Flere og flere urolige børn får en diagnose. Men mange forældre kan selv hjælpe deres barn, mener børne-neuropsykolog: 'Fokuser på fem basale ting i opdragelsen'.

Hvorfor er mit barn så uroligt? Hvad er der galt med mit barn? Børne-neuropsykolog Helle Kjærgård har gennem årene fået mange af den slags forespørgsler fra magtesløse forældre, der ikke aner, hvad de skal stille op med deres lille guldklump, der piller ved alting, farer omkring og aldrig kan sidde stille.

I denne PLUS pakke får du:

  • Sådan hjælper du dit urolige barn
  • Guide: Værktøjer til at hjælpe dit urolige barn i hverdagen

Opret abonnement på BT PLUS og få indblik i, hvordan du kan hjælpe dit barn til at få mere ro på i hverdagen. 1. måned er gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hvorfor er mit barn så uroligt? Hvad er der galt med mit barn? Børne-neuropsykolog Helle Kjærgård har gennem årene fået mange af den slags forespørgsler fra magtesløse forældre, der ikke aner, hvad de skal stille op med deres lille guldklump, der piller ved alting, farer omkring og aldrig kan sidde stille.

Urolige børn har altid eksisteret, siger Helle Kjærgård, men i de senere år har hun oplevet, at de i højere grad bliver sygeliggjort.

»Jeg tror ikke, der er flere børn, der har ADHD i dag end for 25 år siden. Men der er langt flere børn, som vi taler om, som om der er noget i vejen med dem. For 25 år siden ville vi tænke, at de ikke var opdraget ordentligt. I dag tænker vi, at der er noget galt med dem,« siger Helle Kjærgård, der mener, at vores opfattelse af, hvad der er ’normalt’, er blevet for snæver.

»Vi glemmer, at børn udvikler sig i forskelligt tempo, og at de nok skal lære tingene, hvis vi giver dem tid og ro. Og vi glemmer helt grundlæggende, at vi lever sammen med andre mennesker, og at vores adfærd er bestemt af de rammer, vi lever i. Rammer, der de seneste år er blevet snævre,« siger hun.

I år 2000 var 2.100 personer i behandling for ADHD. Nyeste tal viser, at tallet i dag er 41.000 og fortsat stigende. Den voldsomme stigning betyder ikke nødvendigvis, at der er kommet flere tilfælde af ADHD, mener kritikere. Men at stigningen derimod skyldes en alvorlig overdiagnosticering af ADHD-patienter.

Helle Kjærgård har i 25 år arbejdet som børne-neuropsykolog og netop udgivet bogen ’Mit urolige barn - guide til en bedre hverdag’, hvor hun kommer med en række bud på, hvordan man kan hjælpe sit barn til bedre at finde ro. I mange tilfælde kan man nemlig gøre uendelig meget, inden man griber til medicinering, mener hun.

»Som forælder kan man med få tiltag gøre en kæmpe forskel i hverdagen, så det både bliver lettere for forældre og børn,« siger Helle Kjærgård.

Og det er vigtigt, at de urolige børn får noget hjælp. Ikke bare skader det deres indlæring, når de ikke er i stand til at høre efter og sidde stille. De får også et negativt selvbillede.

»Sådan et uroligt barn, der hopper rundt, får negative kommentarer fra omverdenen, fordi det forstyrrer børnene omkring sig og irriterer pædagoger, lærere og forældre. Det gør noget ved et barns selvoplevelse altid at få den slags kommentarer, og det får en opfattelse af altid at være forkert,« siger Helle Kjærgård.

Mere søvn, færre kalorier og mere ro

Men det er ikke børnenes egen skyld, hvis de er urolige. Ifølge Helle Kjærgård handler det ofte helt grundlæggende om, at danske børn sover for lidt og indtager for mange klaorier i forhold til deres aktivitetsniveau. Og så er danske børn meget lang tid i daginstitutioner, hvor der bliver færre og færre pædagoger.

»Børns behov for nærvær bliver ikke dækket, fordi de voksne ikke har tid til at tage sig det rum, det kræver at være i ro sammen med børn. Vi fjerner de små hverdagssituationer, hvor det giver mening for børn at koncentrere sig, tage sig sammen, øve sig og gøre en ekstra indsats. Og det er lige præcis der, børn lærer at styre sig selv, styre deres hjerner, deres følelser og tanker,« siger Helle Kjærgård.

Derfor mener hun, at mange forældre vil have gavn af at kigge indad og spørge sig selv, om deres børn i virkeligheden sover nok, spiser sundt og får den ro og det nærvær, det kræver for, at de kan udvikle sig.

»Det er noget, enhver børnefamilie kan gøre noget ved. Det er aldrig for sent at lære, det er bare nemmest at lære, hvis man er lille,« siger Helle Kjærgård, der mener, vi skal stoppe med at sygeliggøre alle urolige børn.

»Der er ingen tvivl om, at ADHD findes, og at der er en del ADHD-børn, der desperat har brug for medicin. Men medicin gør det ikke alene. Og nogle gange bør det ikke være vores førstevalg at gribe ned i pilleglasset.«