De fleste forbereder sig, før de løber et maraton. Men de færreste tænker på, at kroppen på samme måde bør forberedes på en graviditet.
45-årige Benedikte Kjær er 18 uger henne og ’så glad, som man overhovedet kan være’. Men vejen dertil har været lang og ikke mindst opslidende for den forhenværende konservative socialminister og nuværende borgmester i Helsingør.
Opret abonnement på PLUS og få indblik i hvordan du bedst forbereder dig på at blive mor i en sen alder. Du får blandt andet eksperternes råd, så du kan styrke din fertilitet ved at følge en række råd i din hverdag.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- 45-årige Benedikte Kjær: 'Det er et stort tab, når lykken bliver afbrudt'
- Kendte modne mødre
- Styrk din fetilitet og øg dine chancer for at blive gravid
- Kan du blive gravid?
- Guide: Sådan styrker du din fertilitet
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
45-årige Benedikte Kjær er 18 uger henne og ’så glad, som man overhovedet kan være’. Men vejen dertil har været lang og ikke mindst opslidende for den forhenværende konservative socialminister og nuværende borgmester i Helsingør.
Hun husker ikke præcist, hvor mange gange hun har aborteret spontant. Første gang var kort tid efter, at hun var fyldt 30 år. Derefter er det sket et ’utal af gange’. Et faktum, hun gerne havde været foruden.
»Det er et stort tab, når man er tindrende lykkelig, og den lykke så bliver afbrudt. Man bliver så ked af det, at det slet ikke kan beskrives, det en en rutsjebanetur, og man bliver jo enormt forsigtig,« forklarer Benedikte Kiær.
Nu er hun endelig blevet gravid – igen. Denne gang ved hjælp af fertilitetsbehandling. I otte år, siden hun som 37-årig mødte sin mand, har parret forsøgt at få drømmen om en familie til at blive til virkelighed.
Benedikte Kiær ville ønske, at hun var gået i gang allerede i 20erne. For savnet af et barn har været stort.
»I min generation har vi fået tudet ørerne fulde af, at man kunne få kønssygdomme og blive gravid, hvis man ikke beskyttede sig. Men at man måske ikke ville kunne få børn, har der ikke været meget oplysning om,« siger hun. Derfor opfordrer hun andre til tænke på ’projekt-baby’ i god tid:
»Jeg er nok den lidt irriterende type over for mine veninder i 30erne, som gerne vil, men som endnu ikke har fået børn. Men det er bare om at komme i gang, for man ved aldrig, om man kommer til at stå i en situation, hvor man har svært ved at gennemføre en graviditet,« siger politikeren, der forventer at skulle føde i januar.
Flere modne mødre
Hun er langtfra den eneste kendte danske kvinde, der kommer til at føde i en moden alder. Også skuespiller Bodil Jørgensen, psykolog Sarah Zobel, filminstruktør Christina Rosendahl og sangerinden Maria Montell har fået børn efter de 40 år.
De kendte kvinder afspejler en tendens. For flere og flere får børn senere i livet, viser tal fra fødselsregistret. I 2010 var der 1.891 40-44 -årige kvinder, der fødte et barn, mens tallet i 2013 var steget til 1.972.
Selvom det mest almindelige i Danmark stadig er at få sit første barn, når man er omkring 29 år, er der mange, der venter til slutningen af 30erne eller begyndelsen af 40erne, før de bliver gravide. Ifølge professor Anders Nyboe Andersen ved Rigshospitalets fertilitetsklinik er det en dårlig idé:
»Efter de 35 år kan vi se, at kvinderne ikke længere har nær så mange æg, derfor skal man helst i gang inden da. Selvfølgelig kan der være nogle, der først får problemer (med fertiliteten, red.), når de bliver 40 år, det varierer, hvornår ens frugtbarhed begynder at falde. Men som udgangspunkt er det en god idé at blive mor tidligere,« siger han.
Der bliver foretaget omkring 37.000 fertilitetsbehandlinger i Danmark om året, men i gennemsnit er det kun ca. 14 pct. af hver behandling, der resulterer i fødsler. Derfor skal man ifølge Anders Nyboe Andersen ikke udskyde graviditeten:
»Mange kvinder overvurderer effekten af fertilitetsbehandling. Faktisk er chancerne for at blive gravid på den måde ikke særligt gode, og det kan være et meget opslidende forløb at skulle igennem. Uvisheden om, at man måske ikke kan blive gravid, er ganske belastende,« siger professoren, der anerkender, at det ikke er kvindernes ansvar alene:
»Mændene må komme på banen og være med til at undgå fødsler i en sen alder. Det er for let at sige, at man ikke er klar,« siger professoren.
Styrk din fertilitet
De fleste forbereder sig, før de løber et maraton. Men de færreste tænker på, at kroppen på samme måde bør forberedes på en graviditet.
Har du forgæves forsøgt at blive gravid – eller kender du nogen, for hvem drømmen om at blive forældre bare ikke vil lykkes? Fortvivl ikke. Der kan nemlig være mange grunde til, at du eller dine nærmeste ikke kan få maven til at vokse – og det behøver ikke kun være alderen, der står i vejen for familieforøgelsen, mener forfatter og ernæringsterapeut Nanna Ewald Stigel, der har skrevet den nye bog ’Bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet’, som netop er udkommet.
»Mange af de kvinder, der får at vide, at der ikke er noget, de selv kan gøre, fordi de f.eks. har en underlivssygdom eller er på vej i overgangsalder, sidder ofte tilbage med en følelse af magtesløshed. Men min erfaring er, at der ofte er meget, man selv kan gøre. Der ligger en enorm kraft i selv at gøre noget aktivt, som f.eks. at kigge nærmere på sine spisevaner eller sit stressniveau,« siger Nanna Ewald Stigel.
Hun er selv mor til to, men fik i sin tid besked fra sin læge om, at hun ville få svært ved at blive mor – i hvert fald uden lægernes hjælp.
Vær tålmodig
Nanna Ewald Stigel fik diagnosen PCO, en hormonel ubalance, der påvirker modningen af æggene i æggestokkene og gør det svært at blive gravid. Efter den frustrerende besked fra lægen omlagde hun sin livsstil. Grøntsager, flere proteiner, mere sundt fedt, kosttilskud og moderat motion var blandt midlerne, der skulle hjælpe hende til at nå målet. Nu deler hun ud af sin viden og erfaringer til andre kvinder. Et af rådene til kvinder, der drømmer om at blive gravide, er at tøjle utålmodigheden:
»Det er jo en målgruppe, for hvem det biologiske ur ofte tikker. Men det er vigtigt, at man tager sig tiden og roen til at forberede eller genopbygge kroppen. Jeg anbefaler, at man minimum bruger tre måneder. Set i det store perspektiv er det jo ikke meget ud af et helt liv,« siger Nanna Ewald Stigel.
I dag oplever næsten hvert femte par en periode med ufrivillig barnløshed, det vil sige, at de forgæves forsøger at opnå graviditet i mere end et år. Samtidig bliver cirka otte pct. af alle danske børn undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning – en metode, hvor de fleste – men ikke alle – kan få hjælp til et barn.
Ifølge professor Anders Nyboe Andersen ved Rigshospitalets fertilitetsklinik har alder en helt afgørende betydning:
»Mange kvinder midt i 30erne spørger, hvor længe de kan vente, fordi de ikke har fundet deres rette partner eller er i gang med at gøre karriere. Jeg svarer typisk, at man ikke bør udskyde det yderligere, fordi mængden af æg falder drastisk efter de 35 år. Desværre har mange et indtryk af, at det ikke er noget problem at blive gravid oppe i årerne, fordi de ser en masse kendte blive mor sent,« siger han.
Se på kosten
Nanna Ewald Stigel ved godt, at alderen har betydning for, hvorvidt man kan blive gravid, men hun mener ikke, det er den eneste faktor, man bør have fokus på:
»Selvom alder spiller en afgørende rolle, er der også mange andre ting, der spiller ind, som f.eks. livsstil, og om kroppen i øvrigt har andre ubalancer, det vil sige, om man f.eks. har inflammation eller forstyrrelser i immunsystemet, som gør, at man oplever fertilitetsproblemer,« siger hun.
Et godt sted at begynde er at se nærmere på sine madvaner:
»Vi spiser i omegnen af 50 ton mad gennem et liv, der er ingen tvivl om, at den daglige kost har en massiv indflydelse på vores indre signalsystem. Det handler om at vælge så rene og hele fødevarer som muligt og styre uden om de forarbejdede, raffinerede og sprøjtede. Vi bruger bl.a. næringsstoffer fra maden til at producere nye og stærke celler med. Det gælder også stærke æg- og sædceller. Derfor har det betydning for vores fertilitet, hvad vi putter i munden,« siger Nanna Ewald Stigel.
GUIDE: Hjælp fertiliteten på vej
Du kan styrke din fertilitet ved at følge en række råd i din hverdag.
Sluk smøgen
Ryger du? Så er det nu, du skal skodde. Rygning forringer kvaliteten af dine æg og gør dem ’gamle’ før tid. Hos mændene påvirker rygning sædcellernes evne til atbefrugte ægget.
Drop alkohol
Alkohol påvirker produktionen af kønshormoner hos både mænd og kvinder. Det vides ikke med sikkerhed, hvor meget eller hvor lidt du kan drikke. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide og kvinder, der ønsker at blive det, helt undgår alkohol.
Kvit kaffen
Selvom kaffe kan booste dit energiniveau, er det ikke et hit, når det gælder fertilitet. Drik kaffe med måde, d.v.s. nogle få kopper om dagen. Husk: Der er også koffein i te
Lev økologisk
Undgå hormonforstyrrende stoffer, køb produkter med Svanemærket og Blomsten. På hjemmesiden Klartilstorken.dk kan du søge information om kemi. Vær især opmærksom på de hormonforstyrrende stoffer: flourstoffer og bisfenol A (BPA), der kan skade fertiliteten.
Træn moderat
Motion er godt, men overdrivelse er langtfra godt for fertiliteten. Et dansk studie viser, at normalvægtige kvinder, der dyrker hård motion mere end fem timer om ugen, har væsentligt sværere ved at blive gravide end andre.Find en træningsform, der ikke stresser kroppen, f.eks. yoga, svømning, gang, dans eller cykling.
Sov godt
Forskning har vist, at en forstyrret nattesøvn negativt påvirker ægløsning, ægmodning og fostrets udvikling. Det kan også give dårlig sædkvalitet for mænd. Har du svært ved at falde til ro, kan meditation, et varmt bad eller blide strækøvelser være en god hjælp.
Spis godt
Fyld halvdelen af tallerkenen med grøntsager, en fjerdedel med kød eller fisk og en fjerdedel med kartofler, ris, pasta eller rugbrød. Så får du alle typer næringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt). Undgå forarbejdet mad, der giver ustabilt blodsukker og skaber ravage i hormonbalancen. Vælg istedet økologiske fødevarer.
Stress ned
Gear ned. Stress kan forstyrre din cyklus og være årsag til manglende ægløsning og udeblivende menstruation.
Tag tilskud
B9-vitamin eller folat er afgørende for en sund graviditet. Det forebygger rygmarvsbrok hos barnet og er vigtigt for cellevækst- og deling, som er afgørende for, at et barn kan blive til. Tag folat sammen med B12- og B6-vitamin. Folat findes også i kosten i grønne grøntsager, spirer, mandler og nødder, fuldkorn, torsk og lever. Drikker du grøn juice dagligt, får du godt med folat.
Kilde: ’Bliv gravid – sådan styrker du din fertilitet’. Forlaget People’sPress.
