Hvor meget mærker børn, hvis mor og far har stress? Mere end du tror, er psykologens svar. Det samme indså Pernille Neess Blix, da Alberte og William ændrede adfærd for at råbe deres mor op.

»Børn opfanger mere, end vi tror. Helt små børn opfanger stemning, udtryk og ansigtsmimik, mens større børn også kan forstå, hvad der bliver sagt og griber ord og tænker: ’Hvad betyder stress?’,« siger  børne- og familiepsykolog Heidi Agerkvist.

Log in på BT PLUS og læs hele artiklen om hvordan stress påvirker dit barn og hvad du kan gøre for at hjælpe de små, hvis de viser tegn på ændret adfærd.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Ændrede adfærd for at råbe deres mor op
  • Guide: Sådan hjælper du dit barn
  • Symptomer: Sådan reagerer børnene
  • Fakta: Børn og Stress

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Hvor meget mærker børn, hvis mor og far har stress? Mere end du tror, er psykologens svar. Det samme indså Pernille Neess Blix, da Alberte og William ændrede adfærd for at råbe deres mor op.

Endelig en weekend uden der bliver råbt ‘moar!’,« tænker Pernille Neess Blix. Hun har netop afleveret sine to børn – Alberte på tre år og William på ét år – hos deres bedsteforældre.

Nu er det tid til ro. Tid til at komme ovenpå efter en lang periode, hvor hun har følt, at det udelukkende har handlet om at overleve hverdagen. Både på arbejdet og som mor i en småbørnsfamilie.

Hovedpinen er der næsten konstant nu, benene er begyndt at snurre ofte, og sommetider har hun svært ved at få luft. Børnene er også blevet vanskelige på det seneste, synes hun. William har fået eksem, Alberte farer rundt hele tiden, og Pernille Neess Blix er bekymret for, om datteren mon har ADHD.

Nu må hun have en pause fra dem, slappe af og være alene. Alligevel kan hun ikke sidde stille i sofaen. Og ved tanken om, at børnene kommer tilbage allerede søndag, bliver hun utilpas, svimmel og bryder med egne ord helt sammen.

»Jeg kunne slet ikke rumme at være sammen med mine børn. Særligt Albertes adfærd var svær. Men i virkeligheden spejlede hun jo min adfærd, fordi jeg også fór rundt og skulle 15 ting på én gang,« fortæller 30-årige Pernille Neess Blix.

I dag er det snart tre år siden, hun gik ned med alvorlig stress og i halvandet år var sygemeldt fra sit arbejde. Den historik er Pernille Neess Blix langtfra alene med. Hver dag er omkring 35.000 danskere sygemeldte på grund af stress, viser tal fra Arbejdsmiljøinstituttet og Beskæftigelsesministeriet. Og når det er mor eller far, der bliver ramt, er mange ikke opmærksomme på, at stress også påvirker de mindre i familien, forklarer børne- og familiepsykolog Heidi Agerkvist.

»Børn opfanger mere, end vi tror. Helt små børn opfanger stemning, udtryk og ansigtsmimik, mens større børn også kan forstå, hvad der bliver sagt og griber ord og tænker: ’Hvad betyder stress?’,« siger Heidi Agerkvist.

Skyldfølelse

Ifølge hende reagerer mange børn ofte med skyldfølelse, når de ser deres stressramte mor eller far. De bliver utrygge over forandringerne og vil forsøge at skabe en mening med det, de ser.

»Børn prøver hele tiden at lægge et puslespil for at få et billede af, hvordan tingene ser ud. Hvis de mangler nogle brikker, prøver de selv at lede efter dem. Og her er den første brik, de ofte trækker frem: ’Er det min skyld, at mor har det sådan?’,« forklarer Heidi Agerkvist.

For Pernille Neess Blix tog det noget tid at forstå, at Albertes ændrede adfærd, mavepine og søvnbesvær var et forsøg på at råbe sin mor op. Først da hun en dag i børnehaven overhørte datteren forklare en pædagog, at hendes mor ikke skulle på arbejde, gik det op for Pernille Neess Blix, hvor meget Alberte havde opfanget.

»Da begyndte jeg med små, konkrete sætninger at forklare, at jeg var derhjemme, fordi jeg skulle lære at passe på mig selv. Og så svarede hun tilbage: ’Så skal jeg ikke passe på dig længere?’. Det var virkelig en øjenåbner,« siger Pernille Neess Blix.

Bag smilet

I dag hjælper hun andre stressramte familier i samme situation gennem sit firma No Stress, hvor hun har særligt fokus på børnene.

Som forældre skal man slet ikke være så bange for at fortælle sine børn, hvis mor eller far ikke har det så godt lige nu, mener Pernille Neess Blix. Børnene fornemmer det nemlig alligevel.

»Børn ser bag smilet. De kan mærke, at man ikke har det godt, og det skal man heller ikke benægte. I stedet skal man fjerne ansvaret fra deres skuldre ved at forklare, at man får hjælp til at få det bedre,« siger hun.

Det samme mener psykolog Heidi Agerkvist, der samtidig forklarer, at man som forældre skal vurdere, hvor mange informationer og detaljer barnet skal have.

»Ordsproget ‘hvad børn ikke ved, har de ikke ondt af,’ er simpelthen løgn. De har ondt af det, hvis de ikke får en ramme at forstå det i. Men det er vigtigt at skelne mellem, hvad der hører til voksenniveau, og hvad barnet har behov for at vide. For giver man for mange brikker til puslespillet, passer det heller ikke,« siger hun.

I dag er Pernille Neess Blix’ datter seks år gammel. Hun kan godt huske, at hendes mor har været syg, fordi hun ikke passede ordentligt på sig selv. Og den erfaring håber Pernille Neess Blix, Alberte selv kan bruge i fremtiden.

»Hvis den stressramte forælder får den rigtige hjælp og derefter lever sit liv på den bedste måde for én selv, så lærer barnet, at man skal tage sin krop seriøst og lytte til den – og dét er der brug for i den hektiske verden, vi lever i,« siger Pernille Neess Blix.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

Guide: Sådan hjælper du dit barn

 

1. Vær tydelig

Giv børnene forklaringer. Hvad betyder det for barnet, at mor og far har stress? Hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke? Skal mor eksempelvis sove mere, og hvorfor kan hun ikke gå på legepladsen lige nu?

2. Tal i billeder

Barnet forstår nemmere, når der tales i billeder som f.eks. ’hjernen er gået i stykker eller punkteret – ligesom en cykel’ eller ’mors medicin er, at hun skal sove rigtig meget’.

3. Børn skal ikke vide alt

Vurder, hvad barnet kan kapere. Lyv aldrig, men hold detaljer tilbage, som barnet ikke kan bruge. Og vær til rådighed, når barnet måske kommer igen senere med nye spørgsmål.

4. Tal med andre voksne

Lad være med at bekymre barnet med emner, der kræver et voksent perspektiv. Det er vigtigt at skelne imellem, hvad dit barn har brug for at vide, og hvad der er dit behov som voksen.

5. Anvis handlemuligheder

Forklar barnet, at han/hun kan hjælpe rigtig meget ved at lade mor eller far tage en lur, og at barnet så kan tegne en tegning til hende/ham imens.

6. Fjern skylden

’Er det min skyld? Er det fordi, jeg roder? Hvad nu, hvis jeg var et sødere barn?’ Husk at forsikre dit barn om, at det ikke har skylden for, at mor eller far ikke har det godt.

7. Find aflastning

Det kan være mormor, farfar, en nær ven eller nabo, som børnene og I selv kan bruge som frirum og støtte.

Sådan reagerer børnene

Der kan ifølge børne- og familiepsykolog Heidi Agerkvist være forskellige symptomer, når et barn reagerer på, at mor eller far er stressede. Læg eksempelvis mærke til, hvis barnet:

  • Er blevet mere udadreagerende og protesterende.
  • Opfører sig uhensigtsmæssigt eller ’klovner rundt’ for at tiltrække opmærksomhed.
  • Er blevet mere indadvendt og trækker sig i sociale sammenhænge.
  • Konstant vil hjælpe og sørge for, at alle er glade.
  • Er blevet meget eftertænksom eller trist.
  • Har ondt i maven eller har søvnbesvær.