Hvad gør man, hvis man modtager et nøgenbillede på telefonen? Må man godt sige nej til et knus? Hvornår er der tale om gruppepres? Og skal man blande sig, hvis der bliver talt grimt til andre?
I uge seks er der Uge Sex på programmet i mange skoler landet over. Sex og Samfund står bag undervisningskampagnen, og i år bliver der sat fokus på børn og unges rettigheder online og offline i forhold til krop, køn og seksualitet. Lone Smidt er pædagogisk fagmedarbejder i Sex og Samfund, og hun har været med til at udvikle undervisningsmateriale til Uge Sex. Hun håber, det kan hjælpe børnene til at tage velovervejede og bedre beslutninger i de mange dilemmaer, de jævnligt møder. Både i den fysiske verden og den digitale.
Hvad gør man, hvis man modtager et nøgenbillede på telefonen? Må man godt sige nej til et knus? Hvornår er der tale om gruppepres? Og skal man blande sig, hvis der bliver talt grimt til andre?
I uge seks er der Uge Sex på programmet i mange skoler landet over. Sex og Samfund står bag undervisningskampagnen, og i år bliver der sat fokus på børn og unges rettigheder online og offline i forhold til krop, køn og seksualitet.
Lone Smidt er pædagogisk fagmedarbejder i Sex og Samfund, og hun har været med til at udvikle undervisningsmateriale til Uge Sex. Hun håber, det kan hjælpe børnene til at tage velovervejede og bedre beslutninger i de mange dilemmaer, de jævnligt møder. Både i den fysiske verden og den digitale.
»I forbindelse med sundheds- og seksualundervisningen i folkeskolerne oplever vi en større efterspørgsel på viden om elevernes rettigheder. Det handler blandt andet om billeddelinger uden samtykke, hvilket sprog man bruger på internettet, at man kan sige fra overfor kram, hvis man ikke har lyst, at man selv bestemmer, hvem man vil være kæreste med og meget mere,« siger Lone Smidt.
Kristine Plambeck er lærer på privatskolen Kornmod Realskole i Silkeborg, som er en af de skoler, der deltager i kampagnen. Hun har benyttet Uge Sex-anledningen til at undervise eleverne 6.c i deres rettigheder.
»Det giver eleverne tryghed, at de er oplyst om deres rettigheder, og de bliver bedre til at tage stilling og reflektere over, hvad de står for, hvad de mener og hvilket menneskesyn, de gerne vil følge. Som klasse bliver de også endnu mere opmærksomme på, hvordan de behandler hinanden,« siger Kristine Plambeck.
Vigtigt for identiteten
Lone Smidt fra Sex og Samfund er ikke i tvivl om, at kendskab til rettigheder er vigtigt for børnenes selvværd.
»Rettigheder er er vigtige for børn og unges identitet og integritet. Det giver værdi som menneske at have ret til at sige fra og være den, man er. Hvis man ved, hvad man selv og andre unge har ret til, ved man også, hvad man kan kræve. For eksempel at man har ret til seksualundervisning, og at man har ret til selv at bestemme, hvilke billeder af en der må deles må nettet,« siger Lone Smidt.
Eleverne i 6.c har blandt andet diskuteret, hvad der påvirker ens valg, og hvordan man bliver præget af venner, familie og lignende. Derudover har de talt om den udfordring, det kan være at holde en god tone på de sociale medier. For når man skriver noget online, bliver det stående. Det er ikke forsvundet af sig selv, som en uheldig kommentar sagt i et frikvarter.
Det er offentligt på en anden måde, og det er ikke altid klart, hvem der er afsender. For nogle elever kan det også være svært at håndtere, at de ikke får den positive respons, de ønsker, når de lægger et billede på eksempelvis Instagram, fortæller Kristine Plambeck.
Emilie Østergaard Andersen, 12 år, 6. c på Kornmod Realskole
Hvad betyder rettigheder for dig?
Rettigheder er meget vigtige, for børn skal også have lov til at bestemme og være med rundt om bordet.
Hvad har du lært af nyt?
Jeg vidste ikke, at der var en lov om, at børn har rettigheder. Jeg troede bare, det var sådan noget, man gjorde. Men det står jo faktisk i lovgivningen, at børn har ret til at blive hørt, at have et sted at bo, at få mad, gå i skole og få sig en uddannelse.
Hvornår er det svært at overholde rettigheder online?
Vi har talt om, at man skal skrive pænt til hinanden på de sociale medier. Ligesom man skal være gode ved hinanden offline, skal man også være det online. Også selvom man ikke kan se hinanden der. Det er også vigtigt, at man ikke kommet til at presse nogen til at gøre noget, vedkommende i virkeligheden ikke har lyst til.
Kasper Fisker Østergaard, 12 år, 6. c på Kornmod Realskole
Hvad har du lært om rettigheder?
I dag har vores lærer Kristine undervist os i, at vi har ret til at blive beskyttet. For eksempel overfor vold og seksuelle overgreb. Som barn kan man jo også godt ende i en slåskamp eller lignende. For nogle kan det måske også være svært at sige fra, hvis alle klassekammeraterne gør noget, og man ikke selv tør, men alligevel føler sig presset til det. Det har jeg selv prøvet, da jeg var yngre. Mine venner hoppede ned fra et tag i børnehaven, og jeg turde ikke, men gjorde det alligevel, fordi jeg ikke ville være den eneste, der blev tilbage.
Hvad betyder rettigheder for dig?
Jeg synes, det er dejligt at vide, at jeg har rettigheder som barn. At der er noget, man må og ikke må. Det gør, at jeg føler mig mere tryg. For eksempel er det rart, at jeg nu ved, at mine forældre ikke må tjekke mine telefonbeskeder, fordi jeg har ret til privatliv.
Hvornår er det svært at overholde rettigheder online?
Hvis nogle skriver noget dårligt om en på de sociale medier, skal man tale med nogen om det. Måske sine forældre eller sin lærer. Det kan være sværere at sige fra, når sådan noget sker på Facebook.
