Ferien er forbi. Næste destination: hverdagen. Her får du eksperternes råd til en blød landing for hele familien.

Koldskål til aftensmad, ingen faste sengetider og masser af oplevelser med familien i sommerlandet. Ferietiden er sød, og så meget desto større bliver kontrasten til de sure bunker af vasketøj, lange rækker af rugbrødsmadder til madpakken og skemalagte rutineopgaver og pligter, der venter på den anden side.

Opret abonnement på PLUS og få en række gode råd til at komme tilbage til hverdagen efter ferien.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Ferien er forbi. Næste destination: hverdagen. Her får du eksperternes råd til en blød landing for hele familien.

Koldskål til aftensmad, ingen faste sengetider og masser af oplevelser med familien i sommerlandet. Ferietiden er sød, og så meget desto større bliver kontrasten til de sure bunker af vasketøj, lange rækker af rugbrødsmadder til madpakken og skemalagte rutineopgaver og pligter, der venter på den anden side.

I disse dage indleder de fleste folkeskolebørn et nyt skoleår. Og når vækkeuret ringer, skal hele familien for første gang i mange uger ud ad døren og halse af sted til de respektive uddannelser og arbejdspladser, inden aftensmaden skal stå på bordet, lektierne laves og sengetiderne passes.

Opstarten efter ferien kan være drøj for store og små. Det er der ikke meget nyt i. Men faktisk kan man med få reguleringer allerede inden hverdagens komme modvirke det værste jetlag og sørge for, at landingen fra ferieland bliver så blød som muligt.

Foto: HaywireMedia
Vis mere

Det mener familievejleder og foredragsholder Lola Jensen.

»Det er vigtigt at sige, at udfordringerne efter en ferie ikke er så meget anderledes, end de altid har været. Men forskellen er, at børn i dag typisk har oplevet meget mere i ferien. Og derfor kræver det mere at lande. I ferien spiser man anderledes, spisetiderne er måske flyttet rundt, der er færre planer, og pligterne er ikke de samme. Jo yngre børnene er, og jo mere man har afveget fra hverdagens rutiner, des større en landingsbane kræver det,« siger Lola Jensen, der dog understreger, at der intet forgjort er i at slække på hverdagskravene i sommerferien.

»Det er præcis sådan, en ferie skal være. Hjernen skal bruge tid og ro på at restituere efter indtryk, og jo længere en ferie, desto større chance for at restituere. Det er en god ting at komme til at kede sig og savne sine venner. Det giver automatisk en større glæde ved at komme tilbage. Er ferien derimod tæt pakket fra ende til anden, kan man være helt stresset, når man kommer tilbage,« siger hun.

Dynamikken er anderledes

Når ferien er slut, vil nogle forældre opleve, at deres børn er mere klynkende og i højere grad end sædvanligt ’hænger på dem’. Og det er der en ganske naturlig forklaring på, siger cand.psych. og direktør for Psykologerne ved Kongens Nytorv Anne Kirsten Hansen. For i ferien er familien typisk kommet ind i nogle helt nye roller.

»Børnene bliver i ferien vant til at have deres forældre hele tiden. Mange er af sted i flere uger, og hele dynamikken er anderledes end derhjemme. I hverdagen er børnene jo i institution og forældrene på arbejde, så de ser i virkeligheden ikke hinanden ret mange timer i døgnet. Det kan være meget svært for børn at vende tilbage til de roller efter en ferie, og derfor kan de blive svære at have med at gøre og være trætte og vrantne,« siger Anne Kirsten Hansen.

Bær over med ungerne

Og selv om det ikke ligefrem fremmer effektiviteten på de travle morgener, må man som forældre prøve at bære over med de umulige unger den første uges tid, råder psykologen.

»Man må prøve at rumme så meget som muligt og lade være med at hidse sig for meget op. Forældrene er måske også selv stressede, fordi de også selv skal i gang med arbejde, så hvis det overhovedet er en mulighed, er det en god idé at begyndte blidt med nogle kortere dage i institutionen. Har man bedsteforældre eller venner i nærheden, er det godt givet ud at lade dem hente børnene lidt tidligere,« siger Anne Kirsten Hansen.

I det hele taget kræver det en vis form for ferieafvænning, når man skal vende tilbage til hverdagen, lyder det fra familievejleder Lola Jensen. Og paradoksalt nok kræver det ifølge hende, at der ikke er planer i dagene op til skole- og arbejdsstart.

»Børnefamilierne skal ikke booke de fly, der lander i Danmark dagen inden den mandag, hverdagen begynder. De skal lande om torsdagen eller fredagen, og så skal der altså ikke overnatte veninder eller venner i weekenden, selv om børnene har savnet deres kammerater. Man skal lige lande og finde ro med de vante sengetider. Man behøver som forælder ikke at sige ’nej’, men man kan godt anvise, hvad børnene har brug for,« siger hun.

Og selv om skoleskemaer, madplaner og køre- henteaftaler næppe er det mest sexede at forholde sig til efter flere uger uden tøjler, er det nyttigt som forældre at lave en lille seddel til sig selv, mener hun.

»Som forælder har man også brug for lige at tune hjernen ind og få tingene sat i system igen, så det er altså slet ikke nogen dum idé at lave et skema eller en huskeseddel, som man kan skæve til, indtil man er kommet ind i rumlen med madpakker og gymnastiktøj.«

Guide: Få en blid overgang efter ferien

 

TRAP NED
Det kan lyde selvmodsigende,at man skal trappe ned på ferien, inden man vender tilbage til hverdagen, men ikke desto mindre er det vigtigt. Omvæltning kræver tilløb, så hold de sidste dage af ferien fri for større aktiviteter. Lav ingen aftaler og planlæg ikke jeres hjemkomst til dagen lige før skolestart. På den måde får familien både mentalt og fysisk ro til at vænne sig til tanken om en hektisk hverdag og tid til at genoptage de vante rutiner som pligter, faste måltider, tandbørstning og sengetider.

Foto: De Visu
Vis mere

PLANLÆG
Som forælderkan du ofte selv se frem til voksende bunker på skrivebordet, når du vender tilbage til arbejdspladsen, så skal du have overskud til også at få tingene til at glide på hjemmefronten, kræver det, at I har en plan. Brug gerne søndag aften på at få overblik over den kommende uge og vær ikke bange for at lave huskelister og skemaer. Det tager lidt tid at finde ind i de gamle rutiner, og indtil da kan det være en stor hjælp at have en lap papir at skæve til.

BÆR OVER
Især for mindre børnkan det være hårdt at vende tilbage til hverdagen efter uger med færre krav og forældrenes fulde opmærksomhed. Bær så vidt muligt over med dem, når de opfører sig umuligt og slæk gerne på kravene den første uges tid, så overgangen bliver blidere. Jo mere der har været slækket på kravene i ferien, des længere tids tilvænning kræver det efterfølgende.

HUSK, AT DU SMITTER
Du er næppe selv opstemt over at skulle forlade ferielandet, men lad ikke din negative indstilling smitte af på børnene. Giver du udtryk for, at det er hårdt og ulideligt at skulle tilbage, vil børnene tage samme holdning. Lad dem forstå, at man må tage det sure med det søde og tal om, hvor spændende det bliver at begynde i skole igen og gense vennerne. Put evt. en lille overraskelse i madpakken, så det bliver lidt festligt frem for surt.

HJÆLP DIG SELV
Har du brug for at få styr påen masse ting på jobbet eller i hjemmet, kan du overveje, om børnene skal begynde i institution et par dage før. At have blot et par timers børnefri om dagen i de sidste dage, inden ferien er slut, kan være en rigtig god investering. På den måde bliver opstarten mindre stressende for dig selv, ligesom børnene får forældre med langt mere overskud til at tage sig af dem, når de selv skal begynde i skole og bliver kastet ind i hverdagens rutiner.

Guiden er skrevetpå baggrund af interview med familievejleder og foredragsholder Lola Jensen samt cand.psych. og direktør for Psykologerne ved Kongens Nytorv Anne Kirsten Hansen