Hver fjerde dansker har overvejet at forlade sin partner. Her får du eksperternes bedste råd til at bevare gnisten, samhørigheden og kærligheden gennem hele livet.

Hver fjerde dansker har overvejet at forlade sin partner. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for BT.

Her får du eksperternes bedste råd, så du kan bevare et sundt og kærlighedsfyldt parforhold.

Eksperterne er: Sexolog og parterapeut Maj Wismann. Børne- og familiepsykolog Margrethe Brun Hansen. Konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning Jesper Bastholm Munk. Parterapeut Martin Østergaard. Psykoterapeut og foredrags-holder Ingrid Ann Watson.

De rådgiver i denne guide om:

  • Parforhold og børn
  • Sexlivet
  • Konflikterne
  • Når børnene flytter
  • Børn- og ungeborgmester Pia Allerslevs oplevelse med krise i parforholdet

Opret abonnement på BT PLUS og læs videre ...


Hver fjerde dansker har overvejet at forlade sin partner. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for BT. Her får du eksperternes bedste råd til at bevare gnisten, samhørigheden og kærligheden gennem hele livet.

Eksperterne er sexolog og parterapeut Maj Wismann. Børne- og familiepsykolog Margrethe Brun Hansen. Konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning Jesper Bastholm Munk. Parterapeut Martin Østergaard. Psykoterapeut og foredrags-holder Ingrid Ann Watson.

Børn: Bevar kæresteriet i hverdagen

Fra kun at have fokus på sig selv og hinanden går al fokus nu til børn og hverdag, og parforholdet forsømmes. Man får mindre søvn, er mere irritabel, og kærlighedsforholdet bliver til et samarbejdsforhold. Sexlivet nedprioriteres, og romantik og lyst drukner i madpakker, rutiner og logistik.

Eksperternes råd:

1)  Indstil jer på, at I som forældre og familie går ind i en ny fase i livet. En udfordrende fase, der kræver, at man rummer andre og sætter sig selv bagerst i køen, men også en fase, der giver masse lykke.
2) Sig til jer selv, at de hårde år som børnefamilie varer i en brøkdel af de måske 90 år, I lever. Nyd de gode ting, der følger med at få børn, frem for at fokusere på, hvor hårdt det er, og hvor lidt I får plejet jeres parforhold.
3) Sig pyt! Skru forventningerne ned og sørg for at grine lidt midt i al kaosset. Lad det hele flyde en gang imellem og brug energien på hinanden i stedet for på støvsugeren.
4) Aflæs din partner og tag over. Er din partner træt, udkørt, frustreret, så forsøg at være overbærende og tag en ekstra tørn, så din partner kan samle overskud. Det er godt givet ud!
5) Tilgiv og forsøg at lade være med at bære nag. I en presset hverdag ryger der nogle finker af panden, og hvis det hver eneste gang udvikler sig til et skænderi, bliver det ulideligt. Aftal evt. et fast tidspunkt, hvor I kan få luft for frustrationer og komme videre.
6) Husk hinanden. Fokus er så meget på børnene, at man ofte glemmer, om man selv eller den anden har det godt. Glemmer man hinanden, kommer man til at overskride grænser og skabe konflikter, fordi man forventer at få noget, man ikke kan få.
7) Gå på kompromis. I et forældresamarbejde er det to forskellige kulturer, der støder sammen og skal blive enige om, hvordan maskinen skal køre. Tal om, hvad der er vigtigst for jer hver især og lav et kompromis, hvor I begge bliver set og hørt.
8) Sørg for at vise din partner kærlighed. Kærlige handlinger udløser kærlige følelser. Hvis du ikke selv giver, får du heller ikke noget igen.
9) Tal om andet end logistik og hverdag. Det er vigtigt at bevare den følelsesmæssige samhørighed, så I har følelsen af at være et team. Hvad kan du gøre for at gøre din partner glad? Gør du noget godt for din partner, gør du noget godt for jer.
10) Husk, at det er normalt, at forholdet er presset i en børnefamilie. Skænderier er konsekvense af en presset hverdag og ikke nødvendigvis et tegn på et dårligt forhold. Vi har ikke uanede mængder energi, så pas godt på hinanden og samarbejd.

Test: Hvordan er du som partner i dagligdagen?
Kan du skrue forventningerne ned og med ro i sindet bruge tid på at dyrke dit forhold?
Er du god til at tilgive, bære over, gå på kompromis og vælge dine kampe?
Kan du aflæse din partner og aflaste, når din partner er udkørt?
Husker du at snakke om andre ting end logistik og hverdag og grine med din partner?
Er du god til at gøre små ting, der får din partner til at føle sig set og hørt?

Husk at nusse fødder

Gry Lind Jensen (31) og Carsten Gorm Pedersen (38) Forældre til den lille fyr i barnevognen

Gry og Carsten
Gry og Carsten Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Gry: »Udfordringen er jo, at man ikke kan være egoistisk mere. Man kan aldrig sætte sig selv først, når man har et lille barn.«

Carsten: »Det er hårdt arbejde. Jeg står stadig i lære og arbejder også ved siden af, så det er med at samarbejde for at få det hele til at hænge sammen. Men vi er gode til at tage ham med. F.eks. har vi heste, og vi tager ham altid med ud til dem. Vi sidder aldrig bare derhjemme. Det er også en måde at holde fast i, hvad vi havde sammen, før vi fik barn.«

Gry: »Når han er lagt, så skal man huske at nusse hinandens fødder. De små kærtegn. Og så er samarbejde utrolig vigtigt. At det ikke kun er én af os, der står med det hele.«

Sex: Få gang i sexlivet

Når forelskelsen har lagt sig, og dagligdagen melder sig, damper sexlivet ofte af. Sexlyst afhænger meget af, hvordan man har det, og i pressede perioder kan den forsvinde helt. Børn og karriere kommer ofte i første række, og når man endelig lander i dobbeltsengen, er der ikke mere energi. I mange par er der ligeledes stor forskel på, hvor meget lyst man har.

Eksperternes råd:

1) Accepter, at sexlysten påvirkes af livets generelle op- og nedture. Og husk, at det er helt normalt, at der er udsving i sexlivet.
2) Indse, at det kræver en indsats at have et godt sexliv, og at lysten ikke nødvendigvis kommer af sig selv, når hverdagen tager over.
3) Øv jer i at få et seksuelt sprog. Det handler ikke om ’pik og patter’, men om at tale naturligt om lyst og intimitet, og om hvad der er rart og pirrende. Det kan være svært, men tag et skridt ad gangen. Skal I kunne opfylde hinandens behov, skal I kunne tale om dem.
4) Afdæk hinandens lystmønstre. Forvent ikke, at din partner kan gætte, hvad du tænder på. Vær ærlig. Sig det, hvis det tænder dig helt vildt at se din partner svedig efter træning eller med løst hår i stedet for hestehale. Og pir så hinanden ved at gøre det, den anden godt kan lide.
5) Sig det, hvis der er noget ved din partner, der gør, at du ikke har lyst til sex. Vægt, hygiejne, adfærd, måden han/hun taler til dig på. Det kan gøre ondt, men hellere tage konflikten end at have et dårligt sexliv. Spørg på samme måde din partner, om der er noget ved dig og din adfærd, der slukker sexlysten.
6) Gør små ting i hverdagen. Det er det, der gør forskellen. Få din partner til at føle sig set og værdsat ved at købe hans/hendes yndlingspålæg, tage opvasken, lave en god kop kaffe eller give et kys i nakken. Sæt evt. et mål om hver dag i en måned at gøre noget, som gør din partner glad. Det lønner sig!
7) Rør ved hinanden. Aftal evt., at I i seks uger ikke må have sex, men kun må kysse og kramme. Det kan få intimiteten tilbage og dermed fremme sexlysten.
8) Skriv eventuelt ned, hvad du har på hjerte i forhold til jeres sexliv. Det kan være lettere for din partner - især for mænd - at forholde sig til, hvis de selv kan bestemme, hvornår de vil læse det og ikke føler sig taget som gidsel i en samtale, de ikke har lyst til.
9) Insister på, at problemerne skal løses. Mange mænd vil hade parterapi, men insister på, at I behøver hjælp, hvis du mener, at det er tilfældet. Sig, at han gerne må være uenig, men bed ham gøre det for din skyld.
10) Giv ikke op. Tag ansvar og spørg dig selv, om der er noget, du kan gøre. Det kan tage tid at tænde gnisten igen, men arbejdet lønner sig.

Test: Hvordan er du som sexpartner?
Er du god til at sætte ord på, hvad der tænder dig?
Og hvad der slukker din sexlyst?
Sørger du for at få din partner til at føle sig set og hørt i hverdagen ved at gøre små ting, du ved glæder din partner?
Rører du ved din partner – også når det ikke er for at lægge op til sex?
Kan du tale om sex på en sund og naturlig måde – også når det handler om, hvad der kan forbedres?
Ved du, hvad din partner tænder på, og gør du en indsats for at tænde ham/hende?

Vi har ingen udfordringer

Katrine Jensen (30) og Christoffer Jørgensen (31) Har været sammen i to år, har ingen børn

Katrine og Christoffer
Katrine og Christoffer Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Christoffer: »Jeg har været færdiguddannet længe, Katrine studerer stadig. Vi har været heldige at finde en god lejlighed, og vi nyder byen. Men mange af vores venner ændrer deres liv for tiden og får børn og flytter i parcelhuse. Der er et vist pres, kan man sige. Selvfølgelig er der børn i vores fremtid, men vi er heldigvis enige om, hvilket tempo vi gerne vil tage tingene i.«

Katrine: »Vi har egentlig ingen udfordringer i vores forhold lige nu. Vi har f.eks. valgt at købe rengøringshjælp, og han er glad for at lave mad, så den slags bøvler vi ikke med. Vi deles om alting. Men vi kan godt se, at de venner, der har børn, har andre udfordringer, end vi har.«

Konflikt: Kom godt igennem konflikter

Alle par oplever kriser. Men er man først kommet ind i en ond spiral af konflikter og skænderier, er det enormt svært at komme ud af den igen. Et skænderi er ikke nødvendigvis tegn på et dårligt forhold, men oftere en konsekvens af en presset situation eller uopfyldte behov. Når bølgerne går højt, ender det dog oftere i mudderkastning og bebrejdelser end indsigt og forståelse.

Eksperternes råd:

1) Husk, at skænderier sjældent handler om den konkrete situation, men om et dybere behov eller ønske, der ikke er opfyldt.
2) Ender I ofte i samme rille, så tag initiativ til at være den, der træder ud af det indgroede mønster og spørg, hvad der sker og hvorfor. Det gør du lettest ved at spille med åbne kort og sige, hvordan du selv har det med situationen. Vær nysgerrig og led efter den dybereliggende grund.
3) Husk, at der er flere virkeligheder. Ofte kæmper man om at få ret, men det er vigtigt at acceptere, at vi oplever ting forskelligt. Det er okay at være uenige. At opdage, at man er enige om at være uenige, kan være et skridt mod en fælles vej.
4) Dvæl ikke ved fortiden og undgå at hive eksempler frem fra tidligere konflikter. Sæt i stedet ord på, hvad der er vigtigt for dig. Bliv på din egen banehalvdel og spørg ind til din partners behov.
5) Pas på med at tillægge din partner egenskaber, når I skændes. ’Du er sådan en, der...’ Vi ender ofte med at putte folk i kasser på en meget uhensigtsmæssig måde. Husk altid bagefter at fortælle din partner, at du holder af ham/hende, selv om I ser forskelligt på nogle ting.
6) Lav regler i fredstid. Konflikter opstår uanset hvad, så i stedet for at lægge planer for at undgå dem, så planlæg, hvordan I håndterer dem. Lav konkrete spilleregler.
7) Havner I ofte det samme sted i en diskussion, så sæt evt. en ny ramme. Snak om det, når I sidder ved siden af hinanden i bilen i stedet for i sofaen, når børnene er puttet. Gå en tur eller sæt et minutur.
8) Det er altid okay at forlade en samtale, så længe man kommer tilbage og fastholder kontakten. Insister på samtale, også selv om I er uvenner. Det første tegn på krise er skænderier, men det næste krisetegn er, når man ikke skændes overhovedet.
9) Sig undskyld. Se indad og indrøm dine egne fejl. I skænderier får man ofte bebrejdet den anden, så det er vigtigt at vise, man er i stand til at mødes på midten og erkende fejl.
10) Husk, at det er jeres konflikt og jer, der skal løse den. Der kommer ikke én udefra og løser det. Er tingene gået så meget i hårdknude, at I ikke selv kan løse det, så søg hjælp, råd og vejledning. Venner og familie har ofte god erfaring. Søg ellers professionel hjælp.

Test: Hvor god er du til at håndtere konflikter i forholdet?
Husker du, at I har hver sin virkelighed, og at I kan se forskelligt på tingene?
Lytter du, og bliver du på din egen banehalvdel?
Kan du sige undskyld og indrømme fejl?
Bliver du i skænderier i nutiden i stedet for at hive eksempler frem fra fortiden?
Tager du ansvar for jeres egen konflikt frem for at beklage dig til andre?

Vi prioriterer anderledes

Helle (48) og Finn Christensen (52). Fejrede sølvbryllup i sommer. Har tre børn, hvoraf den yngste er 16

Siegrite og Carl har kendt hinanden i 15 år. Foto: Nils Meilvang
Siegrite og Carl har kendt hinanden i 15 år. Foto: Nils Meilvang Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Helle: »Vi er nået dertil, hvor vi giver hinanden rigtig meget plads.«

Finn: »Ja, vi er kommet til et sted i vores liv, hvor vi kan prioritere anderledes. F.eks. kan vi tage en københavnertur som i dag. Helle har et arbejdsliv, der er hendes anden familie, og jeg er selvstændig. Sådan noget er vigtigt for os.«

Helle: »Vi har heller aldrig haft de store skænderier.«

Finn: »Vi har altid været meget enige, selvom børnene har prøvet at udfordre os. De har sådan set bare kørt derudad.«Helle: »Vi har ikke haft de store udfordringer. Vi har taget tingene hen ad vejen. Også uden familiemøder. Selvom vi ikke altid var enige, har vi altid dannet fælles front overfor børnene.«

Børnene flytter: Genfind hinanden

Når børnene flytter hjemmefra, efterlader de et larmende tomrum, og mor og far skal pludselig finde ud af, hvad de vil bruge deres tid på. Og hvem de selv er. Børnene har fyldt meget, og det kan være svært at genfinde tosomheden, ligesom ting, der irriterer, bliver tydeligere, når man kun er to. Der er ikke længere grund til at blive sammen for børnenes skyld, og man kan komme i tvivl om, hvad man overhovedet faldt for hos den anden.

Eksperternes råd:

1) Accepter, at I går ind i en ny fase af jeres liv, som bliver markant anderledes. Indstil jer på, at denne nye fase kræver tilvænning, og at det er tid til at revurdere jeres tilværelse.
2) Tal om, hvor I hver især er henne, og hvad I forventer af tilværelsen uden børn i hjemmet. Efter mange år, hvor børnene har været i fokus, kan det være svært at mærke hinanden. Giv tid. Og tag det som en spændende udfordring at genopdage hinanden.
3) Lav hver især en liste med ting, I godt kunne tænke jer. Rejser, regler i hjemmet, arbejdsfordeling, hobbyer, investeringer, fælles tid eller mere alenetid mv. Nu hvor I kun er to igen, er tavlen vasket ren. Alle muligheder er åbne.
4) Afstem forventningerne. Find ud af, om jeres ønsker kan forenes, og om I kan mødes på midten, der hvor I er uenige. Læg en fælles strategi for, hvordan I fører det ud i livet og samtidig giver plads til hinanden.
5) Italesæt de ting, som før er blevet holdt tilbage for børnenes og husfredens skyld. Sig det højt, hvis du f.eks. er træt af jeres arbejdsfordeling i hjemmet. Alle muligheder for forandring er åbne.
6) Accepter, at det tager tid at genfinde en fælles vej. Efter så mange år i børnenes tegn skal I lige finde hinanden og jer selv, og den slags sker ikke over en nat.
7) Støt og anerkend hinanden i jeres drømme. Tal om dem og nyd, at det nu er jeres tur. Lad så vidt muligt din partner leve sine drømme ud, selv om det ikke nødvendigvis er din drøm.
8) Giv slip på børnene. Lær dem at klare sig selv i stedet for at ordne deres vasketøj, lave deres aftensmad og ringe dem op om morgenen. I skal tage hul på et nyt kapitel i livet, og børnene skal ikke spænde ben for det.
9) Hold fast i, hvad I faldt for hos hinanden i sin tid. Glæd jer på hinandens vegne. Og overvej kraftigt, om hele jeres livshistorie er værd at smide ud, blot fordi det er svært at genfinde hinanden.
10) Tag ud at spise og nyd, at I nu kan koncentrere jer om jer selv og hinanden. Det kan godt være, der er tavshed ved bordet første gang. Og måske også gangene efter. Men det lønner sig at give det en chance.

Test dig selv: Hvordan er du som partner, efter børnene er flyttet?
Lytter du til din partner og anerkender hans/hendes ønsker?
Støtter du din partner i hans/hendes drømme?
Siger du fra overfor gamle vaner og lader din partner gøre det samme?
Har du givet slip på dine børn, så du kan koncentrere dig om jeres forhold?
Har du taget dig tid til at genfinde din partner og genskabe gløden i jeres forhold?

Vi er for gamle til konflikter

Siegrite (51) og Carl Metzdorff (76). Parret har kendt hinanden i 15 år og blev gift for tre år siden. Carl har tre voksne børn.

Helle og Finn
Helle og Finn Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Carl: »Vi har begge fuldtidsjob og arbejder 12 timer om dagen. Jeg bliver ved med at arbejde, til jeg falder stendød om. Jeg tror, det er vigtigt at holde sig i gang og blive ved med at opleve noget.«

Siegrite: »Vi bruger alle vores penge på at se opera i hele Europa.«

Carl: »Vi føler os stadig nygifte. Kærligheden er ikke det samme, som dengang vi mødte hinanden. Men vi har det godt sammen. Vi har kun skændtes en enkelt gang. Det er ved at være mange år siden.«

Hvordan undgår man skænderier?

Siegrite: »Man siger ja en hel masse. Giver hinanden plads. Vi laver altid mad sammen og taler sammen hver dag.«Carl: »Der er 25 års aldersforskel, så hun holder mig til ilden. Vi er meget tilfredse med vores liv. Konflikter, det gider vi ikke. Det er vi for gamle til.«

 

Vi blev kærester igen

Det krævede en indsats at redde ægteskabet, da Pia Allerslev og Christian Simonsens forhold stødte på grund. Men de fandt tilbage til det, der limer dem sammen

Det var en tegning på køleskabet, der gjorde Pia Allerslev klar over, at noget var helt galt derhjemme.

Hendes datter havde tegnet sin familie. Hende selv, far og lillebror. Mor manglede på tegningen. Hun var, ubemærket, gledet ud af familiens hverdag.

»Jeg får stadig ondt i maven, når jeg tænker på det. Havde hun ikke tegnet den tegning, er jeg ikke sikker på, at vi stadig ville være sammen i dag,« siger Københavns børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev.

Hendes mand havde ryddet køleskabslågen, så han var sikker på, at hun ville få øje på tegningen. Og den havde den ønskede effekt:

»Vi så hinanden dybt i øjnene og blev enige om, at hvis det fortsatte på denne måde, gav det ingen mening, at vi var sammen,« fortæller hun.

Parret, der mødte hinanden i 2002 og blev gift i 2004, skændtes ikke. Men de havde heller ikke særlig meget sammen længere. Ting havde gennem årene hobet sig op, og i stedet for at skændes om dem havde de tilpasset sig.

Når Pia Allerslev kom hjem, følte hun ikke, at nogen havde savnet hende. Hendes mand forsøgte at beskytte hende mod de sure hverdagstjanser, når hun endelig var hjemme, men på den måde gled hun længere ud i periferien af familielivet.

Parret satte sig for at redde ægteskabet. Det blev til to intense uger, hvor de snakkede om deres forhold, hver gang de havde en stund uden børnene. Der blev diskuteret, grædt og forklaret. Men vigtigst af alt var udgangspunktet klart – de skulle blive sammen. Det var det første, de besluttede.

»Selvfølgelig sagde vi ting, der gjorde den anden ked af det, men aldrig uoprettelige ting, for alt blev sagt i forståelse af, at vi skulle blive sammen. Det er det bedste, vi nogensinde har gjort,« siger Pia Allerslev.

Hendes mand, Christian Simonsen, begyndte. I et par timer skulle hun bare lytte til alt det, der havde hobet sig op i ham - uden at forsvare sig eller afbryde. Derefter var det hendes tur. F.eks. irriterede det Pia Allerslev, at hendes mand aldrig ville med til officielle arrangementer.

»Jeg er meget socialt anlagt, men han følte sig fuldstændig overflødig til de ting. Han følte også, at jeg glemte at prioritere det derhjemme. At jeg syntes, det var sjovere at være ude. Og han havde jo ret. Jeg vil gerne have mere fest og farver og mindre leverpostej. Så vi måtte tale os frem til, hvordan vi får det til at gå op,« fortæller Pia Allerslev.

Et par ugers diskussioner senere havde de et udgangspunkt for at komme videre. Deres ægteskab er ikke blevet ’rosenrødt’, men stærkere. Hver gang der er noget, kan de vende tilbage til den snak for fire år siden. Og de er blevet mere bevidste om, at deres forhold er en konto, man altid skal sørge for at holde i plus.

I de perioder hvor Pia Allerslev skal arbejde meget - være ’en dårlig mor og hustru’ - må hun kompensere for det ved at være ekstra til stede, når hun er hjemme.

»Så kan det ikke nytte, at jeg er for træt til at høre om hans arbejde, eller hvad han gerne vil i sommerferien. Selvom jeg kommer træt hjem, skal vi også nå at kysse på sofaen eller det, der er bedre, i stedet for bare at gå i seng. Så må jeg sove, når jeg bliver gammel,« siger hun.

Der blev også indført mere kæresteri i deres forhold, så det hele ikke går op i ’madpakker og sure sokker’.

Fire gange årligt sætter de en weekend af til at få børnene passet og tage på kærestetur. Det behøver ikke at være spaophold i Rom. Et hotel i Ørestaden eller en sviptur til Malmø kan også gøre det. Det handler om at lave noget sammen. At komme væk fra matriklen, hvor man kan blive distraheret af vasketøj.

Og så har de gjort noget, mange forældre drømmer om. Hver fredag bliver børnene hentet af deres bedsteforældre, og så ser forældrene dem først igen lørdag. Så fredag er blevet ’kærestedag’, hvor parret prøver at gå i biografen, ud at spise eller på vennebesøg. De kan sove længe om lørdagen og læse avis over morgenmaden.

Pia Allerslev kalder det ’en fantastisk investering’.

»Vi er blevet kærester igen. Vi har fået fokus på det, vi faldt for ved hinanden. Det var jo ikke, at vi er søde forældre eller gode til at smøre madpakker. Det var jo alt muligt andet. At sidde og se hinanden dybt i øjnene, at drikke sig fulde i sjove drinks og alle de andre ting, man gør, når man bliver kærester. Vi har været sammen i 12 år nu, men vi er stadig kærester. Det er det væsentligste for os. Måske er det kun om fredagen, men det er bedre end ingenting.«