Sødladne Hollywood-film viser, at der findes en eneste ene til os alle. Men det er en skrøne, pointerer flere eksperter. Uanset hvilken partner du vælger, vil vedkommende ende med at gå dig på nerverne.
Det unge par går så grueligt meget igennem, men ender alligevel sammen. For de er hinandens helt store kærlighed – soulmates – om man vil.
Den historie har vi alle sammen hørt et utal af gange.
Men drømmen om at finde ens perfekte anden halvdel er netop – en drøm. Og den har absolut intet hold i virkeligheden.
I den forgangne uge er den schweiziske filosof og forfatter Alain de Bottons essay ’Why, you will marry the wrong person’ blevet omtalt i medier over det meste af verden. I teksten understreger han, at uanset hvem vi vælger som partner, vil det aldrig være den rigtige.
For uanset hvem vi gifter os med, vil partneren have potentiale til at irritere os og gøre os rasende.
Det lyder trist, men behøver ikke nødvendigvis at desillusionere de romantikere, der trods alt stadig findes derude.
LOG IND PÅ BT PLUS og få hele det store tema om den eneste ene. At ’de levede lykkeligt til deres dages ende’ er en kliché – det har de fleste, der har skændtes om en opvask, eller et par sko der – igen – flyder, for længst erkendt.
Du får:
- Artikel: Accepter at i går hinanden på nerverne og lær at lykkes i parforholdet
- Fakta: Den største udfordring i parforholdet er...
- Sjov fakta
- Artikel: Sex Pligter og Tid. Det er de tre ting, der presser par i faste forhold mest.
- Guide: Sådan løser I udfordringer i parforholdet
- Voxpop: Tror I på den eneste ene?
Sødladne Hollywood-film viser, at der findes en eneste ene til os alle. Men det er en skrøne, pointerer flere eksperter. Uanset hvilken partner du vælger, vil vedkommende ende med at gå dig på nerverne.
Det unge par går så grueligt meget igennem, men ender alligevel sammen. For de er hinandens helt store kærlighed – soulmates – om man vil.
Den historie har vi alle sammen hørt et utal af gange.
Men drømmen om at finde ens perfekte anden halvdel er netop – en drøm. Og den har absolut intet hold i virkeligheden.
I den forgangne uge er den schweiziske filosof og forfatter Alain de Bottons essay ’Why, you will marry the wrong person’ blevet omtalt i medier over det meste af verden. I teksten understreger han, at uanset hvem vi vælger som partner, vil det aldrig være den rigtige.
For uanset hvem vi gifter os med, vil partneren have potentiale til at irritere os og gøre os rasende.
Det lyder trist, men behøver ikke nødvendigvis at desillusionere de romantikere, der trods alt stadig findes derude.
»Den gode nyhed er, at det ikke gør noget, hvis vi opdager, at vi har giftet os med den forkerte. Vi bør ikke forlade ham eller hende. Men blot forlade den grundlæggende romantiske idé, som den vestlige forståelse af ægteskabet har været baseret på de seneste 250 år. Nemlig at der findes ét perfekt væsen, der kan opfylde alle vores behov og tilfredsstille alle vores længsler,« skriver han i essayet.
Skuffede forventninger
Tidens skilsmissetal bekræfter, at ægteskabet ender med at være en skuffelse for mange. Næsten halvdelen – 46 pct. – af alle gifte par ender med at lade sig skille. Faktisk når flere end nogensinde før ikke engang at fejre deres et års bryllupsdag, før de har opgivet ægteskabet.
Alain de Botton mener, at vi bør sænke vores forventninger til vores partner for dermed – ironisk nok – at blive mere lykkelige.
»Det kan lyde mærkeligt, men pessimisme letter det uhyre pres, som vores romantiske kultur, med alle sine fantasier, har lagt på ægteskabet. At én bestemt partner ikke kan redde os fra vores sorg og tungsind, er ikke et argument imod den person – og heller ikke tegn på, at et ægteskab fortjener at blive aflyst eller trænger til reparation,« tilføjer han.
Løsningen er let – om end nok noget lettere sagt end gjort. Det handler om tilgivelse og accept af hinandens fejl og mangler. Og om at erkende, at ham den flotte kollega, eller ekskæresten fra skoletiden, i sidste ende vil være mindst lige så irriterende som ham, man allerede har derhjemme.
Psykolog Birgitte Hultberg, der netop har udgivet bogen ’Stærke relationer’, opfordrer til, at vi arbejder mere med det forhold, vi nu engang er i. I stedet for at haste videre i jagten på den perfekte partner.
»Jeg oplever ofte, at folk siger, at de er hinandens soulmates. I den forståelse ligger, at de er bygget til hinanden og derfor ikke skal lægge noget arbejde i relationen. Når det går op for dem, at den anden er et almindeligt menneske med almindelige særheder, bliver de skuffede,« forklarer hun.
Også parterapeuten Ingrid Ann Watson mener, at mange de senere år har haft for stor fokus på den eneste ene. Hun rådgiver mange par, som netop er blevet skuffede over deres bedre halvdel.
»Mange bliver skilt, fordi lykken ikke holdt.«
Og så går de på jagt igen, men ifølge parterapeuten er lykken sjældent en ny model, i hvert fald ikke når det gælder parforhold.
Vand græsset
I parforhold ligger lykken i at arbejde med sin egen indstilling til sin partner – om man vælger at tolke hans eller hendes handlinger i et positivt eller negativt lys.
Ingrid Ann Watson plejer at give sine klienter til opgave at skrive en liste over de gode ting, deres partner indeholder.
»Alt for mange fokuserer på de dårlige sider ved deres partner. Jeg plejer at bede dem om kun at fokusere på de gode sider hos hinanden. Hvis du begynder at handle ud fra det, vil din partner reagere og give det samme tilbage. Husk at græsset er grønnest dér, hvor man vander det,« mener hun.
Også Birgitte Hultberg opfordrer den enkelte til at tage et større ansvar for sit eget parforhold. I stedet for at forvente, at den perfekte partner fremtryller fuldkommen lykke.
Hun opfordrer til, at man aftaler klare regler for, hvordan opgaver skal fordeles, og ikke mindst for, hvordan man opfører sig – og giver følgende eksempel:
»Hvis jeg har et problem med den måde, min kæreste taler til mig på, så er det min opgave at gøre opmærksom på problemet. At vise hvor min grænse går. Hvis jeg vil have ændret noget, skal jeg gøre opmærksom på, hvordan jeg vil have det ændret.«
Det afgørende er, at man selv – både mand og kvinde – tager styringen og ansvaret for sin egen lykke.
»Husk, at din partner ikke er sat i verden for at dække dine behov. Det skal du selv sørge for. Vis, hvad du vil have i relationen – den anden kan ikke gætte det. Vi skal forstå, at vi kun selv er ansvarlige for vores egne behov,« understreger hun.
Sex Pligter og Tid. Det er de tre ting, der presser par i faste forhold mest.
At ’de levede lykkeligt til deres dages ende’ er en kliché – det har de fleste, der har skændtes om en opvask, eller et par sko der – igen – flyder, for længst erkendt.
Hverken ægteskab eller parforhold er nemt. En ny undersøgelse, foretaget af TNS Gallup for BT, afslører, hvad danskere i faste forhold anser for at være det mest udfordrende i deres samliv.
1.114 danskere i faste parforhold har svaret. Tre emner viser sig at være kilde til størst frustration blandt både mænd og kvinder. 15 pct. af alle kvinderne er ikke i tvivl om, at huslige opgaver er den største udfordring i deres forhold.
Mændene mener også, at pligter i hjemmet en er kilde til frustration, men kun otte pct. af dem peger på pligterne som den største kilde til frustration.
Problemet er sex
For mændene (17 pct.) mener nemlig, at sex skaber de største udfordringer mellem dem og deres koner eller kærester. Mens 9 pct. af kvinderne er enige i, at lagengymnastikken – eller måske netop manglen på samme – skaber flest problemer.
Og så er der tiden... Tid til at være sammen, er begge køn enige om, er en udfordring. Henholdsvis 15 pct. af mændene og 14 pct. af kvinderne angiver tid som et emne, der skaber problemer i forholdet.
Heldigvis viser undersøgelsen også, at det på trods af udfordringerne ser godt ud for det danske parforhold anno 2016.
Den gennemsnitlige dansker vurderer nemlig sit forhold til karakteren 8,41 på en skala fra ét til 10, hvor 10 svarer til: ’Jeg er fuldstændig tilfreds’.
Guide: Sådan løser I udfordringer i parforholdet
Hvis jeres udfordring er... Sex:
Har I ikke samme behov for sex, må I tage en snak om forskellighederne og forsøge at nå frem til et kompromis. Punkt ét er at acceptere, at I ikke har de samme behov. Fjern så fokus fra dét, der ikke fungerer. Tænk i stedet på dét, der gør. Glæd dig over, at I har god og nærværende sex hver 14. dag, i stedet for at fokusere på, at du egentlig helst ville have sex to gange om ugen. Husk: Der findes ikke nogen, der passer perfekt sammen.
Tid til samvær:
Man kan ikke have fuldtidsarbejde, små børn, bruge mange timer på motion og samtidig nå alverdens fødselsdage og sociale arrangementer. Så prioritér jeres tid. Sæt jer ned og lav en liste over ting, I hver især vil være villige til at nedprioritere til parforholdets fælles bedste.
Huslige opgaver:
Mange par, der flytter sammen, har aldrig fået snakket om, hvordan de skal håndtere huslige pligter. For at tage hul på snakken laver man en liste over ting, man gerne selv vil lave, og ting man gerne vil have partneren til at lave. Bagefter bytter I lister. Nu ved I hver især, hvad I ønsker jer. Aftal herefter fælles regler om, hvem der gør hvad og hvornår.
Fritidsinteresser:
Mange (både mænd og kvinder) bruger mange timer hver uge på at dyrke motion. Det tager tid fra familien. Har I små børn, bør I overveje, om tiden er rigtig til at tage nye sportsgrene op eller dyrke sig selv. Find i stedet noget, I kan lave sammen som familie. Børnene er jo kun små i få år.
Tavshed:
Mange har en opfattelse af kommunikation som noget, der tager en fem minutter. Det er fint, hvis man ’bare’ skal ordne det praktiske. Men vil man gerne have et varmt fællesskab og en samhørighed, kræver det tid til dybe snakke. Sæt tid af til det – gerne mindst en halv time to gange om ugen. Siden kan I sætte det op til en time. Føler du ikke, at du har tid, så spørg dig selv, hvorfor du prioriterer dig selv og dit forhold så lavt.
Kilde: Parterapeut Ingrid Ann Watson forfatter til bogen ’De ni kærlighedsregler’.
Voxpop: Tror I på den eneste ene?
Både det nyforelskede par, der har kendt hinanden i tre uger, de nybagte forældre og bedsteforældrene, der har fejret 51-års bryllupsdag afslører, hvordan de holder kærligheden i live.
De nyforelskede: Man har mere end én...
Gabby Lamura, 20 år, og Matthew Weers, 20 år. Studerende fra London. Mødte hinanden på deres kollegie. Har dannet par i tre uger.
Matthew: »Jeg tror, man har mere end én...«
Gabby: »Ja, jeg tror også, man kan have flere, men de er svære at finde.« Hvordan plejer I kærligheden?
Matthew: »Vi har kun været sammen i kort tid, så vi har ikke brug for noget særligt for at holde liv i kærligheden, men jeg overraskede Gabby med en tur hertil. Vi laver en masse sammen og har det sjovt.«
Hvad kan I bedst lide ved hinanden?
Gabby: »Hans personlighed. Og så er han flot.«
Matthew: »Hendes personlighed. Hendes øjne. Og så er hun rigtig sjov.«
Det faste par: Det kan sikkert ikke blive meget bedre
Madlen Kazmierczak, 30 år. Arbejder på et universitet. Sven Reichelt, 34 år. Ejendomsmægler. Bor i Køln, Tyskland. Har været kærester i otte år.
Madlen: »En soulmate er et meget stort ord. Jeg tror ikke, vi er så romantisk anlagt. Men jeg tror, vi er partnere, der passer perfekt sammen.«
Sven: »Ja, vi ved begge to, at det sikkert ikke kan blive meget bedre end det, vi har sammen.«
Hvordan holder I liv i kærligheden?
Madlen: »Vi tror på at give hinanden meget frihed, og så har vi mange fælles interesser bl.a. økologi. Vores indstilling til tilværelsen er meget ens.«
Sven: »Vi tænker meget ens. Når jeg ser eller hører noget, ved jeg med det samme, hvad Madlen vil synes om det.« Madlen: »I det hele taget diskuterer vi nærmest aldrig. Vi kan grine af det meste.«
Guldbryllupsparret: Miriam er min eneste ene
Miriam, 78 år, og Göran Karlsson, 82 år. Pensionister fra Höllviken, Sverige. Mødte hinanden i den lokale kirke og har været gift i 51 år. Sammen har de seks børn og 18 børnebørn.
Göran: »For mig er Miriam den eneste ene. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hende. Hun var meget omsværmet som ung, men det var mig, der fik hende.«
Miriam: »Der har aldrig været andre end Göran for mig.«
Hvad er hemmeligheden bag et lykkeligt ægteskab?
Miriam: »At have respekt for hinanden.«
Göran: »Man skal arbejde for det. I dag er der mange – både unge og noget ældre, der giver op alt for let. Vi har mange fælles interesser – bl.a. vores arbejde. Vi er begge lærere og så har vist rejst meget sammen.«
De nybagte forældre: Det er noget, der vokser frem
Annika Grønkjær Aagesen og Rasmus Steenstrup Aagesen. Begge er 39 år og bor i Jyllinge. Har kendt hinanden i fire år og været gift i et halvt år. Forældre til Erika på knap to år.
Annika: Jeg tror, det handler om, hvornår man er klar. Måske har man mødt nogle, der kunne have været den eneste ene uden at være klar til at give sig hen.«
Rasmus: »Den eneste ene er noget, der vokser frem, efter man har mødt hinanden. Det handler om at respektere den anden og lære hinanden ordentligt at kende. Vi er meget samme type. Begge stille og rolige med lang lunte.«
Hvordan plejer I kærligheden?
Annika: »Det kan nemt gå op i hverdagspraktik, men vi sørger for at sætte tid af i kalenderen til at lave ting sammen – både med og uden barn. Som i dag hvor vi er i Tivoli på en hverdag. Vi har heldigvis nogle gode babysittere i mine forældre.«
Rasmus: »Vi har også plads til at lave ting hver for sig. Men vi tjekker altid lige med hinanden – ikke fordi vi skal have lov, men af respekt.«
