Kun ét barn. Der er jo andre ting i livet end det at være mor. Sådan tænker 32-årige Line Juhl, der bevidst har fravalgt at få flere børn for at få tid til sig selv.

Det lyserøde løbehjul suser langs parcelhuset. En fireårig pige forsvinder om hjørnet og ender i baghaven ved den store trampolin, rutsjebanen og det afskærmede bålsted. Hun løber forbi drivhuset og mod gyngestativet.

»Er du ikke glad for, at du har alt det her for dig selv?,« råber hendes mor, 32-årige Line Juhl.

Pigen mumler i en hurtig vending, at hun nu gerne ville have en lillesøster eller -bror, men glemmer det så igen, da hun hopper op på gyngen.

For selvom omgivelserne i det rolige parcelhuskvarter i Rødovre med blinde veje og masser af plads nærmest kalder på flere børn, har Line Juhl truffet et bevidst valg. Hun vil kun have ét barn.

OPRET ABONNEMENT PÅ PLUS LÆS OM 32-ÅRIGE LINE JUHL, SOM HELT BEVIDST HAR FRAVALGT AT FÅ FLERE BØRN.

Abonnement på PLUS koster 29 kr. pr. måned - første måned gratis (uden binding) - og giver adgang til tusindvis af artikler, longreads og guides. God fornøjelse!

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Kun ét barn. Der er jo andre ting i livet end det at være mor. Sådan tænker 32-årige Line Juhl, der bevidst har fravalgt at få flere børn for at få tid til sig selv.

Det lyserøde løbehjul suser langs parcelhuset. En fireårig pige forsvinder om hjørnet og ender i baghaven ved den store trampolin, rutsjebanen og det afskærmede bålsted. Hun løber forbi drivhuset og mod gyngestativet.

»Er du ikke glad for, at du har alt det her for dig selv?,« råber hendes mor, 32-årige Line Juhl.

Pigen mumler i en hurtig vending, at hun nu gerne ville have en lillesøster eller -bror, men glemmer det så igen, da hun hopper op på gyngen.

For selvom omgivelserne i det rolige parcelhuskvarter i Rødovre med blinde veje og masser af plads nærmest kalder på flere børn, har Line Juhl truffet et bevidst valg. Hun vil kun have ét barn.

»For mig er det ikke alt at være mor. Hvis jeg skal være glad, og vores familie kan have det godt, skal jeg også være noget andet end en mor. Flere børn ville fjerne friheden til at gøre det, jeg har lyst til,« siger Line Juhl, der til daglig arbejder som grafiker.

Den 32-årige mor er langtfra den eneste danske kvinde, der fravælger børneflokken og i stedet bruger livet på andre ting. I de seneste 55 år er danske kvinder gået fra i gennemsnit at få 2,54 barn til i 2014 blot at få 1,69 barn. Samtidig runder hver syvende kvinde i dag 50 år uden at have bragt børn til verden. I 1996 var det hver 10. kvinde, viser tal fra Danmarks Statistik.

Alarm

Udviklingen har fået både eksperter og offentlige instanser til at slå alarm. Senest Københavns Kommune, der tidligere på ugen lancerede en ny kampagne, der skal få de unge til fødestuerne og indtænke børn allerede i studietiden.

Syv måneder tog det for Line Juhl og hendes mand at blive gravide med ønskebarnet, datteren Mia, der i dag er fire år. Egentlig havde Line Juhl også tænkt, at hun skulle have tre børn, inden hun fyldte 30 år. I dag ved hun, at hun ville vælge at få en abort, hvis hun igen skulle blive gravid.

»Jeg var slet ikke forberedt på den livsforandring, det er at få børn. Vi har altid været meget hjemme, men jeg glemte bare, at når jeg var hjemme, så lavede jeg noget. Der var det bare mig. Og det var dét, der blev taget væk, da jeg fik en baby,« siger Line Juhl og uddyber:

»Jeg har da efterfølgende tænkt, at jeg måske aldrig skulle have fået et barn. Men jeg tænker også, at det er en udvikling, man skal igennem. Og selvfølgelig elsker jeg Mia. Det at være mor er bare kun én rolle. Det behøver ikke at være alt i mit liv.«

Den 32-årige mor oplever ofte, at andre kæder hendes beslutning sammen med et behov for at gøre karriere. For Line Juhl har fravalget af børn dog intet at gøre med jobsituationen. Lysten til at få flere børn er der bare ikke.

»Jeg har ikke lyst til at arbejde 60 timer om ugen. Det er ikke dét, det handler om. Det er den almindelige dagligdag og de ting, jeg går op i, jeg vil have tid til. Jeg elsker at arbejde på min japanske have foran huset, lave grafiske ting på computeren om aftenen, og så er jeg ved at skrive en bog,« siger Line Juhl.

I drivhuset luger hun sammen med Mia ud i bedene. Sådan her nyder Line Juhl at være sammen med sin datter. Hvor hun kan være nærværende og eksempelvis har tid til at lære hende, hvordan man dyrker sine egne grøntsager.

Line Juhl ved godt, at nogle vil sige, at hun er egoistisk. At hun burde ’befri’ sit barn fra en tilværelse som ensomt enebarn og samtidig være med til at sikre en reproduktion af det danske samfund. Men det er ikke hendes problem, fastholder hun.

»Selvfølgelig tænker jeg på mig selv. Jeg vil have det godt, og min familie skal have det godt. Derfor handler det ikke kun om det bedste for min datter. Vi skal alle sammen være her,« siger Line Juhl.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Sociolog: Samfundet opdrager til egoisme

At danske kvinder i højere grad fravælger børneflokken, fordi de vil noget andet i livet, er en konsekvens af et moderne samfund med mange muligheder, mener sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal.

Hun peger på, at yngre kvinder opdrages til at få børn senere, fordi karrieren skal have førsteprioritet. Flere bliver i dag derfor enten for gamle til at blive gravide eller vælger bevidst børn fra, fordi de hellere vil nogle andre ting med livet.

»Mange når aldrig dertil, hvor de kan rumme nummer to, tre eller fire. For børn er en krævende størrelse, og når folk går så sent i gang, er det biologiske ur stået af,« siger Birthe Linddal og tilføjer:

»Børn bliver udskudt, fordi samfundet først vil så meget andet med kvinderne. Danskerne har fået et mantra, der siger, at kvinderne skal være frie, tjene penge og være med på arbejdsmarkedet. Og så bliver det dér, man henter sin anerkendelse. At være mor kan alle i princippet være,« siger hun.

Succesfuld karriere

Ifølge Birthe Linddal søger mange kvinder derfor anerkendelse andre steder. Det kan være ved at have en succesfuld karriere, skrive en bog eller gennemføre en ironman.

»Folk er blevet mere egoistiske. Men pointen er også, at samfundet opdrager til det. Der er en masse steder, hvor samfundet ikke hylder familien. Hvis en kvinde vil skrue ned for karriere-blusset og være mor på fuld tid, svækker hun sine fremtidige muligheder,« siger Birthe Linddal og nævner faktorer som mindre pension, forringet værdi på arbejdsmarkedet og manglende netværk.

»Kvinderne er nødt til at melde sig ind i arbejdslivet på fuld tid. Og derfor er det blevet mere acceptabelt at have den her lidt egoistiske tilgang til det at få børn,« siger hun.