Det er ikke tilfældigt, hvor mange børn du får. Få eksperternes forklaring på, hvilken type du er, alt efter om du har 0, 1, 2, 3 eller flere børn

Har du en kæmpe børneflok? Eller er ét barn på matriklen nok?

Det er ikke helt tilfældigt, hvor mange børn vi vælger at sætte i verden. Tendensen i samfundet dikterer langt hen ad vejen, om du havner med 0, 1, 2, 3 eller mange børn i hjemmet.

Men antallet af unger afslører også noget om dig som type. Måske mere end du tror.

Log ind på BT PLUS og læs hele artiklen og find ud af hvilken type du er.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Antallet af børn sladrer om dig
  • Guide: Sådan er du hvis du har 1, 2 eller mange børn
  • Livet uden børn: ’Min frihed betyder meget for mig’
  • Livet med fire børn: ’Børn giver mig livsenergi’

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Det er ikke tilfældigt, hvor mange børn du får. Få eksperternes forklaring på, hvilken type du er, alt efter om du har 0, 1, 2, 3 eller flere børn

Har du en kæmpe børneflok? Eller er ét barn på matriklen nok?

Det er ikke helt tilfældigt, hvor mange børn vi vælger at sætte i verden. Tendensen i samfundet dikterer langt hen ad vejen, om du havner med 0, 1, 2, 3 eller mange børn i hjemmet.

Men antallet af unger afslører også noget om dig som type. Måske mere end du tror.

Ifølge cand.scient.soc. Emilia van Hauen, der beskæftiger sig med trends i tiden, er der lige nu en klar tendens til store børneflokke. Mange børn signalerer overskud og status. To ting, som mange stræber efter i en ellers hektisk hverdag.

»Når stress og mangel på tid er en generel præmis i samfundet, bliver det et ideal at have god tid til familien. Hvis man samtidig har økonomisk og følelsesmæssigt overskud til at tage sig af mere end ét barn eller to, repræsenterer det et ideal, som mange mennesker – i hvert fald på overfladen – drømmer om,« forklarer hun.

Familievejleder Lola Jensen er enig i, at storfamilierne er et statussymbol. Men hun ser også en ny tendens til, at det kan være lige så stort et ideal at klare sig med mindre.

To børn er bekvemt

»For fem år siden var det at have mere end fire børn helt klart et udtryk for status. I dag vil jeg mene, at der er mere prestige i at få to børn, specielt hvis man kan få en af hvert køn,« siger hun.

Ifølge Lola Jensen ser det ud som om, kropsidealet har overtaget pladsen fra de mange børn, hvis målet er at signalere overskud og høj status.

Derfor ser man nu fædre og mødre løbe rundt på deres ferie kl. syv om morgenen med poderne i løbevognen.

Ved siden af yngelplejen skal der nemlig både være tid til at løbe maraton og vedligeholde en flot krop. I den sammenhæng er to børn mere bekvemt end en stor børneflok.

Både Lola Jensen og Emilia van Hauen er enige i, at uanset om man følger tidens trend eller har valgt et totalt børnefrit liv, kan man pege på fællestræk blandt de, der vælger at få mange eller få børn.

Læs med – og se om du kan genkende dig selv.

GUIDE: Sådan er du hvis du har 1, 2 eller mange børn

0 børns-typen
Har du valgt et liv uden børn, har du ifølge Emilia van Hauen højst sandsynlig en stor trang til frihed og lyst til at dyrke dig selv og dine egne interesser.

Mange frivilligt barnløse er gudforældre til venners eller søskendes børn, hvilket giver dem tilfredsstillelse på børnefronten. Både børnefri kvinder og mænd vil ofte dyrke en eller flere interesser f.eks. yoga, kunst eller motorcykler, fordi de har tiden og friheden til det. Økonomien rækker længere, så deres rejser går ofte til enten eksotiske steder eller storbyer, mens Lalandia er ’no go’.
Men det frie liv har en bagside. Det er generelt socialt uacceptabelt at vælge børnene fra, siger Emilia Van Hauen. Det opfattes som både egoistisk og selvcentreret, og især mødre har svært ved at forstå de kvinder, der ikke får børn. Derfor føler den barnefri kvinde sig ofte stigmatiseret, og hun skal argumentere for sit valg.

»Den sociale stigmatisering har rod i biologiske forsvarsmekanismer, der går på, at barnløse ikke bidrager til fællesskabet ved at få arten eller samfundet til at overleve,« siger Emilia van Hauen.

1 barns-typen
Har du valgt at få ét barn, kan det ifølge Lola Jensen være tegn på, at du selv er curlingbarn. Fællestræk for typen er, at livet har været sjovt og hidtil uden de store besværligheder, indtil den dag de vågner med et barn i armene og får et chok over, hvad det kræver at være forældre.

»Er man blevet plejet i hoved og ende af sine egne forældre, får man sig lidt af en overraskelse. For børn tager tid og kan jo ikke komme på hundepension, når tiden er knap. Derfor vælger de (curlingvoksne, red.) kun at få ét barn. For de kan ikke overskue flere,« forklarer hun.

Andre forklaringer er mere biologisk betingede. Nogle kan kun få ét barn, hvilket kan være en stor sorg. Andre er blevet skilt og har ikke nået at finde en ny partner, inden det er for sent.
»Nogle ser ét barn som signal om, at man har stærkt fokus på egne behov, og det kan have en afsmittende effekt på enebarnet, der heller ikke lærer at indordne sig i det fællesskab, en søskendeflok er,« fortæller Emilia van Hauen.

Karakteristisk for étbarns-forældre er, at de nemt kan blive ’tivoliforældre’, fordi de kompenserer for – og har dårlig samvittighed over – ikke at give deres barn søskende. Ofte tager de færre konflikter og gør et stort nummer ud af at vise deres barn, at de elsker det. Har man valgt kun at få ét barn, har man, ifølge Emilia van Hauen, muligvis travlt med karrieren, der betyder meget for én. Man er hurtigt tilbage på arbejde, og børnelogistikken er nemmere at håndtere forældrene imellem.

2 børns-typen
Har du valgt at få to børn, falder du lige ned i den rigtige ’norm-kasse’ og har gjort din borgerpligt.
»Biologisk set er der god grund til at få mindst to børn, så vi kan overleve. Derfor er det blevet en social norm, at en rigtig familie består af mindst to forældre og to børn,« fortæller Emilia van Hauen.

To børn signalerer, at man gerne vil have plads og overskud til andet i livet end børn. F.eks. have penge nok til at kunne tage sine børn med på fede rejser. Ligesom man også går op i sit arbejde og gerne vil have en karriere.

3 børns-typen
Har du valgt at få tre børn, er du ikke så forskellig fra tobørns-familierne. Familielivet er prioriteret højt, og du elsker børn, men du vil med tiden også gerne have tid til andet. Mange trebørns-flokke etableres, fordi forældrene gerne vil have både drenge og piger.
»Har man tre børn, er de to første ofte af samme køn – nummer tre kommer, fordi mange gerne vil have børn af begge køn,« forklarer Lola Jensen.

Karakteristisk for trebørns-familierne er, at der går et par år mere, inden forældrene er tilbage på arbejdsmarkedet på fuld tid. Ofte ser man også, at den ene forælder ikke prioriterer sin karriere så højt som den anden.

4+ børns-typen
Har du valgt at få en stor børneflok med fire eller flere børn, er børnene klart den vigtigste ingrediens i dit liv, og du nedprioriterer dine egne behov.

Ifølge Lola Jensen findes der groft sagt to typer, der får mange børn: Dem, der har økonomisk og tidsmæssigt overskud, og dem, som mangler indhold i livet. Børnene giver den første gruppe status, mens den sidste gruppe får en mening. Den tredje gruppe, der vælger at få mange børn, er ifølge Emilia van Hauen familier, der gerne vil have mere tid til de nære relationer.
»De elsker bare børn og ser det som en stor ressource og livskraft. Det er dyrt at have mange børn, derfor vil mange familier, der vælger en stor børneflok, ofte have en god økonomi,« siger hun.

Den ene forælder arbejder muligves deltid eller slet ikke, men mange storfamilier får sig også en au pair, som hjælper med at få logistikken til at gå op. Storfamiliens fællestræk er bl.a., at de har et afslappet forhold til, hvordan deres hjem ser ud. De prioriterer relationerne i stedet for produktivitet på samfundets vegne. Der er ofte en stor social rummelighed i disse familier. Forældrene i storfamilier kan sagtens være højtuddannede, men har sjældent særligt krævende job.

»Storfamilierne bor typisk omkring de store byer og nord for København. Men rundt om i landet skyder flere lokalsamfund op, hvor den kreative klasser søger til, bl.a. i Præstø, hvor man får mange billige kvadratmeter til sin storfamilie,« fortæller Emilia van Hauen.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

MIN FRIHED BETYDER MEGET FOR MIG'

Christel Ekelund, 45 år Har valgt ikke at få børn

Christel Ekelund

  • 45 år.
  • Bor på Vesterbro.
  • Er selv ud af en børneflok på fire.
  • Arbejder som speaker.

Jeg har aldrig følt trangen til at sætte børn i verden, og mit biologiske ur har aldrig tikket. Det er ikke et fravalg, jeg har taget af egoistiske årsager, men jeg synes kun, man skal få børn, hvis man virkelig ikke kan lade være.

Siden jeg var lille, har jeg aldrig haft drømmen om en familie med børn. Jeg flyttede hjemmefra som 16-årig, fordi jeg havde en stor frihedstrang. Jeg har ikke valgt børn fra, men jeg er bare aldrig kommet dertil, hvor jeg har haft lyst til at vælge dem til.

Jeg elsker børn, og jeg er tante C for alle mine søskendes og venners børn. Det er noget pjat at tro, at man ikke kan elske børn, fordi man har valgt ikke at få nogen selv.

Jeg elsker min frihed og rejser meget. Jeg har boet både i Dubai og Spanien, og hvert år tager jeg til Indien, når det bliver gråt og koldt i Danmark. Jeg tager også på mange storbyferier, og det er altså sjovere uden børn. Jeg interesserer mig for kunst, kultur, teater og jeg går til et hav af koncerter – uden børn.«

Christel Ekelund om eksperternes dom:

»Jeg matcher forklaringen på folk, der vælger ikke at få børn. Min frihed betyder meget for mig, og jeg har mange interesser, som jeg elsker at dyrke. Men at jeg skulle være egoistisk, fordi jeg vælger ikke at sætte børn i verden, er forkert. Jeg synes faktisk, det er omvendt. Mange børnefamilier bliver mere egoistiske omkring sig selv og familien, når de får børn. Ofte har de f.eks. ikke tid til at hjælpe andre. Jeg trængte ikke til at få børn, så jeg har tid og overskud til at hjælpe andre.

Ofte forstår folk ikke mit valg, og jeg har i den grad følt mig stigmatiseret af samfundet. Jeg har hørt folk sige, at jeg vil fortryde det, at jeg ikke ved, hvad jeg går glip af, og at det er for dumt. Heldigvis er barnløse blevet mere åbne, og flere tør godt sige højt, at de tilvælger livet uden børn.

Jeg forstår godt, at folk tænker, ’hun skal være med til at bringe arten videre og gøre sin borgerpligt, og hvem skal tage os af os alle sammen, når vi bliver gamle?’ Men set ud fra et globalt syn med overbefolkning, føles det jo næsten uansvarligt at sætte flere børn i verden.«

--- OOO --- OOO --- OOO ---

'BØRN GIVER MIG LIVSENERGI'

Sandra Saaby Schmidt.  40 år, har to drenge på 12 og 10 år og to piger på fire og to år

Sandra Saaby Schmidt

  • 40 år.
  • Bor i Bagsværd med sin mand.
  • Har fire børn. To drenge på 12 og 10 år, og to piger på 4 og 2 år.

Arbejder deltids som folkeskolelærer. Jeg har altid ønsket mig en stor børneflok. Jeg er selv ud af en familie med tre børn. Jeg kunne sagtens få to børn mere, hvis ikke jeg var blevet 40 år. Jeg synes, det er vigtigt for børn at have følgesvende og gode venner hele livet, det har de i hinanden.

Jeg har aldrig syntes, at det var besværligt eller hårdt at have børn, og jeg synes absolut ikke, jeg har valgt noget fra. Tværtimod. Hver eneste morgen, når jeg vågner, føler jeg mig som det rigeste menneske i verden. Børnene er helt klart et tilvalg. Det er klart, at der med fire børn er mere koordinering i hverdagen, men for mig er det ok.

Efter barn nummer fire valgte jeg at gå på deltid som lærer. Vi har brug for fleksibilitet i familien, og da jeg har valgt at sætte børnene i verden, vil jeg gerne bruge tid sammen med dem. Vi har overvejet en au pair, men så skulle hun kun bruges til det praktiske som at lave mad og gøre rent, for jeg vil selv være sammen med ungerne.

Der har selvfølgelig været nogle år, hvor jeg ikke har haft så meget tid til mig selv, men jeg havde heller ikke fokus på det. Hvis jeg gerne vil løbe en tur om aftenen, er min mand der, det har været nok for mig.

Børnene har heller ikke forhindret os i at rejse eller gå på restaurant, for de har jo altid hinanden, og er hinandens bedste venner. På den måde er det faktisk ret nemt.«

Sandra Saaby Schmidt om eksperternes dom:

»Jeg passer klart på beskrivelsen. Jeg elsker børn, og de giver mig livsenergi. Jeg har altid arbejdet med børn og synes, de er sjove og fantastiske. Jeg kan godt lide de nære relationer, som vi prioriterer højt i vores familie.

Vi har et relativt stort økonomisk råderum, har råd til at have fire børn på privatskole og stadig tage på ferie, og jeg arbejder halvtid. Det er klart, det koster penge at have mange børn. Jeg ved ikke, om nogen ser op til mig, fordi jeg har mange børn. Nogle gange siger folk: ’Hvor er det imponerende, at du har fire børn og selv bager til dit og dat, hvor får du overskuddet fra?’ Men for mig er det ikke mere besværligt at have fire end to børn. Jeg har overskud, fordi jeg har valgt dem. Børn giver mig livsenergi.«