Den 55-årige rødhårede sexolog har i årevis rådgivet danskere om sex, men det handler om mere end bare sex, mener hun.

Hun ligger først i feltet over Danmarks sexologer, fordi hun er god til at dele ud af sig selv, mener Joan Ørting. Og fordi det ikke altid kun handler om sex.

De hennafarvede krøller danser på hendes skuldre, da hun med store, smilende øjne bevæger sig rundt i sine farverige lokaler på Christianshavn. Her i ‘Villa Wilder’ underviser sexolog Joan Ørting i parterapi og udklækker hvert år over 100 nye sexologer.

Log ind på BT PLUS og læs hele interviewet med den 55-årige rødtop, der i 90'erne for alvor satte gang i den offentlige debat om sex. Første måned er gratis - herefter 29 kr. per måned for adgang til tusindevis af artikler og guider i PLUS-universet.

BT har interviewet otte af de mennesker, der ofte udlægger verden for os i medierne - I denne serie fortæller de selv, om hvordan de er blevet til dem, de er i dag.


Hun ligger først i feltet over Danmarks sexologer, fordi hun er god til at dele ud af sig selv, mener Joan Ørting. Og fordi det ikke altid kun handler om sex.

De hennafarvede krøller danser på hendes skuldre, da hun med store, smilende øjne bevæger sig rundt i sine farverige lokaler på Christianshavn. Her i ‘Villa Wilder’ underviser sexolog Joan Ørting i parterapi og udklækker hvert år over 100 nye sexologer.

Den 55-årige rødtop satte i midten af 90erne for alvor gang i den offentlige debat om sex. Med tv-programmer som ‘Sexologerne’ og ‘Sex Skolen’ har hun været med til at afsløre, hvad der gemmer sig under danskernes lagner. Selv er hun gift med historiefortæller Carsten Islington, som flere gange har været sin kones forsøgskanin.

Da BT møder Joan Ørting, har hun fødselsdag og fylder 55 år. Hun fortæller dog, at hun langt fra føler sig gammel og har lært at elske sine rynker. Foto: Simon Skipper
Da BT møder Joan Ørting, har hun fødselsdag og fylder 55 år. Hun fortæller dog, at hun langt fra føler sig gammel og har lært at elske sine rynker. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Men for Joan Ørting er det at være sexolog ikke nødvendigvis lig med ugentlige besøg i svingerklubben, åbne parforhold og kinky sexfantasier.

Faktisk har hun slet ikke seksuelle fantasier, siger hun.

»Jeg er til sansesex og skal mærke den, jeg er sammen med, for at blive tændt. Ofte får jeg beskeder fra mænd, som tror, at jeg er på en helt bestemt måde, og at jeg er skide god i sengen. Men de kender mig ikke.«

Joan Ørting blev født 26. marts 1960 - blot 16 måneder efter sin storesøster Tallasi. Faderen var typograf på Berlingske, mens moren var hjemmegående. Familien boede i et socialt byggeri i Søborg. Foto: Søren Bidstrup
Joan Ørting blev født 26. marts 1960 - blot 16 måneder efter sin storesøster Tallasi. Faderen var typograf på Berlingske, mens moren var hjemmegående. Familien boede i et socialt byggeri i Søborg. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Se mig!

Joan Ørting blev ikke sexolog, fordi hun lå inde med en større viden om sex end alle os andre. For at forklare, hvorfor hun lige netop endte i denne del af parterapien, skal tiden skrues helt tilbage til de glade tressere.

Her gik en femårig Joan rundt og kedede sig. Hendes storesøster Talasi var kommet i skole, og selv skulle hun gå hjemme sammen med sin mor, som havde travlt med at vaske tøj og lave mad. Når hun da ikke lige solede sig på græsplænen foran det sociale byggeri i Søborg med nabokonerne.

Da Joan Ørting er omkring 5 år, begynder hun at lave teater hjemme i stuen i Søborg. Senere kom hun på teaterskolen Gawenda og fik lov til at udfolde sig på en rigtig scene. Foto: Søren Bidstrup
Da Joan Ørting er omkring 5 år, begynder hun at lave teater hjemme i stuen i Søborg. Senere kom hun på teaterskolen Gawenda og fik lov til at udfolde sig på en rigtig scene. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Joan Ørting følte sig tilsidesat. Og usynlig. Derfor begyndte hun at optræde med teater hjemme i stuen. Så var hun da sikker på at blive set.

»Det var en stor krise i mit liv, da min søster kom i skole. Teatret var min måde at råbe op på, for jeg havde et enormt behov for at blive set.«

Til sidst sendte hendes far Joan og Talasi på teaterskole. Joan var ti år gammel, da hun første gang stod under rampelyset på Gladsaxe Børne- og Ungdomsteater, Gawenda.

Rækkerne af ølkasser, der blev brugt som stole, var fyldt godt op, og alles øjne var rettet mod hende. Hun elskede det.

»Det var et rigtig hippiested. Det var her, jeg fandt min vennekreds og min identitet. Og jeg blev der i næsten 30 år. De første ti år spillede jeg selv teater, mens jeg senere blev tilbudt en fastansættelse som lærer,« siger Joan Ørting, som stolt fortæller, at hun både har undervist Mille Dinesen, Kaya Brüel og Sara Bro.

Ørtings død

På Gawenda lærte Joan Ørting at udtrykke og udfolde sig. Det, mener hun selv, har været en kæmpe fordel i hendes senere arbejde som sexolog. Hun har aldrig været bange for at stå frem og sige præcis det, hun mener.

At hun har spillet teater fremgår også af sexologens kropssprog. Hun taler højt og tydeligt og gestikulerer med hele sin krop, når hun skal forklare sig. Ansigtet er åbent og levende, mens hendes øjne stråler af nærvær.

Hun bliver dog tavs, da samtalen drejer sig ind på den tragedie, der fik skubbet hende halvt ud af den iscenesatte teaterverden og ind i sexologiens hule.

Hendes mor blev syg med brystkræft og døde, da Joan var bare 21 år gammel. Kort efter døde hendes moster også af kræft, og Joans mormor blev som en forstenet tollundmand, der forsvandt ind i sig selv af sorg.

»Familien Ørting døde bare,« siger Joan Ørting stille.

»Mine forældre var blevet skilt et par år tidligere, og jeg skulle pludselig være meget voksen og klare mig selv. Jeg havde ikke noget at falde tilbage på. Ingen forældre til at gribe mig.«

Livet i nuet

Med tabet af moderen begyndte Joan Ørting at interessere sig for livet efter døden. Der måtte være mere mellem himmel og jord. Hun søgte svar i den spirituelle verden og begynde at gå til yoga. Samtidig rejste hun rundt i verden og besøgte fremmede kulturer.

Livet skulle leves fuldt ud, og hun skulle nødig ende som sin unge mor. I en kold kiste.

»Det var min måde at forstå, at livet er kort, og at det er vigtigt at følge sit hjerte og gribe de muligheder, man får,« forklarer Joan Ørting.

En ung Joan Ørting i London - på opdagelse i den store verden. Foto: Simon Skipper
En ung Joan Ørting i London - på opdagelse i den store verden. Foto: Simon Skipper
Vis mere

I 1991 fik denne indstilling Joan Ørting til at gribe ud efter kærligheden. Under en rejse til Sri Lanka mødte hun den ti år yngre Manoj. En høj, flot afrikaner, som hun tog med hjem til Danmark og giftede sig med. Forholdet bød dog på mange nedture, og de blev skilt igen tre år senere.

Sexkursus i Holland

De mange kvaler i mødet med ægteskabet, fik dog drejet Joan Ørting ind på det, hun i dag lever af: parterapi og personlig udvikling. Hun ville nærmere ind på livet af de problemer, der ofte får et ægteskab til at gå i stykker. Og hun ville finde ud af, hvor det begær og lysten til hinanden forsvinder hen.

Som 36-årig begyndte hun derfor at læse til klinisk sexolog, og senere tog hun til Holland for lære den mere eksperimenterende del af faget. Rent ud sagt dyrkede hun en masse sex.

»Det var learning-by-doing. Hver dag skulle vi tage tøjet af og vælge os en partner, som vi skulle lave øvelser med i ‘ping-pong-rummet’. Det var sjovt og spændende, men også fuldstændig vanvittigt,« siger Joan Ørting, der ikke kan lade være med at grine.

Når hun ikke var på weekendophold i Holland, havde hun hede affærer med unge mænd. Igen var det frygten for ikke at leve livet fuldt ud, der spillede ind.
Og samtidig var en tanke for alvor begyndt at danne rod i Joans bevidsthed: Hun var ikke sikker på, at hun ville have børn. Og så var det nemmere at dele seng med unge mænd, som i hvert fald ikke gik med de tanker.

»Der var en stemme i mig, der konstant fortalte mig, at jeg skulle befrugtes og have børn. Mit biologiske ur tikkede løs. Men dybest set havde jeg ikke lyst til at falde ned i børnehullet. Jeg havde en idé om, at jeg skulle noget andet,« siger Joan Ørting.

Farvel til børn

Samtidig fik omverdenen for alvor øjnene op for den nyudklækkede sexolog. Politiken tog med ned til ‘ping-pong-rummet’ i Holland, mens Alt for Damerne lavede et længere interview med hende. Efterfølgende ringede BT og tilbød Joan Ørting en stilling som skribent for sin egen sexbrevkasse, hvilket hun straks takkede ja til.

Langsomt var hun ved at finde sin rette hylde.

»Jeg havde ikke været sexolog i dag, hvis jeg var blevet gravid dengang. Så havde jeg været ligesom min egen mor og levet og åndet for mine børn. Jeg ville konstant rende rundt med dårlig samvittighed og føle, at jeg ikke var god nok,« siger hun og fortæller, at hun tit må lægge ører til, at hun umuligt kan være en god parterapeut, når hun ikke selv har børn.

»Men det er netop det, der gør mig god. Jeg har ingen aktier i noget som helst,« siger hun.

For Joan Ørting var det en kæmpe lettelse ikke at få børn. Selv beskriver hun det, som om hun tog en usynlig jakke af, der længe havde tynget hende.

»Jeg følte mig fri. Pludselig skulle jeg ikke have noget fra mænd og være afhængig. De var mine legekammerater, og jeg kunne gøre lige, hvad jeg ville. At jeg smed den jakke, fik mig til at brage igennem som sexolog,« siger Joan Ørting og kaster sine arme ud til siderne som stod hun på Titanic med Leonardo Dicaprio i ryggen. Armene forbliver strakte, da hun fortsætter:

»Seksualitet er rebelsk. Det er provokerende, og der er masser af energi i det. Det er sjovt og kinky. Men det er stadig ikke helt stuerent at tale om.«

Scener fra et ægteskab

Joan Ørting er dog om nogen blevet forgangskvinde for at bringe parforholdet og sex frem i samme rampelys, som hun selv har stået i det meste af sit liv. For det er vigtigt at tale om, mener hun. Derfor deler hun også ud af sine egne erfaringer fra sit ægteskab med Carsten Islington.

»Jeg er ikke bange for at fortælle, at Carsten og jeg sover i hvert vores soveværelse. Det virker for os. Og vi har da også haft perioder, hvor sexlysten ikke har været der. Men det betyder bare, at det er noget andet end sex, vi skal øve os på og blive bedre til.«

Ansigtet bliver lagt i alvorlige folder, da hun siger:

»Et parforhold handler jo ikke kun om at støde to kønsdele sammen.«

Én ting har sexologen dog fortrudt at dele i medierne. I 2006 tog hun sig en elsker, den australske tantriker Alex. Hun havde tidligere beskæftiget sig med tantra-sex og havde efter otte års forhold med Carsten lyst til at prøve kræfter med det igen. Med ægtemandens accept indledte hun derfor et forhold til Alex.

»Men det førte så meget negativt med sig, at jeg i dag sætter stort spørgsmålstegn ved åbne forhold. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke, at det fungerer for nogen, og jeg ville aldrig råde mine klienter til det. Det koster simpelthen for meget i forholdet,« siger Joan Ørting og fortæller, hvordan hendes mand mistede en masse arbejde ved affæren, fordi omverdenen synes, det var underligt, at han accepterede det.

Far slog hånden af hende

Affæren fik samtidig Joan Ørtings far til at slå hånden af sin datter:

»Jeg tror ikke, der er nogen fædre, der drømmer om, at deres datter skal være sexolog. Min far brød sig ikke om, at jeg delte ud af mine egne seksuelle erfaringer, og til sidst blev det for meget for ham. Han skammer sig, når han ser mig i fjernsynet,« siger Joan Ørting.

Portræt af Joan Ørting i hendes klinik, Villa Wilders på Christianshavn. Joan fylder i dag (26/03/15) 55 år, hun er en af Danmarks første og førende sexologer.
Portræt af Joan Ørting i hendes klinik, Villa Wilders på Christianshavn. Joan fylder i dag (26/03/15) 55 år, hun er en af Danmarks første og førende sexologer.
Vis mere

I dag er det seks år siden, at hun sidst har talt med sin far. Men hun har lært at acceptere hans valg, ligesom hun aldrig har fortrudt, at hun holdt fast i sin passion for sexologi.

»Jeg er parteraupeut og sexolog 24 timer i døgnet. Jeg er hele tiden på, og jeg elsker det. Og jeg ville aldrig opgive det for nogen. Det handler om en dyb interesse i mennesker og personlig udvikling,« siger hun.

Men bliver Joan Ørting nogensinde for gammel til at snakke om sex?

Aldrig, mener hun selv.

»Min generation er langsomt ved at finde ud af, at erotik lever i kroppen, til vi dør. Seksualitet har ingen alder, og vi kan stadig være seksuelt aktive som 80-årige. Jeg frygter ikke at blive ældre, for jeg har stadig masser at byde på,« siger hun og snor en finger ind i de røde lokker:

»Men det kan godt være, at jeg snart skifter hårfarve. Den skal jo passe til alderen.«