen mod tømmermændene dagen efter.
’Hvis vi ikke hver især har fået børn, når vi er i 30’erne, hvis ingen af os alligevel har kæreste til den tid, så får vi da et barn sammen’. Skål på det. En spøg for to venner, der var midt i 20’erne. En periode i livet, hvor aftalen, hvis man da overhovedet kan kalde den det, virkede så fjern og tåget, fordi drømmen om at få børn endnu ikke havde rodfæstet sig for alvor i bevidstheden. Hvor tankerne om far, mor og børn stadig kun lurede et sted i horisonten.
Nogle år ude i fremtiden er det med børn ikke længere en spøg. Ikke når man sidder alene efter et par forliste forhold, er uden kæreste, og det biologiske ur tikker. Det var situationen for 34-årige Claus Stig Henriksen og 33-årige Anja Klausen.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få hele historien om vennerne der besluttede sig for at blive forældre.
Claus Stig Henriksen ønskede sig brændende at blive far. Anja Klausen drømte om at blive mor. De er ikke et par og har aldrig været det. Til maj bliver de venskabsforældre til deres fælles søn.
Det begyndte som en spøg. De var tilfældigvis havnet til fest sammen, begge havde kærester dengang. Musikken spillede, og alkoholen flød. Hen på aftenen, på det tidspunkt hvor snakken var blevet mere løssluppen, indgik de en aftale af den art, man som regel har glemt i kampen mod tømmermændene dagen efter.
’Hvis vi ikke hver især har fået børn, når vi er i 30’erne, hvis ingen af os alligevel har kæreste til den tid, så får vi da et barn sammen’. Skål på det. En spøg for to venner, der var midt i 20’erne. En periode i livet, hvor aftalen, hvis man da overhovedet kan kalde den det, virkede så fjern og tåget, fordi drømmen om at få børn endnu ikke havde rodfæstet sig for alvor i bevidstheden. Hvor tankerne om far, mor og børn stadig kun lurede et sted i horisonten.
Nogle år ude i fremtiden er det med børn ikke længere en spøg. Ikke når man sidder alene efter et par forliste forhold, er uden kæreste, og det biologiske ur tikker. Det var situationen for 34-årige Claus Stig Henriksen og 33-årige Anja Klausen.
Den indre uro
Vi spoler frem til 2016. Det har kriblet i Claus Stig Henriksens indre i flere år. Ønsket om at blive far. Som en uro, der gang på gang dukker op til overfladen og kradser i huden. Det gør Claus Stig Henriksen rastløs.
Efterhånden som han tog hul på 30’erne, kunne han se kammeraterne stifte familie med deres kærester. Vennerne forandrede sig fra drengerøve til lalleglade fædre med en savlende unge på armen. Imens stod han selv på sidelinjen og kunne bare se på, når prioriteterne med ét forandrede sig.
I januar i år rykkede familieidyllen helt tæt på. Claus Stig Henriksens lillebror blev far til en datter, og Claus blev farbror for første gang. Men den glædelige familieforøgelse blev samtidig benzinen, der betød, at far-drømmen, der før havde ulmet langsomt som gløder, pludselig blussede op.
»Mit ønske om at blive far har altid ligget i mig. Jeg er vokset op i en skilsmissefamilie, og jeg har altid ønsket at skabe mig en traditionel kernefamilie. Hele min familie har kunnet se, hvor glad jeg er for min niece, så de har godt vidst, at det var noget, jeg gik og tumlede med,« fortæller Claus Stig Henriksen.
’Jo tættere på, desto værre’
Han sidder ved spisebordet i stuen i sit nybyggede hus i Holstebro-forstaden Halgård. På den lukkede villavej udenfor ligger de sandfarvede murstenshuse på rad og række med carportene klos op ad sig.
Claus byggede huset i 2014, men de hvide vægge er stadig bemærkelsesværdigt tomme. De er næsten blottede for pynt og billeder. Sådan ser det ud, når en mand bor alene, forklarer Claus Stig Henriksen med et grin, inden han bliver alvorlig.
»Jeg har knoklet meget i mine 20’ere på at kunne få råd til at skabe nogle gode rammer at få børn i: at kunne købe det her hus, vi sidder i nu,« siger Claus Stig Henriksen.
Han er uddannet slagter og pædagog, men arbejder i dag som produktionsmedarbejder på Vestas’ fabrik i Lem. Derudover er han vikar på en institution for sårbare unge.
Fra det store vinduesparti i stuen er der udsigt til haven og videre over til en klynge villaer længere henne af vejen, der løber tværs gennem nybygger-kvarteret. Flere steder rager havetrampolinerne og deres beskyttende net op som små antenner i baghaverne. Som et smerteligt symbol på, hvad der mangler i Claus’ eget hus.
Han tager en indånding og samler tråden op:
»Problemet er nok, at jeg har glemt eller bare har været uheldig med ikke at få bolden med ind på banen, hvis man kan sige det sådan. Der skal to til at få børn, i hvert fald hvis du er mand, og lige pludselig løber tiden. Samtidig har jeg set min omgangskreds få børn én efter én. Og jo tættere det kom på, desto værre var ønsket om at blive far faktisk. Jeg har stået her med det perfekte hus og rammerne klar, men der har bare ikke været noget at fylde i. Så det kan meget let blive ensomt,« forklarer han.
Venner fra ungdommen
Ved siden af Claus Stig Henriksen sidder 33-årige Anja Klausen. Hendes lange, lyse hår hænger ned om skuldrene. De kender hinanden fra ungdomsårene i Vestjylland. Foran dem ligger en samling fotoalbums fra deres barndom. Claus Stig Henriksen bladrer rundt i barndommens minder, og en gang imellem bryder Anja Klausen ud i en mild latter. F.eks. da hun konstaterer, at de åbenbart havde samme turkise flyverdragt dengang i slutfirserne.
Anja Klausen er opvokset i landsbyen Tim nord for Ringkøbing. Claus Stig Henriksen er opvokset i Ulfborg, ti kilometer længere mod nord, mellem Ringkøbing og Holstebro. På den måde kunne de nærmest ikke undgå at komme til at kende hinanden, forklarer Anja Klausen.
Det skete da også, i teenageårene. De havde fælles venner og gik til de samme fester. Venskabet hang ved, også selvom hun som 18-årig flyttede til København. De formåede at bevare kontakten, f.eks. til koncerter, eller når de en sjælden gang var til fest sammen.
»Det var sådan, det begyndte. Vi var i 20’erne, og vi havde begge to kærester dengang. Så det der med at få et barn sammen var kun for sjov. Det var ikke noget, vi tænkte videre over dengang,« siger Anja Klausen.
To års frist
Efter 15 år i København besluttede Anja Klausen sig i forsommeren for at flytte hjem til Vestjylland. Hun var kommet ud af et forhold, og hun ville hjem til sin familie for på sigt selv at stifte familie. Hun kontaktede Claus Stig Henriksen over Facebook for at høre, om han kunne hjælpe hende med at finde et sted at bo i Holstebro.
Hun flyttede midlertidigt hjem til Tim, og Anja Klausen og Claus Stig Henriksen kom til at bruge timer sammen. Stadig som venner, men deres samtaler udviklede sig. Drømmene om at blive forældre blev luftet for hinanden, og langsomt blev det, der begyndte som en spøg, pludselig til en virkelig backup-plan for to venner, der begge brændende ønskede sig et barn, men som endnu ikke havde fundet den rette af få ønskebarnet sammen med.
I første omgang aftalte Anja Klausen og Claus Stig Henriksen at give hinanden en frist på to år. Hvis de hver især ikke havde fundet en partner at få børn med til den tid, så skulle de have et barn sammen.
»Jeg har altid vidst, jeg skulle være mor. Når det ikke har båret frugt med de kærester, jeg har haft gennem tiden, så er der også et biologisk ur, der tikker. Og hvis man skal have mere end ét barn, så skal det heller ikke være for sent, at man kommer i gang. Det bliver man i hvert fald som kvinde tudet ørerne fulde med,« siger Anja Klausen.
Det sidste skub
Kort tid efter blev baby-planerne fremrykket. Det afgørende skub kom en sommerdag, da Claus Stig Henriksen stod i motionscentret med sin bedste ven. De skulle til at træne sammen, da vennen sagde, at han var nødt til at dele en nyhed.
»Jeg vidste med det samme, hvad han ville fortælle: at han skulle være far. Jeg kunne ikke engang glæde mig på hans vegne. Jeg fik sagt det mest falske tillykke til ham. Det skammede jeg mig over, men jeg var ulykkelig. Jeg kan huske, at jeg var helt ødelagt den aften. Jeg ved ikke, om det var dén aften eller den næste dag, jeg skrev til Anja, at nu skal vi have det barn sammen,« fortæller Claus Stig Henriksen.
Oplevelsen i træningscentret var kulminationen på et ønske, der virkede så langt væk, men som samtidig aldrig havde brændt stærkere. Et ønske, der ifølge Claus Stig Henriksen har skræmt flere mulige kærester væk.
»Når jeg har datet en kvinde og kigget efter en kæreste, så har jeg først og fremmest kigget efter mor-potentiale frem for at se kvinden som en mulig kæreste. Og det er bare ikke den rigtige rækkefølge at gøre tingene på. Så jeg har skræmt kvinder væk,« siger Claus Stig Henriksen.
Anja Klausen brugte ikke mange dage på at tygge på Claus’ forslag. Planerne havde hun luftet for sin mor, og hun støttede sin datter i beslutningen.
»Jeg tror, mine forældre havde håbet, at der var kommet børnebørn tidligere. Min lillebror har to børn, og det har været et slag i ansigtet at kunne se veninder og omgangskreds få børn på stribe. Det var en reminder om, hvad jeg manglede i mit liv. Jo mere Claus og jeg kom til at tale om at få barn sammen, des varmere blev jeg på tanken. Tingene faldt bare på plads på en eller anden måde,« siger hun.
Siden er det gået slag i slag. I dag er Anja Klausen gravid med sin og Claus’ fælles søn. De to venner vil ikke fortælle hvordan. Det er en privatsag. Men faktum er, at Anja Klausen er over halvvejs gennem graviditeten. Hun har termin den 20. maj 2017.
Et særsyn
Hos Danmarks Statistik har man siden 2008 opereret med 37 forskellige børnefamilieformer i en erkendelse af de mange nye måder, folk etablerer familie på. Trods myriaden af familieformer med enlige mødre og fædre og par med dine, mine og vores børn, så falder Claus Stig Henriksens og Anja Klausens familiekonstruktion alligevel uden for skemaet.
Men selvom de er et særsyn, så er deres beslutning måske i virkeligheden et udtryk for en langt større samfundsudvikling. Det mener i hvert fald Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og partner i virksomheden Future Navigator.
»Det er en trend, vi kommer til at se mere til. Familiemønstrene er i oprør, og vi har ingen rollemodeller længere,« siger Anne Skare Nielsen, bl.a. med henvisning til, at skilsmisser heller ikke er uhørt i kongehuset.
Tal fra Danmarks Statistik fra februar 2016 viser desuden, at der aldrig har været flere singler i Danmark. 1,6 mio. voksne lever ikke i et parforhold, det er mere end hver tredje voksne. Det er det højeste tal i de 30 år, man har ført statistikken. Antallet af singler svarer til 37 pct. af samtlige voksne. For 30 år siden var tallet 32 pct.
»Det er hårdt arbejde for mange at få den traditionelle kernefamilie til at hænge sammen, og der er høj status i at kunne. Når det samlende mangler, kommer det nære til at fylde mere. Familien, socialt såvel som biologisk, bliver stadig mere vigtig. Det er her, vi kan finde ro, tryghed og kontinuitet. Derfor vil den sociale familie også blive sidestillet med den biologiske før eller siden. Og hvorfor skal to venner, der vælger at få børn sammen, ikke være lige så ’fine’ som den klassiske mor/far-udgave,« siger Anne Skare Nielsen.
Samtidig har gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder aldrig været højere, 29,1 år, ligesom flere og flere kvinder vælger at få barn alene med donorsæd. Men den model har ikke tiltrukket Anja Klausen.
»Jeg synes, det er bedst, at et barn kender begge sine forældre. Når det nu ikke kan blive en traditionel kernefamilie i første omgang, så har den her løsning med Claus klart været min foretrukne. Det er ikke en kritik af de kvinder, der vælger at få barn alene. Jeg har det bare bedst med, at vi er to om at få et barn og kan dele ansvaret med opdragelsen,« siger Anja Klausen.
Tillid er altafgørende
På trods af de mange familieformer er den traditionelle kernefamilie, bestående af et par med børn, stadig den mest udbredte. Ifølge Danmarks Statistik er der 432.792 af denne type familier i Danmark. Det viser tal fra februar 2016. Dernæst følger familier bestående af enlige mødre, dem er der 117.121 af.
Kernefamilien er også stadig drømmen for Claus Stig Henriksen og Anja Klausen. Men ønsket om at blive mor og far er så stort, at de nu har valgt at komme den i forkøbet.
»Det er klart, at det er ikke måden, du forestiller dig at få børn på i første omgang. Jeg ville da allerhelst finde en kæreste og stifte familie med hende. Men man kan heller ikke vente evigt,« forklarer Claus Stig Henriksen.
De har aftalt at dele forældremyndigheden, men deres søn kommer til at bo hos Anja de første år, hvor han er mest afhængig af sin mor, og de har også aftalt, at hun tager al barslen. Anja er desuden ved at flytte ind i et hus få minutter fra Claus, og derfor føler de, at de har skabt de perfekte rammer for deres utraditionelle familie. Claus vil også indrette et værelse til deres søn, så han kan færdes frit mellem dem.
De to venner og kommende forældre er også blevet enige om et navn. Det kom helt uden sværdslag en sommeraften, de sad i haven hos Claus og snakkede navne. Uden at vide det havde de begge samme favorit blandt drengenavne.
»Så det kan næsten ikke blive andet nu,« siger Claus Stig Henriksen, dog uden at løfte sløret for, hvad deres kommende søn skal hedde.
Indtil videre har den nære familie også taget godt imod nyheden, men både familie og venner har skullet vænne sig til, at de skal have barn sammen uden at være kærester. For Anja var der særligt én person, der skulle overbevises om, at det var en god måde at få barn på.
»I min fars øjne er jeg stadig en lille pige, og han skulle lige synke beskeden en ekstra gang. Han spurgte bl.a., om jeg nu var sikker på, at Claus ikke stak halen mellem benene. Men jeg har netop valgt Claus som far, fordi jeg kan se nogle gode værdier i ham, som jeg kan genkende i mig selv. Han er en stabil og rolig mand, der har styr på sit liv og sin økonomi,« siger hun og kigger ned på den voksende mave.
Ingen kontrakt
Med beslutningen om at få barn sammen er spørgsmålet om, hvorvidt de så er et par, også dukket op mange gange. Men det er de ikke, det har de aldrig været, og det bliver de aldrig, lyder det samstemmende henover spisebordet.
Men når deres søn engang spørger om relationen mellem sine forældre, og hvordan han blev til, så har de tænkt sig at lægge kortene på bordet.
»Vi vil fortælle ham, hvordan landet ligger. Vi skal ikke ud i søforklaringer, men blot fortælle det, som det er,« fastslår Anja Klausen.
Andre venner har stillet spørgsmålstegn ved, om de kan forvalte forældrerollen sammen. Claus Stig Henriksen er eksempelvis blevet konfronteret med, hvad han vil stille op, hvis Anja flytter væk fra Vestjylland med deres søn. Efter at have hørt flere variationer af spørgsmålet vendte han det om.
»Jeg spurgte folk: »Hvad nu hvis I bliver skilt og ikke kan finde ud af det?« Halvdelen af alle ægtepar bliver skilt alligevel, men folk går jo ikke ind i et forhold med de tanker. Det er det samme med os. Vi går ind i det, fordi vi tror på, at vi kan få det til at fungere. Fordi vi har tillid til hinanden. Selvfølgelig kan ting gå galt, for der kommer unægteligt følelser ind over. Måske finder Anja en ny mand om nogle år og får et barn til. Men det er ikke anderledes, end hvis vi havde været kærester først,« siger Claus Stig Henriksen.
»Jeg tænker egentlig, at det er en fordel, at vi netop ikke har de romantiske forpligtelser over for hinanden. For det er der jo nok ikke meget overskud til i den første tid alligevel,« supplerer Anja Klausen.
Til fødslen eller ej
Hendes gravide mave er efterhånden blevet så stor, at graviditeten dårligt kan skjules længere. Og for at komme de mange spørgsmål om graviditeten i forkøbet valgte Claus Stig Henriksen og Anja Klausen at stå frem i DR2-programmet ’Vil du føde mit barn’, der kørte over skærmen i to udsendelser i november og december. For at få nyheden ud en gang for alle. For at vise andre, at man godt kan blive forældre sammen, selv om man kun er venner.
»Vi står ved vores beslutning. Det kan godt være, det falder uden for normen, men vi har intet at være flove over. Vi er nok ikke de eneste, der har overvejet det her,« siger Anja Klausen.
I dag er interessen taget lidt af, og på den måde kan de bedre koncentrere sig om graviditeten og forventningens glæde, der langsomt, men sikkert har ramt dem begge. Foreløbig har Claus været med til alle scanninger, og han involverer sig så meget, som Anja tillader det. Hun ved dog endnu ikke, om Claus skal med til selve fødslen.
»Vi er ikke kærester, og på den måde er det lidt grænseoverskridende at tænke på, om Claus skal overvære fødslen. Indtil videre hælder jeg nok mest til et nej, men det er noget af det, jeg må overveje undervejs. Men han får selvfølgelig lov til at mærke på maven,« siger Anja Klausen.
Og den rollefordeling er Claus helt indstillet på.
»Jeg kan køre Anja til fødeafsnittet, og så må jeg trave rundt uden for fødestuen. Det må Anja bestemme 100 pct. Mit eneste krav er, at jeg bliver en af de første, der kommer ind og ser vores søn,« siger Claus Stig Henriksen med et smil.
