Oplever du, at sex er blevet kedeligt og ensformigt? Så kan et samleje-forbud være vejen frem i en periode. I har fundet hinanden i soveværelset. I har begge savnet sex. I kan mærke spændingen, glæden og liderligheden boble i kroppen. Men hov… Ej… Skal vi nu dét – igen?

Det føles godt, men for pokker – I følger nærmest et manuskript. Kysser lidt, rører lidt, nusser dét der bestemte sted, hiver lidt – indtil hun sukker dybt, og så... gnubber I hurtigt. Knalde, knalde, knalde – og så er det overstået. Ovenstående er selvfølgelig karikeret, men kan du alligevel nikke genkendende til lidt af det? Velkommen i klubben af mennesker, der har et sexliv.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få Sexolog Maj Wismanns råd til, hvordan du ved hjælp af simple ændringer og fokus på de rigtig ting kan ændre din sex-oplevelse og få masser af passion og nydelse ind i lagen-gymnastikken ...


Oplever du, at sex er blevet kedeligt og ensformigt? Så kan et samleje-forbud være vejen frem i en periode.

I har fundet hinanden i soveværelset. I har begge savnet sex. I kan mærke spændingen, glæden og liderligheden boble i kroppen.

Men hov… Ej… Skal vi nu dét – igen?

Det føles godt, men for pokker – I følger nærmest et manuskript. Kysser lidt, rører lidt, nusser dét der bestemte sted, hiver lidt – indtil hun sukker dybt, og så... gnubber I hurtigt. Knalde, knalde, knalde – og så er det overstået.

Ovenstående er selvfølgelig karikeret, men kan du alligevel nikke genkendende til lidt af det? Velkommen i klubben af mennesker, der har et sexliv.

Når vanen tager magten

Vi er vanedyr. Ingen tvivl om det. Vores hjerner er så snedigt indrettet, at de forsøger at indrette vaner for os, så vi ikke skal bruge unødig energi på at forholde os til ting, der skal gøres. Det er simpelthen mindre anstrengende at køre på autopilot.

Så det gør vi. I stort og småt, når som helst, vi kan slippe af sted med det.

Tænk, hvis du hver dag skulle tage stilling til, om du lægger vasketøjet sammen på den bedste måde, eller om kartoflerne skrælles mest optimalt? Prøv at gennemgå din dag og læg mærke til, hvor mange handlinger du har ’kørt på rutinen’.

Vanen er en fantastisk egenskab. Den sparer os virkelig for meget.

Men, når det kommer til sexlivet, kan vaner være en ’dræber’.

Det fælles eventyr

Misforstå mig ikke. Det handler ikke om, at vi skal udvikle vores sexliv konstant, eller at vi skal ophøje det til en decideret fritidsinteresse. Har du/I lyst til det, er det dejligt for dig/jer, men det er slet ikke dét, jeg taler om her.

Jeg taler om vigtigheden af bare en gang imellem at turde være opdagelsesrejsende i et helt nyt land. Det erotiske liv næres af fornyelse, overraskelse og nytænkning, så hvorfor ikke lege lidt? Bare en gang imellem.

Prøv at udfordre vanerne og autopiloten og gå på opdagelse med din elskede. Se hinanden med nye øjne og genopdag hinandens kroppe og lyst.

  • MAJS Tip: Prøv at skifte roller i sengen. Leg din partner, og lad din partner lege dig og se, hvad der sker.

GUIDE: Sådan genopfinder I jeres sexliv

Der er mange veje til at lege med erotikken. Her er blot nogle få af dem. Nogle har du og I absolut ikke lyst til at teste. Det er helt o.k.

  1. Drop den traditionelle ind/ud-sex i en periode. Begynd at tænke i alternative baner. Hvordan kan jeg tilfredsstille mig selv og min partner uden penetration.
  2. Skru op for kysseriet. Du vi få et mindre chok, når du opdager, hvad tre minutters kys kan gøre ved kroppens fysiologiske reaktioner – sagt med andre ord: Tre minutter kan være rigeligt til at tænde gevaldigt op for din partner og dig selv (ja, ligefrem en smutvej i perioder, hvor kroppens tænding måske modarbejdes af søvnunderskud, stress eller medicin).
  3. Brug 30 minutter på at forkæle din partner med erotisk drillende berøringer, hvor han eller hun ikke må gøre andet end at modtage.
  4. Spil et erotisk spil (Find en guide på websexolog: http://websexolog.dk/overrask-din-kaereste-med-et-erotisk-spil/).
  5. Lyt til en erotisk novelle sammen – eller læs højt for hinanden.
  6. Leg: ’Jeg bestemmer-legen’. Lad den ene fortælle eller vise den anden, hvad vedkommende godt kan lide eller gerne vil have af berøringer.
  7. Se din partner have solosex og vis, hvordan du selv gør.
  8. Leg med belysningen i soveværelset. Er der altid mørkt, så tænd et enkelt stearinlys. Er der altid lys, så prøv at slukke