Mænd burde gå til lægen, når rejsningen svigter. Læs med og bliv klogere.

De fleste mænd synes, det er flovt, når de ikke kan præsentere en strunk rejsning. De tager det personligt i stedet for at tænke, at det måske er tegn på, at de burde gå til lægen. Potensen handler nemlig meget lidt om at være stresset eller umandig, men i langt højere grad om ens sundhedstilstand. Det er der bare rigtig mange mænd, der ikke ved.

Hele ni ud af ti mænd aner ikke, at rejsningsproblemer oftest har fysiske årsager. Det viser et nyt Nordisk Sundhedsbarometer for mænd. En undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet YouGov for medicinalvirksomheden Eli Lilly. Derfor bør det tarvelige tabu om den slappe penis altså udryddes én gang for alle

Opret abonnement på BT PLUS og læs mere om, hvordan en svigtende potens kan være tegn på sygdom andre steder i kroppen. Husk 1. måneds abonnement på BT PLUS er gratis!

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


De fleste mænd synes, det er flovt, når de ikke kan præsentere en strunk rejsning. De tager det personligt i stedet for at tænke, at det måske er tegn på, at de burde gå til lægen. Potensen handler nemlig meget lidt om at være stresset eller umandig, men i langt højere grad om ens sundhedstilstand. Det er der bare rigtig mange mænd, der ikke ved.

Hele ni ud af ti mænd aner ikke, at rejsningsproblemer oftest har fysiske årsager. Det viser et nyt Nordisk Sundhedsbarometer for mænd. En undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet YouGov for medicinalvirksomheden Eli Lilly. Derfor bør det tarvelige tabu om den slappe penis altså udryddes én gang for alle.

- Fire ting skal gøre sig gældende for, at en mands rejsningsevne fungerer godt – og det er kun ti pct., der handler om det psykiske. Resten er fysiologisk, fastslår Astrid Højgaard, der er ledende overlæge ved Sexologisk klinik på Aalborg Sygehus, og uddyber:

- Blodkarrene skal være fleksible, nerveenderne intakte, og testosteronproduktionen i balance. Så hvor vi tidligere anskuede problemer med potensen som en psykisk tilstand, ved vi i dag, at rejsningsbesvær er en fysisk tilstand – der har psykiske konsekvenser, siger hun.

Tag problemet alvorligt

Potensen er en god sundhedsindikator. Hvis den svigter, er det som regel fordi, der er noget galt et andet sted i kroppens mekanik. Blodkarrene i penis er meget små, og derfor vil f.eks. åreforkalkning vise sig i form af rejsningsproblemer længe før, man oplever andre symptomer.

Rejsningsproblemer er langt mere normalt, end mange sikkert tror. Hver anden mand over 40 år oplever det i et eller andet omfang. Og det kan være tidlige advarselstegn om hjerte-kar-sygdomme, åreforkalkning, diabetes og blodpropper. Derfor er det problematisk, at 52 pct. ville blive hjemme i stedet for at gå til lægen, hvis de havde rejsningsproblemer.

- Reagerer man ikke på symptomerne, risikerer man, at åreforkalkningen med tiden udvikler sig til langt alvorligere sygdomme. Faktisk viser studier, at mænd med rejsningsproblemer har 48 pct. større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom inden for fem år. Men går man til læge og kommer i behandling, kan man nedsætte risikoen markant, siger Astrid Højgaard og opfordrer derfor danske mænd til at tage problemet alvorligt og søge læge.

Myter om mænd

Hvorfor er det så svært at gå til lægen og proklamere, at man har besvær med at få den op at stå eller at holde den oprejst? Det har mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC et bud på:

- Det hænger selvfølgelig sammen med nogle gamle maskuline forestillinger om, at man skal kunne præstere en god og sikker erektion - helst masser af dem. Myter om, at mænd altid kan og skal præstere en erektion. Selvom man godt ved, at kost, søvn og hvor sundt, man lever, har stor betydning, så vil mange nok tænke, at det skyldes pres og præstationsangst.

- Det kræver noget at gå op at snakke med sin læge om det. Og de fleste mænd ville nok trække den så længe som muligt. Hvis man tror, det er fordi, man føler sig usikker, så føles det jo også overflødigt at gå til lægen. Og det er meget typisk for mænd at holde igen med at tale om deres personlige liv og intime aspekter med hinanden. Det kræver nosser at dele sådan noget med sine venner, for man risikerer at blive til grin. Så det er ikke lige sådan noget, man fyrer af i omklædningsrummet, siger han.