Kan kærlighed planlægges? Og hvad afgør, om vi passer sammen, hvis det ikke er følelserne? Det har BT søgt svar på, efter at fire nye tv-par er blevet gift ved første blik.

Det lyder som udgangspunkt helt forkert. Eller i hvert fald som noget, der hører en anden tid eller kultur til. At sige ’ja’ til at indgå ægteskab og leve som mand og kone med en person, man aldrig har mødt, før man står ved alteret.

Log ind på BT PLUS og bliv klogere på om kærlighed overhovedet kan planlægges.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Kan kærlighed planlægges? Og hvad afgør, om vi passer sammen, hvis det ikke er følelserne? Det har BT søgt svar på, efter at fire nye tv-par er blevet gift ved første blik.

Det lyder som udgangspunkt helt forkert. Eller i hvert fald som noget, der hører en anden tid eller kultur til. At sige ’ja’ til at indgå ægteskab og leve som mand og kone med en person, man aldrig har mødt, før man står ved alteret.

Ikke desto mindre kan man i øjeblikket for tredje år i træk følge fire pars kamp for kærligheden i det arrangerede ægteskab i DR-programmet ‘Gift ved første blik’.

Det praktiske ægteskabÆgteskabet historie er oprindeligt ikke kærlighedens historie. Den handler om en praktisk måde at forsørge hinanden på og producere børn på for at føre slægten videre. Først i 1800-tallet opstod det romantiske ægteskab, hvor to parters følelser for hinanden blev afgørende.
Det praktiske ægteskabÆgteskabet historie er oprindeligt ikke kærlighedens historie. Den handler om en praktisk måde at forsørge hinanden på og producere børn på for at føre slægten videre. Først i 1800-tallet opstod det romantiske ægteskab, hvor to parters følelser for hinanden blev afgørende.
Vis mere

Ser man på tidligere sæsoner, er ingen af de par, som eksperterne har sat sammen, dog forblevet sammen. Og derfor vil mange måske sidde med spørgsmålet: Kan kærlighed overhovedet planlægges?

»Det hurtige svar er nej,« lyder det fra psykolog Heidi Agerkvist, der er specialiseret i blandt andet parforholdet.

»Man kan ikke planlægge det hele, for der er også biologi og hormoner i spil. Hele spillet mellem mand og kvinde handler i bund og grund om at sikre, at vi reproducerer os selv. Så selv om mennesket er en veludviklet art med mange refleksioner, er der en gammel kodning, som har stærke kræfter i forhold til forelskelse,« siger hun.

Og netop derfor spiller forelskelse også i høj grad ind på vores forståelse af, om vi passer sammen, forklarer Heidi Agerkvist. Er vi fuldstændig optaget af hinanden? Eller kan et parforhold godt tælle rigtigt, selv om man måske ikke har oplevet den ‘stormende forelskelse’?

Romantiske forestillinger

Til det spørgsmål er Heidi Agerkvists svar til gengæld »ja«. Og derfor mener hun også, at et arrangeret ægteskab, som vi ser det i ‘Gift ved første blik’, kan lykkes.

»Det er interessant at bryde med forestillingen om, at det rigtige ægteskab skal bygge på forelskelse og kærlighed. Man giver mulighed for at møde hinanden som individer på en anden måde. Herhjemme har vi jo en kæmpe skilsmisserate, og mange ægteskaber bygger på romantiske forestillinger om forelskelse og evig lykke, hvorimod det arrangerede ægteskab er indgået ud fra andre parametre,« forklarer Heidi Agerkvist.

47 procent af par, der bliver gift, går fra hinanden igen, og det er ikke unormalt at blive gift og skilt flere gange, viser tal fra Danmarks Statistik.
47 procent af par, der bliver gift, går fra hinanden igen, og det er ikke unormalt at blive gift og skilt flere gange, viser tal fra Danmarks Statistik.
Vis mere

Hun mener sågar, at det kan være en fordel for parrene, at de ikke begynder i en beruselse af forelskelse, men at de har et neutralt udgangspunkt – og at det så kun kan blive bedre derfra.

»Men det kræver, at de er indstillet på, at rejsen er en anden end den, de kulturelt er opdraget med som den rigtige model. At de kan sætte sig fri af det og give plads til, at følelser, hengivenhed og venskab kan vokse, uden at tænke på, at forelskelsen ikke var udgangspunktet,« siger Heidi Agerkvist.

Også en opgave

I DR-programmet ‘Gift ved første blik’ bliver parrene matchet ud fra devisen om ‘at lige børn leger bedst’. Det sker igennem forskellige test og spørgsmål, som blandt andet omhandler personlighed, værdier, interesser, kommunikation, samliv og seksualitet.

Masser af modgangI 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser i de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Masser af modgangI 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser i de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Vis mere

Og det kan meget vel være en fordel at tænke lidt mere logik ind, når man vælger sin partner, forklarer Heidi Agerkvist.

»Det er et godt udgangspunkt, at man er cirka samme sted i livet – f.eks. i ønsket om at få børn. Omvendt tiltrækkes vi af modsætninger, og lidt forskellighed er også godt for dynamikken i parforholdet,« siger Heidi Agerkvist, der mener, at også seerne kan lære noget af ‘Gift ved første blik’.

»Vi kan lære at give det, som vi har,i stedet for hele tiden at tænke på, om det er ’rigtigt’, og hvor vi skal hen for, at det bliver endnu bedre. Kærlighed er ikke kun en gave – det er også en opgave,« siger hun.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

KATRINE: GIV FØLELSERNE TID TIL AT GRO

Som det sidste par tilbage fra 2014-sæsonen afsluttede Katrine Aakjær Nielsen og Jakob Bay deres forhold i foråret. Nu har Katrine fundet kærligheden på egen hånd og fortæller her, hvad hun i dag tænker om ‘Gift ved første blik’.

»Jeg synes, det er positivt med de ændringer, de har lavet i den nye sæson. Jakob og jeg savnede ofte at få større indblik i, hvorfor vi var blevet sat sammen, og hvilke udfordringer vi kunne have. Så det bliver en styrke for de nye par at kende deres styrker og svagheder. Jeg tror især på to af parrene, men alt kan jo ske. Jeg tror stadig på konceptet, og jeg krydser fingre for, at nogle af de nye par har fundet deres livs kærlighed,« siger Katrine Aakjær Nielsen.



Siden hun selv var omdrejningspunkt i programmet, er der sket meget i den 29-årige aarhusianers liv. Hun har fået nyt arbejde, har oprettet bloggen hyggehytten.dk og holder løbende foredrag om sin ‘alternative jagt på den eneste ene’.

»Og så har jeg fået mig en ny kæreste, som selvfølgelig fylder meget i mit liv, så alt i alt har jeg det skønt,« siger Katrine Aakjær Nielsen.

Fandt kærligheden i Ungarn

Den nye kærlighed fandt hun i Ungarn, da hun i sommer var på campingferie med sin søsters familie. Og her viste naboerne sig at være nogle søde danskere.

»Det var da bestemt en lettelse, at jeg ikke er så kærligheds-fortabt, at jeg behøver eksperthjælp for at finde kærligheden. Programmet gav mig en god idé om, hvad jeg søgte, men jeg var stadig i gang med at bearbejde de mange indtryk, da han pludselig dukkede ret uventet op. Det er svært at sætte ord på, hvorfor man er rigtige for hinanden, men i bund og grund handler det om, at mavefornemmelsen er rigtig,« siger Katrine Aakjær Nielsen.

Selvom forholdet med Jakob Bay ikke holdt, fortryder hun ikke sin deltagelse i ‘Gift ved første blik’. Tværtimod har det givet en masse sjove oplevelser og selvindsigt, som hun formulerer det.

Selvom forholdet med Jakob Bay ikke holdt, fortryder Katrine Aakjær Nielsen ikke sin deltagelse i ‘Gift ved første blik’.Foto: Bo Amstrup
Selvom forholdet med Jakob Bay ikke holdt, fortryder Katrine Aakjær Nielsen ikke sin deltagelse i ‘Gift ved første blik’.Foto: Bo Amstrup Foto: Bo Amstrup
Vis mere


Og skal hun give et godt råd videre til andre, der søger kærligheden, handler det først og fremmest om tid:

»Jeg har helt sikkert lært, at man skal give følelserne tid til at gro. Det er ikke alle, der kan blive forelsket ved et trylleslag, så stol på, at følelserne har gode muligheder for at udvikle sig, hvis I føler jer trygge ved hinanden, har samme værdier i livet og kan grine sammen.«