For nylig planlagde jeg en rigtig lækker aften – med god mad. Fordi en dejlig veninde kom på besøg. Jeg udvalgte nøje aftensmaden – en sommer-udgave af den franske Coq au vin med friske asparges, ærter og hvidvin... Langtids-simren så huset duftede i timevis. Friskbagt brød. Smukt dækket bord. Jeg glædede mig og brugte lang tid på forberedelse, planlægning, indkøb og udførelse. Resultatet blev derefter. En uforskammet dejlig fredag aften med god mad og i godt selskab med min mand og veninde.

Mens jeg gik dér og bælgede ærter i mit landkøkken, kom jeg til at tænke på, hvad der ville ske, hvis man brugte lige så lang tid på at planlægge god sex.

Et problem, jeg ofte støder på i mit arbejde med par, hvis seksualitet driller, er overbevisningen om, at sex skal opstå spontant. Altså ud af den blå luft.

Forventningen er, at man sidder dér i sofaen, og pludselig skyller lysten ind over én.

Spontaniteten er lig med, ’rigtig’ sex, mener de fleste. Så skal lysten hjælpes på vej eller planlægges, må der være noget galt – med sexlivet og med parforholdet.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om hvordan du planlægger god sex. Når først den skemalagte sex er kørt i stilling kan man blive helt 'afhængig' af de planlagte aftener.

Det får du:

  • Artikel: Sæt mere sex i kalenderen
  • Majs tip
  • Guide: Planlæg sex

For nylig planlagde jeg en rigtig lækker aften – med god mad. Fordi en dejlig veninde kom på besøg. Jeg udvalgte nøje aftensmaden – en sommer-udgave af den franske Coq au vin med friske asparges, ærter og hvidvin... Langtids-simren så huset duftede i timevis. Friskbagt brød. Smukt dækket bord. Jeg glædede mig og brugte lang tid på forberedelse, planlægning, indkøb og udførelse. Resultatet blev derefter. En uforskammet dejlig fredag aften med god mad og i godt selskab med min mand og veninde.

Mens jeg gik dér og bælgede ærter i mit landkøkken, kom jeg til at tænke på, hvad der ville ske, hvis man brugte lige så lang tid på at planlægge god sex.

Et problem, jeg ofte støder på i mit arbejde med par, hvis seksualitet driller, er overbevisningen om, at sex skal opstå spontant. Altså ud af den blå luft.

Forventningen er, at man sidder dér i sofaen, og pludselig skyller lysten ind over én.

Spontaniteten er lig med, ’rigtig’ sex, mener de fleste. Så skal lysten hjælpes på vej eller planlægges, må der være noget galt – med sexlivet og med parforholdet.

Planlagt begær

Men det er helt normalt, at lysten ikke altid ’bare’ kommer. Det er normalt, at både kvaliteten og intervallerne af ens sexliv bølger op og ned alt efter, hvad der ellers sker i livet.

Desværre er det også normalt at tro, at sex ikke skal eller kan være planlagt, fordi det så føles unaturligt. Og når noget føles unaturligt, afskriver vi det hurtigt som ikke velkomment.

Der er ikke noget at sige til, at vi tænker sådan. For vi har aldrig lært andet. I film og i litteraturen er liderligheden, begæret, passionen og en overvældende lyst stort set altid til stede. Forelskelse, begær og spontanitet hyldes som ’ægte’ passion, kærlighed og sex.

Men helt ærligt ender den tankegang ofte i et manglende sexliv, hvor både han og hun savner sex, men også den fysiske og psykiske nærhed, som en god omgang lagengymnastik ofte giver.

Få endnu bedre sex

Nogle par vil se det som en falliterklæring, at de i perioder er nødt til at planlægge og sætte tid af til sex. Jeg ser det som kærlighed. Til sig selv og hinanden. Alt andet godt planlægger vi for at få mere af det i vores liv. Hvorfor ikke også planlægge sex – bare en gang imellem?

Hvad vil der ske, hvis vi fjerner overbevisningen om, at lysten til sex altid skal opstå af sig selv?

Hvad vil der ske, hvis det er o.k. at datosætte, planlægge, forberede og gøre sig umage med at skabe fantastiske rammer for en god seksuel oplevelse?

De par, jeg har arbejdet med, fortæller om en generelt højere kvalitet af sex – både under spontan og planlagt sex, fordi de under de planlagte seancer har lært meget om hinandens lyst, og derfor er blevet meget bedre elskere.

MAJS TIP: Jo mere, I øver jer, giver feedback og lærer af jeres erfaringer, des bedre bliver I. Det gælder i alle livets forhold - også sexlivet