Mobning på arbejdspladsen kan føre til sygemelding og depression. Men hvor går grænsen mellen smådrillerier og voksenmobning.
Kommentarer om dine lidt for store ører og din alt for høje latter flyver hen over bordene i det åbne kontorlandskab. Du giver tilbage af samme skuffe. Dine kolleger får at vide, at de nok skal holde fingrene fra slikskålen, hvis de skal kunne komme ud af døren. Smådrillerier er er del af kulturen på mange danske arbejdspladser. Holdt i en god tone er drillerier et sundt tegn på, at folk kommer hinanden ved – men kun så længe alle er med på legen.
Nogle gange går drillerierne over stregen og bliver til egentlig voksenmobning. Det har 11,8 pct. af danskerne oplevet på egen krop. Vedvarende mobning er en alvorlig sag, der fører til lavt selvværd, depression og opsigelser.
Det kan være svært at forstå, hvordan man kan finde på at mobbe et andet voksent menneske. Ligesom det kan være svært at forstå, at nogle mennesker lader sig mobbe. Men faktisk kan det ske for alle. Hvis arbejdspladsen er dysfunktionel kan hvem som helst blive til enten mobber eller mobbeoffer.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om voksenmobning. Du får også en guide til, hvad du skal gøre ved mobning - og du får Susanne Hegner Ortvalds historie om, hvordan mobning på arbejdspladsen sendte hende ud i en voldsom depression.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Mobning på arbejdspladsen kan føre til sygemelding og depression. Men hvor går grænsen mellen smådrillerier og voksenmobning.
Kommentarer om dine lidt for store ører og din alt for høje latter flyver hen over bordene i det åbne kontorlandskab. Du giver tilbage af samme skuffe. Dine kolleger får at vide, at de nok skal holde fingrene fra slikskålen, hvis de skal kunne komme ud af døren. Smådrillerier er er del af kulturen på mange danske arbejdspladser. Holdt i en god tone er drillerier et sundt tegn på, at folk kommer hinanden ved – men kun så længe alle er med på legen.
Nogle gange går drillerierne over stregen og bliver til egentlig voksenmobning. Det har 11,8 pct. af danskerne oplevet på egen krop. Vedvarende mobning er en alvorlig sag, der fører til lavt selvværd, depression og opsigelser.
»Heldigvis er mobning ikke generelt et kæmpe problem på de danske arbejdspladser, men det er et kæmpe problem på de arbejdspladser, hvor det foregår. For det meste skyldes det en dårlig ledelse, der ikke får gjort noget ved problemet,« fortæller professor i psykologi Annie Høgh fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Det kan være svært at forstå, hvordan man kan finde på at mobbe et andet voksent menneske. Ligesom det kan være svært at forstå, at nogle mennesker lader sig mobbe. Men faktisk kan det ske for alle. Hvis arbejdspladsen er dysfunktionel kan hvem som helst blive til enten mobber eller mobbeoffer. Klimaet på arbejdspladsen spiller en altafgørende rolle i, om smådrillerierne bliver ved med at være for sjov, eller om de går over stregen.
»Mobning begynder ofte, når vi bliver frustrerede over vores arbejde. Det kan være, fordi vi frygter ikke at blive set af chefen, eller fordi en rådden arbejdskultur gør os frustrerede. Selvom du tænker, at mobning ikke kan ske for dig, er der faktisk ingen klar profil på én, der mobber. Alle typer kan i princippet ende som en mobber eller medansvarlig til mobning – nogle gange uden at vide det,« siger hun.
Her går grænsen
Grænsen mellem mobning og drillerier overskrides, når en person regelmæssigt og over længere tid bliver krænket uden at være i stand forsvare sig. Det kan være småting – som ikke at blive inviteret med til frokost med kollegaerne, eller helt at blive ignoreret. Eller det kan være verbale overgreb. Ifølge Arbejdstilsynet er muligheden for at forsvare sig et vigtig parameter for, om der er tale om mobning eller ej.
Mobning kan ske på en hvilken som helst arbejdsplads, men to faktorer er altid til stede. Mobning kan kun ske steder, hvor ledelsen er dårlig eller ikke-eksisterende, og hvor det psykiske arbejdsmiljø er dårligt. De to resulterer nemlig i udpræget flere konflikter mellem medarbejderne, som altså ikke bliver løst af ledelsen.
Andre faktorer kan også spille en rolle. F.eks. at der ofte bliver taget beslutninger hen over hovedet på medarbejderne, eller når der sker store forandringer i virksomheden, som medarbejderne ikke bliver indraget i.
»De giver et dårligt arbejdsklima, stress og dermed grobund for at finde en syndebuk for ens frustrationer,« forklarer Annie Høgh.
Dem, der stikker ud
Alle kan i princippet bliver udsat for mobning. Ingen grupper er undtaget for at ende som mobbeoffer eller mobber. Men selvom alle kan være i risikozonen for at blive udelukket fra fælleskabet, er det alligevel ofte dem, der stikker ud, som er i størst risiko.
Forklaringen er at vi først får øje på de særprægede personer, når vi leder efter en syndebuk. De svage kan ikke forsvare sig, og har måske svært ved at finde støtter, som kan hjælpe dem på arbejdspladsen.
»Mennesker, der af en eller anden grund er sårbare, fordi de har en aparte personlighed, et åbenlyst handicap eller er en minoritet, er i større risiko,« forklarer Annie Høgh.
Ingen synes, at det er rart at blive udelukket fra fælleskabet, grinet af og mobbet. Konsekvenserne kan være meget voldsomme. Det er sjældent medarbejdernes skyld, at mobning udvikler sig. Derimod er det altid ledelsens ansvar at sørge for, at det ikke sker. At blive mobbet på arbejdspladsen kan have alvorlige konsekvenser. Det kan ende med, at personen bliver sygemeldt eller får en depression. Det bedste råd fra Annie Høgh at lære at sige fra over for de mennesker, der mobber og gå til sin tillidsrepræsentant. Men er man kommet derud, hvor man melder sig syg – eller bliver deprimeret af at går på arbejde, er der kun én ting at gøre: Sig op.
»Man skal simpelthen finde sig et nyt arbejde med en anden arbejdskultur. Man skal aldrig finde sig i at blive mobbet,« siger Annie Høgh.
GUIDE - Fem tegn på du bliver mobbet
- Dine kollegaer ignorerer dig.
- Der bliver rullet med øjnene, når du siger noget.
- Dine kollegaer bliver tavse, når du kommer ind i et rum.
- Din leder eller kollegertager spændende arbejdsopgaver fra dig.
- Du får nedladende kommentarer som f.eks. ’kommer du nu der igen’.
Sådan stopper du mobning
- Tro på at det, du oplever, er rigtigt.
- Skriv dine oplevelser ned.
- Gør noget ved problemet – med det samme.
- Del dine oplevelser med andre.
- Kontakt Arbejdstilsynet, og fortæl om dine oplevelser.
- Tag en bisidder med til samtaler på din arbejdsplads.
- Få opbakning fra din ledelse.
- Vurder, om dit job er værd at kæmpe for.
- Kontakt din fagforening og din læge og evt. Landsforeningen ’Voksenmobning Nej Tak’.
Kilde: Landsforeningen ’Voksenmobning Nej Tak’ og Gitte Strandgaard. Formand for Landsforeningen ’Voksenmobning Nej Tak’.
Mobbet ud i en depression
Susanne Hegner Ortvald gennemlevede et mareridt, da hun i 2002 fik nyt job. På kort tid blev hun mobbet væk fra sin arbejdsplads. Bagefter fulgte en seks måneder lang depression.
Allerede første dag, Susanne Hegner Ortvald mødte på arbejde i sin nye afdeling, vidste hun, at noget var galt.
Hun havde været i samme firma i to år og havde styr på arbejdsprocesserne. Alligevel satte hendes nye teamleder hende til at læse en lang manual igennem, og sendte hende efterfølgende på et introduktionskursus, som hun allerede havde deltaget i én gang før.
Susanne Hegner Ortvald syntes, det virkede grotesk, at hun skulle gennemgå introduktionskurset én gang til. Lederens argument var, at hun ikke ville gøre forskel på Susanne Hegner Ortvald og andre nye medarbejdere.
»Jeg følte, at min leder havde brug for at sætte mig på plads. Hun ville vise mig, at jeg ikke skulle komme fra hovedafdelingen og tro, at jeg var noget.«
Teamlederen var dog ikke den eneste, der gjorde det nye arbejdsliv svært. Af de syv ansatte i afdelingen var fire primus motorer på mobningen. Resten fulgte med. Ingen af dem anderkendte Susanne Hegner Ortvalds tilstedeværelse.
»Fra første dag var der ingen, der talte til mig. Ingen inviterede mig med til frokost. Alle andre blev spurgt, om de ville med, men jeg sad alene tilbage på kontoret,« husker hun.
Tvivlen kom snigende
Susanne Hegner Ortvald kom i tvivl om, hvorvidt det var hende, der var noget galt med. Hun spurgte en tidligere kollega om hendes mening. Kollegaen bekræftede Susanne Hegner Ortvald i, at hun ikke havde gjort noget galt.
»Alligevel gjorde det mig ked af det, og jeg blev usikker på mig selv.«
Kollegaen gik til teamlederen og fortalte, at Susanne Hegner Ortvald følte sig udenfor og hver dag gik deprimeret hjem fra arbejde. Til det svarede lederen, at det ikke var et problem, hun kunne gøre noget ved.
For hver dag følte Susanne Hegner Ortvald sig mere trist, mange dage græd hun, når hun kom hjem.
»Jeg fik det fysisk dårligt. Fik ondt i maven, havde kvalme og begyndte af få hovedpine,« erindrer hun.
Mobningen tog til
Efter en måned skulle hele arbejdspladsen på en business-tur med Oslofærgen. På turen tog modningen en drejning – til det værre.
»Jeg kom op i restauranten, men mine kollegaer havde sat sig ved et bord, hvor der kun var plads til præcis syv mennesker. Ingen gjorde mine til at invitere mig ind. Tværtimod vendte de ryggen til og talte ikke til mig,« husker Susanne Hegner Ortvald.
Istedet satte hun sig hos nogle kollegaer fra salgsafdelingen, som hun kendte fra sit tidligere arbejde, og som hun følte sig tryg ved.
Dét provokerede de nye kollegaer, der sagde, at hun ikke havde noget at gøre ved sælgernes bord, og at hun skulle huske på, at hun nu var en del deres team.
Endnu et knæk
Ugen efter blev Susanne Hegner Ortvalds kaldt til møde. Hendes chef forklarede, at det ikke fungerede med hende i teamet. Chefen havde et tilbud om et nyt job, som hun skulle tænke over. Men jobbet var en voldsom degradering, og Susanne Hegner Ortvald valgte at kæmpe for at beholde det hun havde. Det svar ville chefen ikke acceptere, og da hun mødte på arbejde mandag morgen, sad der en ny, ung fyr på hendes plads.
»Mine ting var bare stillet over i et hjørne. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.«
Susanne Hegner Ortvalds wake up call kom en dag, hun hentede sin datter i børnehaven. Datterens første spørgsmål var: ’Har du stadig ondt?’
I det øjeblik gik det op for hende, at den var ’helt gal’. Hun bestilte en tid hos sin læge, der gav hende diagnosen depression forårsaget af psykisk stress og foreslog hende psykologhjælp og at sygemelde sig fra arbejdet.
Selvom sygemeldingen var et nederlag, var den også en befrielse.
Susanne Hegner Ortvald var sygemeldt i seks måneder, hvor hun stort set kun lå på sofaen og græd. Hun glemte aftaler, kunne ikke overskue noget og følte sig som ét stort nederlag.
»Jeg græd hver dag, og havde hjertebanken. Jeg havde ikke lyst til at stå ud af sengen, men kunne heller ikke sove. Jeg blev irriteret på mine omgivelser, og min selvtillid forsvandt,« forklarer hun.
Tankerne om, at det var hende, den var gal med, kørte rundt i hovedet.
»Det værste var, at mine veninder forsvandt, fordi jeg intet overskud havde til dem. Jeg glemte aftaler, og lukkede dem ikke ind i mit kaos.«
En dag ringede hendes bror. Han havde et job, hvis hun sendte en jobansøgning inden for en time. Dét var det skub, Susanne Hegner Ortvald skulle have for at komme ud af sin depression og tilbage på arbejdsmarkedet.
Hun var glad for sit nye job og arbejdede i broderens virksomhed i syv år, inden hun søgte videre.
I dag har Susanne Hegner Ortvald et sundt arbejdsliv i en lille familievirksomhed. Hendes oplevelser har sat sine ar på sjælen. Det har taget hende ti år at lægge oplevelsen bag sig – men det lykkes nok aldrig 100 pct.
»Nogle gange kan jeg stadig frygte, at mine kollegaer taler om mig, når de lukker døren ind til et kontor. Dét med at stole på folk er ikke helt naturligt for mig mere.«
