»Der er en mindre, men reel, mulighed for, at Odense Letbanes strømsystem kan påvirke Banedanmarks sikringsanlæg. Hvis det sker, kan det være meget farligt og have meget alvorlige konsekvenser for passagerne«.
Så konsekvent lyder det i et brev fra Banedanmark til Odense Letbane.
Alligevel har letbanen klart sagt nej tak til en velkendte sikkerhedsløsning, fordi den var for dyr.
Det viser en aktindsigt, som B.T. har fået i Banedanmarks korrespondance med Odense Letbane.
I de mange dokumenter, som B.T. har gennemgået, er der ikke meget tvivl om, at det er Banedanmarks klare opfattelse, at Odense Letbanes valg med at skrotte den dyre sikkerhedsløsning, er forklaringen på, at det kommunale selskab stadig ikke kan testkøre på centrale dele af letbanestrækningen, halvanden måned før letbanen står til at åbne.
En enkelt jomfrutest er det blevet til i centrum af Odense den 28. august.
Det fremgår af korrespondancer mellem Banedanmark og Odense Letbane, at man har været i dialog om en løsning siden 2018. Alligevel er det først i juli 2021, at letbanens folk har fået en helt klar køreplan for, hvordan det skal dokumenteres, at letbanen ikke kan bringe togtrafikken gennem Odense i fare.
Netop det lange tovtrækkeri om dokumentation for sikkerheden, kritiserer letbanens direktør, Mogens Hagelskjær, i et brev til Banedanmark 27. august. Her kalder han processen for en »endeløs, uproportional og ubalanceret drøftelse« med Banedanmark om »skiftende testregimer«.
Samtidig kritiserer han Banedanmarks fokus på letbanens indvirkning på et »gammelt system hos Banedanmark«.
Det ‘gamle system’ er dog et helt centralt element i togpassagerers sikkerhed. Det gør Peter Jonasson, vicedirektør i Banedanmark, helt klart i sit svar til Mogens Hagelskær.
»Der er en mindre, men reel, mulighed for, at Odense Letbanes strømsystem kan påvirke Banedanmarks sikringsanlæg. Hvis det sker, kan det være meget farligt og have meget alvorlige konsekvenser for passagerne,« skriver vicedirektøren 6. oktober til Odense Letbane – dagen efter at B.T. søger aktindsigt i korrespondancen mellem de to aktører.
Samtidig slår han det over for Mogens Hagelskjær fast med syvtommersøm:
»Banedanmark er ansvarlig for passagernes sikkerhed på fjernbanen. Den kan vi ikke gå på kompromis med.«
Frygten er altså, at letbanens strøm kan påvirke Banedanmarks sikkerhedssystem. Sker det, risikerer det ifølge Banedanmark at forstyrre togsignalerne. Helt konkret kan strøm fra letbanen få et rødt lys til en togfører til ved en fejl at blive grønt.
Banedanmark fremhæver dog i brevet, at der allerede findes en velkendt metode til at sikre, at letbanen ikke påvirker Banedanmarks sikringsanlæg. Den metode hedder 'immunisering' og er en elektrisk beskyttelse af sikringsanlæg.
»Det er en dyr løsning, og derfor har Odense Letbane ikke ønsket at anvende den,« konstaterer vicedirektøren Peter Jonasson i brevet.
Det er ellers nøjagtig den løsning, som Aarhus Letbane også endte med at måtte implementere, da den blev etableret.
B.T. ville gerne have spurgt Odense Letbane om, hvorfor man har besluttet ikke at implementere den kendte sikkerhedsløsning, sådan som Banedanmark har anbefalet det, men Odense Letbane har fredag afvist at stille op til et interview.
»Vi er i øjeblikket i intense forhandlinger med COMSA omkring færdiggørelse af projektet. Der er en række forhold, som vi har behov for at afklare nærmere, og det har vi fuld fokus på i øjeblikket. Så længe, denne dialog foregår, ønsker vi ikke at forholde os til detaljer i projektet. Dét er det bedste for alle parter, herunder projektets økonomi,« lyder det i et skriftligt svar fra Odense Letbane.
