Hvem står bag gaslækagerne på Nord Stream?

Det er et af de store ubesvarede spørgsmål, som flere sidder tilbage med efter tirsdagens officielle udmeldinger om lækager og bevidste eksplosioner i Østersøen tæt ved Bornholm.

På sociale meder spekulerer hele verden.

To danske eksperter, som B.T. har talt med, er dog pænt skråsikre.

Lige nu argumenterer flere folk på især Twitter for, at USA og Biden-administrationen står bag gaslækagerne på Nord Stream.

De bruger blandt andet en tale fra 7. februar som argument, hvor Biden sagde, at man ville gøre en ende på Nord Stream-projektet, hvis Rusland invaderede Ukraine.

Men at USA skulle have angrebet rørledningerne, ser militærforsker ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl som helt usandsynligt.

For russerne har i forvejen lukket for gassen, siger han, og Tyskland har sagt, at Nord Stream ikke vil blive taget i brug.

»Så selvom amerikanerne har været meget imod projektet, tror jeg næppe, USA ville begå det, der ville blive opfattet som uvenlig handling over for en tæt allieret,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Og han bakkes op af brigadegeneral Carsten Rasmussen, der er tidligere forsvarsattaché i blandt andet Polen og Rusland.

»Jeg køber ikke, at USA skulle have en interesse i det her – tværtimod. Der er stor risiko for, at den her handling skaber splittelse i Vesten, og det har USA ingen som helst interesse i,« siger Carsten Rasmussen.

En af dem, der på Twitter insinuerer, at USA står bag, er den tidligere polske udenrigsminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Radek Sikorski.

Tirsdag skrev han 'Tak, USA' og vedhæftede et billede af lækagen i Østersøen.

»Altså, nu husker jeg udmærket den gode Radek Sikorski fra min tid som forsvarsattaché i Warszawa – og han er både kvik i replikken og hurtig på tasterne. Det tweet, han skrev der, vil jeg kalde ualmindeligt dumt,« siger Carsten Rasmussen og fortsætter:

»USA har en interesse i at holde sammen på de europæiske allierede, og at Europa opretholder den støtte til Ukraine, som vi leverer i øjeblikket.«

Brigadegeneralen peger på, at den frygt, det skaber, kan reducere vores lyst til at støtte Ukraine, fordi vi fokuserer mere på vores eget behov for at få gas.

Derfor kan han ikke se, at pilen skulle kunne pege i andre retninger end Rusland som bagmand, siger han.

Han giver ikke meget for argumentet om, at det ikke skulle være Rusland, fordi de ikke ville sprænge deres egne rørledninger.

»Det kan de jo lige så godt gøre. De har i forvejen lukket for gassen. Det her er bare en eskalering af den energikrig, der allerede er i gang.«

Militærforsker Kenneth Øhlenschlæger Buhl er enig og mener derfor også, at der kun er én aktør, der har stærke nok interesser til at ville begå lækagerne.

»Jeg ser det her som et forsøg fra Ruslands side på at intimidere Vesten. Dels ved at skabe usikkerhed om forsyningssituationen, påvirke energimarkedet ved at presse priserne yderligere op og gøre livet endnu mere surt for borgere i Europa,« siger militærforskeren og uddyber:

»Det vil nok også være et forsøg på at kaste grus i maskineriet i det vestlige sammenhold, der unægtelig har været meget stærkt indtil nu.«

På sociale medier er der også folk, der nævner Ukraine og Polen som mulige aktører bag gaslækagerne. Men det ser Kenneth Øhlenschlæger Buhl ikke som sandsynligt.

»Ukraine har på ingen måde den militære kapacitet til at udføre den slags nu. Polen har på papiret interesse i at udelukke, at man fik gas fra Rusland fremover. Men ville de risikere at blive snuppet med fingrene i kagedåsen her? Det har jeg min meget stærke tvivl om.«