Når først man har sendt penge én gang, så sidder man i saksen.« Sådan lyder det fra 68-årige Lis Daugaard, som har været i kløerne på en datingsvindler. Tilbage i 2013 møder hun manden ’Robert Aleksandar’ på datinghjemmesiden Dating.dk, som hun forelsker sig i – men han viser sig at være en svindler, som franarrer hende 94.000 kroner.

»Jeg fik knust mit hjerte, fuldstændigt. Man har jo forelsket sig, ellers kunne man jo aldrig drømme om at sende penge til en, som man ikke kender,« siger Lis Daugaard.
Datingsvindel har ifølge onlineforummet datingsvindel.dk, der har været i kontakt med omkring 70 danske mænd og kvinder, kostet danskere over 10 millioner kroner. Det er typisk midaldrende kvinder, som gennem onlinedatingportaler som Dating.dk kommer i kontakt med professionelle svindlere, der udnytter kvindernes følelser til at komme i pengepungen på dem.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og mød Lis Daugaard, der forelskede sig i en mand fra nettet og endte med at miste 100.000 kr. Læs hvor udbredt netvindel er, se hvilke tricks som svindlerne typisk bruger og få politiets råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du får mistanke om, at du er blevet fuppet.

Det får du:

  • Artiklen 'Pas på datingsvindel på nettet: Lis' forelskelse kostede hende 100.000 kr'
  • Artiklen 'Rigspolitiet: Mange flere sager'
  • Guiden 'Datingsvindel'
  • Politiets råd

Når først man har sendt penge én gang, så sidder man i saksen.« Sådan lyder det fra 68-årige Lis Daugaard, som har været i kløerne på en datingsvindler. Tilbage i 2013 møder hun manden ’Robert Aleksandar’ på datinghjemmesiden Dating.dk, som hun forelsker sig i – men han viser sig at være en svindler, som franarrer hende 94.000 kroner.

»Jeg fik knust mit hjerte, fuldstændigt. Man har jo forelsket sig, ellers kunne man jo aldrig drømme om at sende penge til en, som man ikke kender,« siger Lis Daugaard.
Datingsvindel har ifølge onlineforummet datingsvindel.dk, der har været i kontakt med omkring 70 danske mænd og kvinder, kostet danskere over 10 millioner kroner. Det er typisk midaldrende kvinder, som gennem onlinedatingportaler som Dating.dk kommer i kontakt med professionelle svindlere, der udnytter kvindernes følelser til at komme i pengepungen på dem.

’Skrev trusserne af’

Det skete også for Lis Daugaard. 15 år efter sin skilsmisse tænkte hun, at hun gerne ville møde en mand. Hun oprettede en profil på Dating.dk, hvor hun blev kontaktet af ’Robert Aleksandar’, der præsenterede sig som EU-diplomat. De udveksler mailadresser og begynder at skrive lange beskeder sammen. Ifølge Lis Daugaard er han ’skide dygtig’ og han ’skriver simpelthen trusserne af mig’.
»Han skriver en masse om sig selv, svarer på mine spørgsmål; han giver mig simpelthen så meget opmærksomhed, og han sender chokolade og blomster, ringer mig op hele tiden – sådan står det på i en måned, før penge bliver involveret.«
En dag ringer ’Robert Aleksandar’ til Lis Daugaard og siger, ’jeg har lukket min datingprofil, fordi jeg tror, jeg har fundet den jeg vil ha’, jeg tror, at du er den kvinde, jeg skal have’, og Lis Daugaard er solgt.
»Jeg blev helt blød indeni. Han skrev sig ind i hjertet på mig, og han var en flot fyr,« siger Lis Daugaard. Men kort efter begynder samtalerne at tage en ny drejning. ’Robert Aleksandar’ kommer hele tiden i problemer og skal bruge penge. Lis Daugaard er forelsket, og trods en stille alarmklokke i baghovedet overfører hun 16.000 kroner til ’Robert Aleksandar’.'

Dukker aldrig op

Han kommer dog hele tiden i problemer, og før Lis Daugaard opdager, at hun er blevet godt og grundigt narret, har hun overført 94.000 kroner til svindleren samt hans advokat. Tiøren falder, da Lis Daugaard står i Kastrup lufthavn og venter på at møde ’Robert Aleksandar’, som dog aldrig dukker op.
’Robert Aleksandar’ findes slet ikke, billederne er tyvstjålet fra internettet, og alt tyder på, at Lis Daugaard er blevet udsat for en organiseret ring af datingsvindlere, som en gruppe mænd i London står bag.
»Det var en forfærdelig situation, det var frygtelig skamfuldt, og hele vejen havde jeg jo en lampe i baghovedet, som advarede mig, men den ville jeg jo ikke høre,« siger Lis Daugaard.
’Svindlerjagt’ på Kanal 5 sætter i aften fokus på de ofre, som er blevet franarret tusindvis af kroner i kærlighedens navn. I programmet møder vi Lis Daugaard, men også den anonyme ’Gitte’, som er blevet forelsket i den engelske mand ’Richard Evans’, som hun også mødte på hjemmesiden dating.dk, og som hun på et tidspunkt har overført 25.000 kr. til.

Rigspolitiet: Mange flere sager

At blive udsat for datingsvindel er forbundet med så meget skyld og skam, at Rigspolitiet blot ser et fåtal af sagerne. Sådan lyder vurderingen fra juridisk chef i Nationalt Cyber Crime Center hos Rigspolitiet Kate Jacquerot, der varetager den slags kriminalitet.
»Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe mørketal indenfor det her kriminalitetsfænomen, simpelthen fordi der er så stor en grad af skyld og skam forbundet med, at man hopper på sådan et svindelnummer,« siger Kate Jacquerot.

Hos Cyber Crime Center modtager de årligt lidt under 50 sager om datingsvindel, som har været konstant i løbet af de sidste tre år. Her lægger de heller ikke skjul på, at det rent efterforskningsmæssigt kan være svært at finde frem til bagmændene bag dating-svindel, dels fordi det ofte er professionelle, som gemmer sig bag krypterings- og anonymiseringsværktøjer, dels at der i nogle tilfælde er så meget egen skyld involveret, at det ikke kan forfølges strafferetligt.
»Det kan være svære sager at afgøre, fordi de involverede i nogle tilfælde godt ved, at de sender penge ud i den blå luft, men de gør det, fordi de håber, at det er en rigtig person i den anden ende,« siger Kate Jacquerot.

Datingsvindel

På de danske datinghjemmesider gemmer sig et utal af falske profiler, blandet med de seriøse profiler. Bag de falske profiler er der professionelle svindlere, som henvender sig til kærlighedssøgende mænd og kvinder.

• Efter ganske få dage ønsker svindleren at flytte kontakten til en privat e-mail, hvorefter de overdænger offeret med smiger og komplimenter, personlige oplysninger og opmærksomhed.

• Kort efter begynder samtalerne at handle om penge, og svindleren kan eksempelvis finde på at bede om et lån eller penge til en flyrejse.

• For at offeret skal føle sig mere tryg, sender svindleren ofte en kopi af sit pas og en kopi af en check i banken.

• Svindleren spiller offeret ud med dårlig samvittighed, trusler osv. for at få offeret til at overføre så mange penge som muligt gennem eksempelvis Western Union.