Den anden dag sad der en grædende mand i min praksis. Hans kone havde forladt ham til fordel for en anden mand. Han sad tilbage i chok og med to mindreårige børn, hans skulle tage vare på. Hans nu kommende eks-kone var flyttet over til den anden mand og havde meddelt, at de måtte tale om samværsordning og økonomi i løbet af de kommende uger, når de begge to havde tænkt over tingene. Da vi fik talt om situationen, viste det sig, at han et par gange havde fået at vide, at hun ikke syntes, det gik så godt i deres ægteskab. Men han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun så en anden, eller at hun mente det så alvorligt, at hun overvejede skilsmisse. Han syntes slet ikke, at de havde kæmpet nok.

En skilsmisse er grundlæggende en kæmpe kæmpe sorg. Det er  en livskrise, uanset om man er den, der tager beslutningen, eller den der bliver forladt. Når den part, der tager beslutningen, så oveni ser en anden og vælger at flytte direkte over til vedkommende, så er der ikke det bedste grundlag for en god og ordentlig skilsmisse. I løbet af de kommende måneder vil du her på BT PLUS kunne læse parterapeut Mette Hinnerskovs artikler om skilsmissens forskellige faser.


Skilsmissen er en lang proces, og selvom ikke alle skilsmisser er ens, så er der dog en del grundlæggende ting, både følelsesmæssige og praktiske, som de fleste skal igennem. Først når man er kommet igennem skilsmissens 3 faser, er man klar til at komme videre i livet. Først der kan man koncentrere sig om fremtiden.

I løbet af de kommende måneder vil du her på BT PLUS kunne læse om skilsmissens forskellige faser.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs første del af skilsmissens tre afgørende faser. Denne gang handler det om, hvordan I bedst kommer igennem skilsmissen og til trods for konflikten bevarer respekten for hinanden.

Det får du:

  • Artiklen 'Hvad sker der efter “jeg vil skilles” er sagt højt? Skilsmissens første fase'
  • Guiden ' Mettes 10 gode råd til “Fase 1” i en god skilsmisse'

Den anden dag sad der en grædende mand i min praksis. Hans kone havde forladt ham til fordel for en anden mand. Han sad tilbage i chok og med to mindreårige børn, hans skulle tage vare på. Hans nu kommende eks-kone var flyttet over til den anden mand og havde meddelt, at de måtte tale om samværsordning og økonomi i løbet af de kommende uger, når de begge to havde tænkt over tingene. Da vi fik talt om situationen, viste det sig, at han et par gange havde fået at vide, at hun ikke syntes, det gik så godt i deres ægteskab. Men han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, hverken at hun så en anden, eller hun mente det så alvorligt, at hun overvejede skilsmisse. Han synes slet ikke de havde kæmpet nok.

Skilsmissen er en lang proces, og selvom ikke alle skilsmisser er ens, så er der dog en del grundlæggende ting, både følelsesmæssige og praktiske, som de fleste skal igennem. Først når man er kommet igennem skilsmissens 3 faser, er man klar til at komme videre i livet. Først der kan man koncentrere sig om fremtiden.

I løbet af de kommende måneder vil du her på BT PLUS kunne læse om skilsmissens forskellige faser.

En skilsmisse er grundlæggende en kæmpe kæmpe sorg. Det er  en livskrise, uanset om man er den, der tager beslutningen, eller den der bliver forladt. Når den part, der tager beslutningen, så oveni ser en anden og vælger at flytte direkte over til vedkommende, så er der ikke det bedste grundlag for en god og ordentlig skilsmisse.

Den forladte vil ofte, udover at skulle forholde sig til at have mistet sin elskede, også blive i tvivl om sin egen dømmekraft og troen på andre mennesker. For hvordan kan man nogensinde stole på andre, hvis den man elsker, stoler 100% på, den man har delt livet med og måske har fået børn med kan leve et dobbeltliv og have så lidt respekt tilbage, at vedkommende fra den ene dag til den anden flytter og starter et nyt forhold med et andet menneske?

Det afgørende for en – trods al sorgen og småkonflikterne – god skilsmisse er, at parterne stadigvæk har respekt for hinanden og ønsker hinanden det bedste, selvom man ikke længere skal dele livet med hinanden.

Kan det virkelig komme som et chok

Tilbage til manden i min praksis.

Nogle vil måske undre sig over, at det kan komme som et totalt chok, hvis ens partner ønsker skilsmisse. Til det må jeg bare sige: ‘Ja, det kan det godt’.

Det kan synes mærkeligt, og den anden part undrer sig også som regel og synes, at der er blevet talt om det rigtig mange gange. Ikke desto mindre så kommer det som et chok for mange. Den part, der ønsker skilsmisse, har helt sikkert haft svært ved at sige det og pakket det lidt ind for ikke at gøre den anden alt for ked af det. Og ofte også fordi man i processen har et inderligt håb om, at skilsmissen kan undgås og derfor taler om tingene som ’problemer’. Når der bliver talt om problemer i ægteskabet, så bliver der ofte talt virkelig meget og virkelig længe, om hvad der er sket, hvad der mangler osv. - og mange fanger slet ikke i hele det virvar af ord og bekymringer, at ordet skilsmisse truer lige om hjørnet.

Derfor er mit helt klare råd til dem, der overvejer skilsmisse, at være meget tydelig i kommunikationen, også selvom det er svært.

Hvad skal man sige for ikke at såre for meget

Overvejer du skilsmisse? Så er du helt sikker meget ked af det, og samtidig er du ked af at skulle såre din partner og tænker frem og tilbage på, hvad der er det rigtige at gøre.

Det bedste grundlag for at redde ægteskabet eller for at komme godt gennem en skilsmisse er at være klar i dit budskab. Du kan eventuelt sige noget i retning af: ‘Du skal vide, at jeg inderligt håber, at vi kan undgå en skilsmisse, men jeg er bange for at vi ikke kan. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at undgå det, og håber du vil det samme.’

Eller hvis du er helt afklaret med din beslutning: ‘Jeg er desværre nødt til at sige til dig, at jeg vil skilles.’

Husk ... at efter begge sætninger kommer der et punktum. Det vil sige, at du ikke behøver at sige mere lige nu. I forsøget på at gøre din partner mindst muligt ked af det, og fordi du er nervøs og bange, så kommer du måske til at sige en helt masse. Men lad i stedet sætningen synke ind hos din partner og afvent reaktionen.

Manden der er blevet forladt

Vi må tilbage til manden i min praksis, hvis kone har forladt ham.

Han havde som alle andre i en skilsmissesituation brug for at snakke, for at forstå, men også i høj grad at finde ud af, hvordan han skulle tackle situationen sådan helt lavpraktisk.

Vi talte meget om forudsætningen for en god skilsmisse, og om hvordan han skulle finde sig selv i forløbet. Vi talte om vigtigheden af, at han ikke bare sidder paralyseret hen, mens hans kommende eks-kone træffer beslutninger, fordi han slet ikke følelsesmæssigt er et sted, hvor han kan forholde sig til samværsordning og opsplitning af deres fælles hjem. I hans tilstand, havde han slet ikke lyst til at se hende eller sidde sammen med hende for at planlægge fremtiden hver for sig. Risikoen for konflikt var også enorm, fordi han nemt kunne komme til at påtage sig offerrollen og dermed have svært ved at agere konstruktivt.

Mange par står alene i krisen og skal midt i sorgen håndtere en situation, de som regel ikke har noget erfaring i at håndtere. De søger hjælp hos pårørende. Men  den hjælp pårørende giver, gives ud fra egne erfaringer og med følelser i klemme og uden nogen professionel tilgang til, hvordan parterne kommer bedst muligt videre i livet.

Enden på dette hele par blev, at vi aftalte, at jeg skulle sidde med ved bordet, når de skulle indgå aftalerne.

De kommende måneder vil du få mere viden om de resterende faser i en skilsmisse.

Mettes 10 gode råd til “Fase 1” i en god skilsmisse.


Der er en række forudsætninger for at komme godt fra start og få en god skilsmisse - og dem får du her:

  1. Brug tid på at forklare ”hvorfor”. Ikke med nye ord igen og igen, men med den samme forklaring. Tal ud fra dine egne behov og følelser.
  2. Tal i fremtid og ikke i datid. Hvem der har gjort hvad og hvorfor kan ikke længere gavne situationen.
  3. Har I børn sammen, så bliv boende sammen en periode, indtil der er faldet ro om beslutningen og børnene har haft lidt tid til at sunde sig.
  4. Indgå aftaler om samværsordning og bodeling inden for de første 4-8 uger.
  5. Tag ansvar for at ægteskabet ikke gik – det gavner dig på den lange bane.
  6. Beslut dig for at fokusere på det gode og på fremtiden.
  7. Indgå en aftale med dine nærmeste om, at de skal hjælpe dig med at få en god fremtid på trods af skilsmissen – også selvom det indebærer, at de nogle gange skal give dig et spark bagi, og måske ikke giver dig ret i det du siger.
  8. Søg professionel hjælp til at indgå de nødvendige aftaler om børn og økonomi. Det behøver ikke at koste en masse, men kan have kæmpe betydning.
  9. Husk at forudsætningen for en god fremtid er rimelige aftaler og rummelighed. Lad være med at gå i for små sko.
  10. Informer familie og venner – evt. via en fælles mail - om beslutningen og jeres fokus på fremtiden, og beslut dig for ikke at bruge for mange kræfter på at tale negativt om din eks.