Kan man have et tilfredsstillende sexliv uden nogensinde at få en orgasme? Få fakta om orgasmer og lær, hvordan du kommer – igen og igen...

En nordisk undersøgelse viser, at en tredjedel af alle kvinder ikke har oplevet at få orgasme. En tredjedel kan få orgasme, når de er alene, mens den sidste tredjedel kan få det sammen med en partner på den ene eller anden måde. Om undersøgelsen holder 100 pct. i byretten, skal jeg ikke kunne sige. Men flere tusinde kvinder er blevet spurgt, og uanset hvad, så understøtter tallene meget præcist, det billede jeg ser i den praksis, jeg har haft siden 2006.

LOG IND PÅ BT PLUS og få Sexolog Maj Wismann forklaring på, hvorfor orgasmen er så vigtig og hvordan du lærer at komme igen, igen og igen...

Det får du:

  • Artiklen 'Sexolog Maj Wismann: På jagt efter orgasmen - sådan kommer du igen, igen og igen'
  • Sexologens TIP
  • Guiden 'Lær at få orgasme'

Kan man have et tilfredsstillende sexliv uden nogensinde at få en orgasme? Få fakta om orgasmer og lær, hvordan du kommer – igen og igen...

En nordisk undersøgelse viser, at en tredjedel af alle kvinder ikke har oplevet at få orgasme. En tredjedel kan få orgasme, når de er alene, mens den sidste tredjedel kan få det sammen med en partner på den ene eller anden måde. Om undersøgelsen holder 100 pct. i byretten, skal jeg ikke kunne sige. Men flere tusinde kvinder er blevet spurgt, og uanset hvad, så understøtter tallene meget præcist, det billede jeg ser i den praksis, jeg har haft siden 2006.

Sex uden orgasme

På et tidspunkt lavede jeg selv en spørgeskemaundersøgelse om sexlivet, hvor 500 kvinder deltog med deres oplevelser og beretninger. Hovedparten af de kvinder, der svarede, at de aldrig havde fået en orgasme, vurderede ikke deres sexliv som værende lige så tilfredsstillende som de kvinder, der tilkendegav, at de fik orgasme ’altid’ eller ’til tider’ med deres partner.

Nogle ganske få kvinder svarede: ’Orgasmen er ikke længere vigtig for mig, jeg har opgivet at få en’. De fortalte, hvordan de med tiden havde opgivet ’orgasme-jagten’ og affundet sig med, at de nok aldrig kom til at opleve en. Til gengæld havde de fundet andre måder og veje til et tilfredsstillende sexliv. At de ikke kunne opnå en orgasme, skulle ikke betyde, at de ikke kunne nyde at være i seng med deres partner. Kys og kæleri var stadig dejligt, og den kropslige nydelse og opstemthed var stadig intakt.

Overrasker det dig, at man kan have sex uden at få orgasme? Tilhører man den tredjedel, der kan få orgasme sammen med en partner, tager man det ofte som en selvfølge, at orgasmen er en del af sexerierne – på den ene eller anden måde. Måske ikke hver gang, men i hvert tilfælde en gang imellem. Måske hjælper man selv til, måske er partneren en haj til at trykke på de rigtige knapper. Evnen til orgasme gør det ofte nemmere at dyrke solosex og opnå ’afslutning’. Men det kan altså sagtens lade sig gøre at have skøn sex uden at få orgasme.

Sex kan fylde alt

For de fleste betyder orgasmen imidlertid rigtig meget. Hvis den bare fungerer, og man har et tilfredsstillende sexliv, så ’fylder’ den næsten intet i hverdagen. Så er den der bare som en del af ens intime liv.

Men fungerer den ikke, kan den fylde alt. Nogle gange på et nærmest invaliderende plan. Det kender de fleste, der f.eks. har oplevet, at sexlysten (eller andet) har drillet i en periode. Både for kvinden, men også for hendes partner, der ofte føler sig som en fiasko som elsker, fordi vedkommende tager afvisningen eller den manglende lyst personligt.

Hvis man jagter orgasmen og hele tiden tænker på, hvornår man kommer til at opleve den, kan det blive en besættelse, der opsluger al tankevirksomhed. Dét fortæller mange af de kvinder, jeg møder. Ligesom de fortæller, hvordan de føler, at de ikke er rigtige kvinder – eller i hvert fald ikke kan dét, som rigtige kvinder kan – når de ikke kan få orgasme... De kan ende i en modløs, håbløs og nærmest depressiv tilstand i overbevisningen om, at et orgasmefyldt sexliv er uden for rækkevidde for evigt.

Min erfaring er imidlertid, at en orgasme kan opnås. Man kan nemlig træne sig til en orgasme, og heldigvis findes der lidt kækt sagt masser af ’trænings-manualer’. Èn af dem, nemlig min egen, får du lige her:

  • MAJS TIP: Du må ikke give op. Jeg har aldrig mødt en sund og rask kvinde, der ikke kunne lære at få orgasme

Lær at få orgasme

Vær bevidst om, at det er en proces, der tager tid – tænk på det som en oplæringsproces – eller en træningslejr.

Sæt tid af til træningen hver uge – gerne flere gange i løbet af ugen: Brug 30-60 minutter hver gang, så du har god tid til at lære dig selv og dit underliv at kende.

Gå på opdagelse – hvad føles rart og hvad føles ikke rart. Vær opmærksom på, at det kan ændre sig, både i løbet af en enkelt ’session’ alt afhængig af, hvor tændt du er – men også over måneder og år.

En orgasme kommer sjældent uden tænding og liderlighed. Find ud af, hvad der tænder dig, og hvordan du aktivt kan bruge det. Forvent ikke, at orgasmen kommer, fordi du rører ved dig selv i fem minutter uden nogen form for tænding. Indled med at tænke på en fræk fantasi, læs en erotisk novelle eller se/lyt til erotiske film.

Observér om der er forskel fra session til session i din oplevelse af, hvor tændt du er og hvor tæt du er på at få orgasme. Brug 0-10 skalaen og registrer, hvilke stimuli der udløste en høj rating og oplevelsen af at være tæt på. Øvelsen kan være en stor øjenåbner.

Oplever du, at du stopper lige før orgasmen, er det helt normalt – det oplever mange kvinder. Bliver du ved med at træne og tager små, modige skridt så tit, du kan, kommer du tættere og tættere på at ’turde give slip’.

OBS: I enkelte tilfælde kan der være medicinske grunde til problemet med at få orgasme. Som med alle andre sexologiske problematikker, anbefaler jeg altid, at du konsulterer din læge om, hvordan du bedst løser dit problem.