Mange parforhold går i stykker, fordi vi begrænser hinanden. Få eksperternes bedste råd, så du og din partner kan give hinanden frihed uden at miste kærligheden.

Skat, jeg vil super gerne en tur til Frankrig til sommer og gå rundt om Mont Blanc i 6 dage. Det bliver vildt sjovt.

Hvad ville du sige, hvis din partner smed den melding på bordet midt under aftensmaden?

Det ville være skønt uden forbehold at kunne sige: ’fantastisk skat, det er da det, du skal. Sikke en fed oplevelse. Af sted med dig’.

Men realiteten er nok, at de fleste af os kommer til at give udtryk for, at det ikke er verdens bedste ide. De negative tanker popper op, og responsen bliver spørgsmål i kategorien: ’hvad med ungerne?’, ’er det ikke dyrt?’, ’og farligt?’, ’hvis du skal af sted, så skal jeg også have en yogatur’ eller den ultimative festdræber ’synes du ikke, at du er nok væk i forvejen?’

Men hvorfor er det egentlig, at vi holder op med at give hinanden frihed, når vi kommer i fast forhold med faste spisetider og mere end faste forpligtelser?

Hvorfor løfter vi ikke hinanden op i stedet for at nedgøre det, den anden har lyst til?

Hånden på hjertet, så er det sjovere at se sin partner blomstre og have det sjovt end at komme hjem til et surt, indtørret løg.

Selvfølgelig er det svært i en stresset hverdag at give hinanden frihed, men det er klogt at gøre det, for muligheden for at pleje egne interesser er nøglen til, at man bliver sammen. Som psykolog og familieterapeut Camilla Bechsgaard siger:

- Forhold, der holder, er dem, hvor begge parter kan give hinanden frihed.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Skat, jeg vil super gerne en tur til Frankrig til sommer og gå rundt om Mont Blanc i 6 dage. Det bliver vildt sjovt.

Hvad ville du sige, hvis din partner smed den melding på bordet midt under aftensmaden?

Det ville være skønt uden forbehold at kunne sige: ’fantastisk skat, det er da det, du skal. Sikke en fed oplevelse. Af sted med dig’.

Men realiteten er nok, at de fleste af os kommer til at give udtryk for, at det ikke er verdens bedste ide. De negative tanker popper op, og responsen bliver spørgsmål i kategorien: ’hvad med ungerne?’, ’er det ikke dyrt?’, ’og farligt?’, ’hvis du skal af sted, så skal jeg også have en yogatur’ eller den ultimative festdræber ’synes du ikke, at du er nok væk i forvejen?’

Men hvorfor er det egentlig, at vi holder op med at give hinanden frihed, når vi kommer i fast forhold med faste spisetider og mere end faste forpligtelser?

Hvorfor løfter vi ikke hinanden op i stedet for at nedgøre det, den anden har lyst til?

Hånden på hjertet, så er det sjovere at se sin partner blomstre og have det sjovt end at komme hjem til et surt, indtørret løg.

Selvfølgelig er det svært i en stresset hverdag at give hinanden frihed, men det er klogt at gøre det, for muligheden for at pleje egne interesser er nøglen til, at man bliver sammen. Som psykolog og familieterapeut Camilla Bechsgaard siger:

- Forhold, der holder, er dem, hvor begge parter kan give hinanden frihed.

 

Brug for frihed

 

Selvom vi er i et forhold, har vi stadig egne behov og brug for frihed til at imødekomme dem. Det kan være friheden til at træne til en ironman, rejse med veninderne, gå til dans eller spille fodbold hver mandag, torsdag og søndag. Kort sagt – friheden til at dyrke os selv og vores eget.

Men når den ene part kræver, at den anden ikke går til fodbold tre gange om ugen, fordi det tager tid fra familien eller forholdet, ender det ofte i konflikter og begrænsninger.

Ifølge coach og parforholdsrådgiver Lasse Bauer sker det for mange.

- Vi går ind i et forhold som to individualister, men ofte glemmer vi os selv og vores særpræg, fordi vi vil forholdet meget mere, end vi vil os selv. Så ender vi med at begrænse hinanden, forklarer han.

- En kvinde kan f.eks. få følelsen af, at det er kæresten, der begrænser hende i at gøre, hvad hun har lyst til, og en dag skrider hun så med et ’adios amigo. Jeg vil gå til tango med Raul’. Og så er det forhold slut.

 

Derfor begrænser vi hinanden

 

Der kan være mange grunde til, at vi begrænser hinanden. Lasse Bauer peger på egen usikkerhed som den væsentligste. Ifølge ham handler begrænsningerne om kontrol. Om at være bange for, at partneren forlader én, fordi man ikke er god eller interessant nok.

- Det er naturligt, at jeg begrænser dig, så du ikke møder andre, der er sjovere, pænere eller klogere end mig. Men hvis begge parter hviler 100 procent i sig selv, kunne den anden jo i princippet spise middag med George Clooney eller Angelina Jolie, uden at det ville skabe usikkerhed, siger han.

Camilla Bechsgaard peger på en anden årsag. Begrænsningerne afspejler ofte stressniveauet i en familie. Stress fører til millimeterdemokrati. Har man små børn, et krævende arbejde, madpakker og pligter, bliver man – allerede inden partneren også stiller krav – voldsomt begrænset i sin personlige frihed. Derfor bliver den smule, der er tilbage, så værdifuld.

- Har man små børn, og manden pludselig vil bruge 20 lørdage på at sætte hus i stand, føler kvinden ofte, at manden har frihed til at gå og hygge sig, imens hun er lænket til børnene, fortæller Camilla Bechsgaard.

Kvinden nægter måske manden at se vennerne om søndagen, fordi hun allerede mener, han har brugt sin frihedskvote, selvom han egentlig bare har sat hus i stand. Hun begrænser altså ham, fordi hun selv føler sig begrænset.

 

Er vi nok sammen

 

Nogle mennesker er opvokset i hjem, hvor man laver alting sammen. Andre kommer fra hjem, hvor det er helt fint, at man gør ting hver for sig.

- Kommer man fra et hjem, hvor man fint kan komme alene til en fødselsdag, uden at nogen bliver skuffet eller føler sig afvist, er man måske bedre til at give sin partner frihed. Men kommer man fra en familie, hvor det at være fysisk sammen er vigtigt, er man måske mere tilbøjelig til at begrænse hinandens individualitet, forklarer Camilla Bechsgaard.

Vil du og din partner undgå at ende blandt de mere end 46 pct. af alle ægtepar, der til sidst går fra hinanden, er der god grund til at sætte hinanden fri. Når du giver din partner frihed, får du nemlig først og fremmest en glad mand eller kvinde hjem med et overskud, der ryger direkte ind på parforholdskontoen.

Camilla Bechsgaard oplever i sin konsultation, at der er et kraftigt overlap mellem evnen til at kommunikere godt og følelsen af at have frihed i forholdet. De par, der ikke taler godt sammen, føler sig ufrie, låst inde og alene, og det resulterer for nogle par i skilsmisse eller utroskab.

Camilla Bechsgaard tager sig selv friheder i sit parforhold, som for eksempel en weekendtur alene. Hun fortæller, at det giver hende en livslang taknemmelighedsfølelse, at hendes mand giver hende plads til, at hun kan udfolde sig som individ.

- Mange mennesker er dårlige til at lave noget hver for sig, men tid væk fra hinanden er bestemt ikke dårligt. Det kan være altafgørende for ens parforhold, at der er mulighed for at få et ’helle’ hjemmefra, blive inspireret og fyldt med ny energi, slutter hun.