Familier kæmper for at få enderne mellem arbejdslivet og privatlivet til at mødes. Og det kan være særligt svært efter en ferie, forklarer eksperter

Hverdagen har meldt sin ankomst efter ferien, og det hektiske liv med madpakker, utilfredse unger og arbejdsmail har igen ramt danske børnefamilier.

Og hvis du synes, det er svært at gå fra sommerhusets liggestol til jobbets kantinestol, så har det sin forklaring.

Mange børnefamilier har nemlig svært ved at balancere familie- og arbejdslivet lige efter en ferie. Det fortæller Helle Rosdahl Lund, der er direktør for Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du skal tackle stress og jag efter en velfortjent ferie væk fra hverdagens travlhed. Sådan holder du sammen på familien derhjemme, og formår samtidig at holde humøret oppe og livskvalitet og -glæde i top. Her er en masse gode råd fra eksperterne ...

Det får du:

  • Artikel: Hverdagen tryner familierne
  • Eksperternes råd
  • Fakta: Cheferne lytter ikke

Familier kæmper for at få enderne mellem arbejdslivet og privatlivet til at mødes. Og det kan være særligt svært efter en ferie, forklarer eksperter

Hverdagen har meldt sin ankomst efter ferien, og det hektiske liv med madpakker, utilfredse unger og arbejdsmail har igen ramt danske børnefamilier.

Og hvis du synes, det er svært at gå fra sommerhusets liggestol til jobbets kantinestol, så har det sin forklaring.

Mange børnefamilier har nemlig svært ved at balancere familie- og arbejdslivet lige efter en ferie. Det fortæller Helle Rosdahl Lund, der er direktør for Center for balance mellem arbejdsliv og familieliv. Hun rådgiver virksomheder i, hvordan de får gladere medarbejdere ved at lytte til medarbejdernes ønsker til familielivet.

»Mange familier har rigtig svært ved at få det til at balancere efter en ferie. Mange oplever, at de har et højere stressniveau efter en ferie, fordi de har mange hængepartier fra før ferien, der endnu ikke er ført til dørs,« siger Helle Rosdahl Lund og fortsætter:

»Jeg oplever, at mange møder op til en fuld kalender, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Det er vigtigt at begynde roligt efter en ferie for at undgå stress.«

Den kristelige fagbevægelse Krifa lavede i 2015 en undersøgelse, hvor de spurgte danskerne, om de har svært ved at få familie- og arbejdslivet til at gå op i en højere enhed. Resultatet var ret opsigtsvækkende. Hele 39 procent svarede således, at de i nogen eller i høj grad har problemer med at nå de hjemlige pligter, når chefen spørger, om man kan arbejde over.

Det kan være svært at sige nej, men det har store konsekvenser for familielivet og parforholdet, hvis arbejdsbyrden tager overhånd. Det forklarer familieterapeut Michael Gunnersen, der hjælper familier med at tackle en travl hverdag.

Han mener, at par skal blive bedre til at forventningsafstemme med hinanden, hvor meget de vil investere i jobbet og i hinanden.

Glemmer at stoppe op

»Mange arbejder for fuldt drøn, uden at få stoppet op og gjort status over, hvor meget man arbejder. Jeg fortæller familierne, at de skal få noget struktur på deres fritid og arbejdsliv. Det gælder om at lave skemaer og forventningsafstemme, når man endelig har fri. Hvis den ene part forventer at løbetræne onsdag aften, så risikerer det at kollidere, hvis ægtefællen har planlagt parhygge,« siger Michael Gunnersen.

Hvis man savner kvalitetstid med familien, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag, søger man kvalitetstid andre steder, forklarer familieterapeuten.

»Helt grundlæggende vil mennesker gerne ses og blive forstået. Hvis ikke man bliver forstået derhjemme, så har man brug for at få bekræftelse udefra. Og hvis man har en kollega, der er bedre til at forstå én og rose én, så opstår der en situation, hvor man har mere lyst til at blive på arbejdet end at komme hjem,« siger han.

Politikerne på banen

Men det er ikke blot den enkelte familie, der skal blive bedre til at balancere arbejds- og familielivet. Politikerne må også på banen og gøre tilværelsen nemmere for især børnefamilierne, mener Forældrenes Landsforening.

Ifølge landsforeningen bør man kigge mod Sverige og lade sig inspirere af vores broderfolks familiepolitik.

»Småbørnsfamilierne i Danmark har næsten ingen rettigheder, og det er problemet.

I Sverige har de en familiepolitik, men i Danmark er det nærmest det vilde vesten. Her skal man selv forhandle med arbejdsgiverne om flekstid, og man skal lyve sig til sit barns tredje sygedag, hvis det er det, man ønsker,« fortæller formand Dorthe Boe Danbjørg fra Forældrenes Landsforening.

Mange familier har svært ved at finde timer nok i døgnet til både familielivet og karrieren, og det kan udløse konflikter
Mange familier har svært ved at finde timer nok i døgnet til både familielivet og karrieren, og det kan udløse konflikter
Vis mere