Glade eller utrygge børn? Er der mobning i skolegårdens fjerneste krog? Eller leg på tværs klasserne? Larm i timerne? Eller dyb koncentration?

Hvordan står det til med trivslen på landets folkeskoler? Ugebrevet A4 har ud fra Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling udpeget de folkeskoler, hvor eleverne trives bedst fagligt og socialt. Det er sket ved en kortlægning af svar, som 470.000 elever i 4. til 9. klasse har givet på 28 spørgsmål, som de blev stillet i begyndelsen af året.

Log ind på BT PLUS og læs om undersøgelsen af skoleelevers trivsel og få et indblik i skolen, der ligger i top og skolen i bund.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Glade eller utrygge børn? Er der mobning i skolegårdens fjerneste krog? Eller leg på tværs klasserne? Larm i timerne? Eller dyb koncentration?

Hvordan står det til med trivslen på landets folkeskoler? Ugebrevet A4 har ud fra Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling udpeget de folkeskoler, hvor eleverne trives bedst fagligt og socialt. Det er sket ved en kortlægning af svar, som 470.000 elever i 4. til 9. klasse har givet på 28 spørgsmål, som de blev stillet i begyndelsen af året.

Her giver børnene karakterer

På toppen af listen er Borris Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har nogle af landets mest tilfredse elever.

På den lille landsbyskole med 114 elever fra 0. til 6. klasse har samtlige elever i 4. til 6. klasse svaret, at de er glade for deres klasse og skolen, og ingen oplever mobning og ensomhed jævnligt. Det gode resultat glæder konstitueret skoleleder Susanne Mellergaard.

»Vi gør meget for, at børnene bliver en socialt sammentømret gruppe, så der ikke er nogen, der er ensomme eller holdes ude. Samtidig betyder det meget, at der er en samhørighed på tværs af årgangene, hvor børn fra de små klasser også leger med børn fra de store klasser,« siger Susanne Mellergaard.

Hun lægger vægt på, at elevernes sociale trivsel har stor betydning for, hvordan de klarer sig fagligt. Derfor er det vigtigt, at skolerne er med til at skabe gode og trygge rammer for eleverne, så de får de bedst mulige forudsætninger for undervisningen.

»Hvis barnet mistrives, bliver det lettere ukoncentreret og passivt i timerne, fordi det vil bruge alt for mange kræfter på at spekulere på, hvordan det næste frikvarter skal gå. Hvis barnet ikke skal spekulere på, om det har nogen at lege med i frikvartererne, kan kræfterne bruges på at lære,« siger Susanne Mellergaard.

Næsten halvdelen keder sig

I den anden ende af skalaen er Oddense Skole i Skive Kommune. Ifølge besvarelserne fra skolens elever oplever hver niende elev i 4. – 6. klasse ensomhed, uvenlige klassekammerater og mangel på accept. 46 procent svarer, at de tit keder sig i undervisningen.

Billedet af Oddense Skole som et sted, hvor eleverne trives dårligt, kan skolebestyrelsesformand Jakob Sølyst, der selv har to børn på stedet, slet ikke genkende. Han mener, at en stor del af forklaringen på bundplaceringen er, at der er så få elever, og at deres besvarelser rent procenvis derfor bon’er meget stort ud.

»Jeg mener ikke, at man i en landsdækkende undersøgelse kan konkludere, som man gør, når der er så få elever og dermed så få besvarelser. Men det er klart, at man internt på skolen kan bruge undersøgelsen som et redskab. Da Svend (skoleleder Svend Schrøder, red.) ringede til mig for at fortælle om resultatet, sagde han som det første: Sidder du ned? Og jeg må sige, at jeg er lige så forundret som ham, for det er slet ikke det indtryk, jeg har,« siger Jakob Sølund. Da Oddense Skole senest lavede sin egen trivselsundersøgelse blandt eleverne, viste resultatet, at skolen ligger omkring gennemsnittet for Skive Kommunes 18 folkeskoler generelt og dermed langt højere i en tilsvarende landsdækkende måling.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Eleverne på Borris Skole er Danmarks gladeste

På Borris Skole i Vestjylland kender de ni lærere navnene på alle 114 elever, og allerede lang tid før børnene begynder i børnehaveklasse, gør skolen en indsats for styrke børnenes trivsel.

Susanne Mellergaard, konstitueret skoleleder på Borris Skole, mener, at den lille skoles nærvær og sammenhold er en stor del af årsagen til, at skolen topper Ugebrevet A4s liste over de skoler, hvor eleverne trives bedst.

»Jeg tror, at det pæne resultat skyldes, at skolen er en landsbyskole, hvor alle kender alle. Allerede når børnene bliver født, bliver forældre og børn indkaldt til et møde på skolen, hvor de kan lære hinanden at kende, og vi opfordrer til, at de mødes årligt indtil skolestart. Når forældrene trives med hinanden, så ser børnene det, og det smitter af på dem. Det er med til at styrke trivslen børnene imellem,« siger Susanne Mellergaard.

Velkomst, hver morgen

På skolen går der elever fra 0. til 6. klasse, og her prioriterer de, at lærerne har tid til at tage imod børnene i klassen, både når de møder om morgenen og kommer ind i klassen efter et frikvarter.

»Det, at lærerne ser børnene i øjnene og tager imod dem, gør, at de har god føling med, hvordan børnene har det og ved, hvis der er noget, der skal reageres på. Det er med til at sikre, at børnene har en god og tryg hverdag, som er vigtigt for deres indlæring. Hvis der er optræk til konflikter mellem børnene, så griber vi hurtigt ind, så det ikke udvikler sig,« siger Susanne Mellergaard.

På Borris Skole arbejder skoleleder Susanne Mellergaard bevidst med trivsel, f.eks. ved at lade forældrene lære hinanden at kende og ved at modtage hvert barn personligt hver morgen. Foto: Christer Holte
På Borris Skole arbejder skoleleder Susanne Mellergaard bevidst med trivsel, f.eks. ved at lade forældrene lære hinanden at kende og ved at modtage hvert barn personligt hver morgen. Foto: Christer Holte
Vis mere

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Skoleleder: Trivsel kan man mærke – ikke måle

På Oddense Skole ved Skive kender hver eneste af de 93 elever og syv lærere hinanden, og det første, BTs udsendte møder, da vi kommer ind på skolens område, er en flok glade børn, der løber rundt og leger udenfor i støvregnen.

Men den traditionsrige Oddense Skole, som blev grundlagt helt tilbage i 1741, ligger – ifølge Ugebrevet A4s vægtede liste over danske elevers trivsel – helt i bund.

Tror ikke på undersøgelsen

»Jeg blev totalt overrasket og dybt forundret over tallene fra trivselsundersøgelsen. Det er slet ikke min fornemmelse, at der er dårlig trivsel her på skolen. Jeg er et rimelig empatisk menneske, og jeg har på ingen måde indtryk af, at eleverne mistrives. Og det mener lærerne heller ikke. Uanset hvad de her tal skulle konkludere, så vil jeg påstå, at trivslen i en lille skole som vores er bedre end i de større skoler. For alle kender alle her, og derfor er alle også rigtig gode til at tage hensyn og hånd om hinanden,« siger Svend Schrøder, der begyndte i jobbet som skoleleder for tre måneder siden:

»Vi kender hver eneste af eleverne, og derfor er vi også meget tæt på dem og har en god fornemmelse for, hvis noget ikke er, som det skal være. Trivsel er først og fremmest noget, man kan mærke – ikke noget, man kan måle i tal. En stor del af forklaringen på det her resultat tror jeg er, at vi har så få elever. For når der i en klasse, hvor der kun er 13, er bare en enkelt elev, der svarer, at han eller hun godt kan opleve at være ensom, så svarer det statistisk til syv procent og kommer til at se meget større ud, end det egentlig er.«

Skoleleder Svend Schrøder mener, at en stor del af forklaringen på undersøgelsens konklusion er, at Oddense Skole har så små klasser og få elever, at besvarelserne procentvis kommer til at give et skævvredet billede af virkeligheden. Foto: Jørn Deleuran
Skoleleder Svend Schrøder mener, at en stor del af forklaringen på undersøgelsens konklusion er, at Oddense Skole har så små klasser og få elever, at besvarelserne procentvis kommer til at give et skævvredet billede af virkeligheden. Foto: Jørn Deleuran
Vis mere