Soldater, voltægtsofre og vidner til terror er udsatte for at få post traumatisk stress syndrom. Ny viden viser vej til mere skånsom og effektiv behandling.
Sommeren har budt på dramatiske begivenheder f.eks. terrorangrebet i Nice og skyderiet i München. Desværre vil nogle af de, der oplever traumatiske begivenheder, udvikle post traumatisk stress syndrom – også kaldet PTSD. Og selv mindre voldsomme begivenheder kan påvirke os så meget, at vi udvikler PTSD.
Log ind med BT PLUS og læs nærmere om hvordan katastrofer, ulykker og dramatiske begivenheder i værste tilfælde kan medføre varige mén og Post Traumatisk ´Stress Syndrom. Læs om psykologens egne erfaringer med PTSD og få en guide til, hvordan du for alvor lægger traumerne bag dig.
Det får du:
- Artikel: Læg traumer bag dig
- Guide: Sådan overkommer du tramatiske begivenheder, ulykker eller lignende
Soldater, voltægtsofre og vidner til terror er udsatte for at få post traumatisk stress syndrom. Ny viden viser vej til mere skånsom og effektiv behandling.
Sommeren har budt på dramatiske begivenheder f.eks. terrorangrebet i Nice og skyderiet i München. Desværre vil nogle af de, der oplever traumatiske begivenheder, udvikle post traumatisk stress syndrom – også kaldet PTSD.
Det antages, at ca. 1 pct. af befolkningen til enhver tid lider af PTSD. Blandt soldater, som har været i krig, og blandt ofre efter katastrofer, er hyppigheden langt højere (10 pct.) Mens hyppigheden blandt ofre for en voldtægt er helt oppe på 30 pct. Sandsynligheden for at udvikle PTSD er langt større efter mellemmenneskelige konflikter som f.eks. overfald, røveri eller krig end efter naturkatastrofer.
Ny viden om PTSD
Post traumatisk stress er en belastningsreaktion, som kan opstå efter en eller flere traumatiske oplevelser. Det er helt normalt at opleve symptomer lige efter en ubehagelig oplevelse, som f.eks. mareridt, søvnbesvær eller flashback. For langt de fleste vil disse symptomer langsomt aftage, men for en lille procentdel bliver de ved med at bestå eller de kommer pludselig igen efter flere måneder. Det er i de tilfælde, man taler om lidelsen PTSD.
På nuværende tidspunkt er kognitiv adfærdsterapi den mest udbredte behandling af PTSD. Her ser man PTSD som et hukommelsesproblem, hvor krop og sind ’sidder fast i fortiden’ og skal hjælpes til en opdatering f.eks. ved at blive eksponeret for mindet.
Behandlingen kræver, at patienten udforsker minder om traumet og gennemgår disse gentagne gange for at reducerer den angst, de medfører.
Konkret betyder det, at den PTSD ramte skal fortælle om f.eks. voldtægten igen og igen (det kan i sig selv være en hård oplevelse) før bedringen indtræffer.
Helt ny forskning fra England og Norge viser, at vi måske har misforstået årsagen til PTSD. Den viden gør en kæmpe forskel i behandlingen af lidelsen. Forskningen viser, at PTSD ikke er et ’hukommelsesproblem’, men langt mere et resultat af fejlslagne mentale strategier, som giver bagslag og holder liv i symptomerne. Disse strategier handler mest om tidskrævende grublerier som f.eks. skyldbetonede grublerier: ’Kunne jeg have handlet anderledes?’ eller vrede grublerier: ’Hvorfor har jeg det sådan her?’. Tanker som i store mængder kan munde ud i aggression og vold.
Lad tankerne være
Vores krop og sind heler naturligt og af sig selv. Forstil dig, at du har skåret sig med en kniv, umiddelbart vil du opleve en række symptomer: Du bløder, det gør ondt og der er et åbent sår i huden. De fleste mennesker vil opleve, at såret heler, men for nogle bliver såret ved med at bløde. Det kan være, fordi man hele tiden piller i det, konstant forsøger at rense det eller pakker det fuldstændig væk, så det ingen luft får. Mennesker med PTSD oplever at deres ’sår’ ikke heler naturligt – netop fordi de hele tiden ’piller i det’, grubler over traumet eller forsøger at ’pakke’ minderne væk.
Metakognitiv terapi kræver ikke at man genfortæller traumet, det gør terapien mere skånsom – og faktisk har den bedre effekt.
Derimod lærer terapeuten patienten at give ’såret’ luft uden at pille (dvæle) ved det. På den måde får det ro til at hele.
Et eksempel er den hjemvendte soldat, som havde oplevet, at kvinder og børn blev slået ihjel lige foran ham. Dette traume hjemsøgte soldaten, han oplevede situationen igen og igen, som var det en film, der kørte i hans hoved. Soldaten forsøgte flere gange dagligt at analysere traumesituationen, for at forsøge at finde ud af om han kunne have handlet anderledes.
I vores metakognitive grupper lærte han at kontrollere sin opmærksomhed, så han kunne vælge at lade traumet være og give det tid til at hele naturligt. Efter kun seks sessioner oplevede han markant færre symptomer og langt bedre livskvalitet.
Guide: Sådan overkommer du tramatiske begivenheder, ulykker eller lignende
Oplever du dramatiske begivenheder, ulykker eller lignende. Følg disse fire råd:
1: Reager
Når du oplever noget voldsomt er det normalt, hvis du i tiden efter føler dig særligt på mærkerne og føler en vis ængstelse i kroppen. Lad dig ikke skræmme af fornemmelserne. De er helt normale og forsvinder sædvanligvis af sig selv i løbet af nogle dage eller uger.
2: Flashback
Har du været vidne til noget ubehageligt, er det helt normalt, at du i glimt genoplever detaljer. Det kaldes flashback. Der er tale om en helt normal reaktion, som du ikke skal bekymre dig om i tiden efter de dramatiske oplevelser.
3: Følg planen
Hvis du f.eks. er til stede i en by, hvor et terrorangreb finder sted, er det et godt råd, at du hurtigst muligt finder tilbage til de oprindelige planer, du havde for dit ophold. Jo hurtigere du finder tilbage i de oprindelige planer/hverdagen, jo mindre tid vil du bruge til at tænke bekymringstanker omkring dine oplevelser.
4: Psyken heler sig selv
Præcis ligesom din krop, heler et sår i din psyke af sig selv. Hvis du undlader at pille og klø i såret, går processen hurtigere.
Bekymringer, grublerier og analyser af dine oplevelser svarer til at pille i såret. Ret i stedet din opmærksomhed mod andre ting i din hverdag f.eks. familie, venner og arbejde.
OBS: Oplver du efter tre til fire måneder stadig mange daglige flashback, har søvnproblemer og eventuelle angstanfald, bør du opsøge din læge eller en certificeret metakognitiv psykolog.
