Nedsat sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer. Men det er muligt at finde tilbage til lagnerne, fortæller sexolog.

Der er måske noget om den slidte joke om kvinden, der har hovedpine, fordi hun ikke har lyst til at have sex med sin partner. Nedsat lyst til sex er et af de mest almindelige seksuelle problemer for kvinder, fortæller Helle Trankjær, læge, sexolog og parterapeut.

»Nedsat lyst kan være en følge af, at en af parterne i forholdet har en seksuel dysfunktion – hos manden kan det for eksempel være rejsningsproblemer,« siger hun.

Men det kan også handle om uens seksuelle lyster.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvordan du får sexlysten tilbage ved at følge et par gode råd fra sexologen.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Nedsat sexlyst er et af de mest almindelige seksuelle problemer. Men det er muligt at finde tilbage til lagnerne, fortæller sexolog.

Der er måske noget om den slidte joke om kvinden, der har hovedpine, fordi hun ikke har lyst til at have sex med sin partner. Nedsat lyst til sex er et af de mest almindelige seksuelle problemer for kvinder, fortæller Helle Trankjær, læge, sexolog og parterapeut.

»Nedsat lyst kan være en følge af, at en af parterne i forholdet har en seksuel dysfunktion – hos manden kan det for eksempel være rejsningsproblemer,« siger hun.

Men det kan også handle om uens seksuelle lyster.

»Når man er nyforelsket, er der en masse hormoner, der spiller ind på lyst og tiltrækning. Men efter måske et halvt til to år kan man komme ind i kærlighedsfasen, hvor der skal mere til for at tænde for lysten til partneren,« forklarer Helle Trankjær og fortsætter:

»I begyndelsen af forholdet er alt, hvad kæresten siger og gør, fantastisk, man eksperimenterer måske mere seksuelt og prøver nye ting af sammen. Når parret har kendt hinanden i længere tid, kan det være, at det mest bliver til sex, der med sikkerhed fungerer – vanesex, hvor parret mere eller mindre bevidst er sammen på en måde, som plejer at fungere godt og seksualiteten udfolder sig inden for et velkendt repertoire i parrets comfortzone.«

Præstationssex er fiasko

Er målet præstationssex eller nærvær og seksuel leg med partneren, spørger Helle Trankjær.

Problemet er, at den sikre vanesex kan blive kedeligt, lysten kan falde, og parret kan savne ny inspiration, fortæller sexologen.

Er lysten forsvundet på grund af manglende variation i sexlivet, må I finde en måde at komme ud af comfortzonen, væk fra vanesex.

»Hvad er forhindringen for at prøve noget nyt, og hvad er man nervøs for kan ske ved at prøve noget nyt seksuelt,« spørger Helle Trankjær og understreger, at hvis målet i sig selv er at udvikle seksualiteten, vil det altid kunne regnes for en succes uanset udfaldet, men hvis målet er perfekt præstationssex, kan resultatet ofte blive en fiasko.

Kaster I jer ud i at prøve nyt, er det vigtigt at finde et kompromis, der respekterer personlige grænser.

»Husk vetoret og retten til at sige nej. Skal I prøve nyt, så gå trinvis og langsomt til værks,« siger Helle Trankjær.

Har man lyst til forskellige former for sex, kan det også kvæle lysten til sex. Måske vil den ene gerne se porno sammen eller introducere nyt legetøj. Føler den anden sig presset til at prøve nye ting, kan sexlysten forsvinde.

»Den, der bliver ’jagtet’ af partneren og føler sig presset til sex eller en bestemt type seksuel praksis, der er udenfor comfortzonen, vil måske afvise partneren eller gå på et mere eller mindre hensigtsmæssigt kompromis,« siger Helle Trankjær.

Men det kan også være den, der har lyst til at prøve nye og vildere ting i sengen, der ender med at få kvalt sin sexlyst.

»At være bange for at miste partneren, hvis man på den ene eller anden måde har uens lyst eller lyster, er et dilemma.«

Øg nærværet

Men der kan også være andre fysiske eller psykiske årsager til, at lysten til sex bliver mindre eller ikke eksisterende. Helle Trankjær nævner stress, depression, mangel på søvn, fysisk sygdom, seksuelle dysfunktioner, manglende tiltrækning, negativt kropsbillede, manglende nærhed og tryghed samt dårlig sex.

»En god øvelse, der øger nærværet og nedsætter præstationsangst, er sensualitetstræning,« fortæller hun og understreger, at forskel på lyst ikke betyder, at den ene part har ”en forkert lyst”.

»Det handler om i fællesskab at udforske, hvad der giver størst nydelse og tilfredshed.«