Britta Maar måtte trække vejret ekstra dybt et par gange, da hun i slutningen af juli fik besked om, at der lå en ny meddelelse i hendes e-Boks.

Meddelelsen var nemlig fra Gældsstyrelsen, og i emnefeltet stod det klart, at de handlede om penge, som Britta angivelig skyldte staten.

Derfor var det også med en vis uro, at Britta åbnede meddelelsen, der fyldte hele 13 A4-sider.

Men det skulle vise sig, at beskeden faktisk var relativ harmløs.

Ja, faktisk skulle det vise sig, at den – ifølge Britta – var decideret latterlig.

Budskabet var nemlig, at Britta skulle have over 12.000 kroner tilbage i skat, men at man havde udskudt udbetalingen, fordi hun havde noget gammel gæld, som skulle modregnes det store beløb.

Gælden var på 93,37 kroner og stammede fra 2014, hvor Britta åbenbart havde været for lang tid om at betale skat tilbage.

Og nu – otte år efter – blev hun pludselig præsenteret for beløbet.

»Hvorfor har jeg ikke hørt om denne gæld noget før, så ville jeg da have bragt det ud af verden for længst? Og hvorfor skal de sende mig en 13 sider lang skrivelse for at fortælle, at de modregner 93 kroner? Det er da spild af arbejde og penge,« siger Britta Maar til B.T.

Men Britta, der til daglig arbejder som jurist, er endnu mere målløs over indholdet af de 13 sider.

»Der er så også tre sider med lovhenvisninger, som selv jeg nærmest blev slået ud af. Hvad skal det til for, når det er så ubetydelig en gæld? Og så er der det værste,« siger Britta og fortsætter:

»Der står så også, at de ikke kan forsikre mig om, at jeg ikke har andet gæld til det offentlige, og at jeg skal ringe til Gældsstyrelsen for at finde ud af det.«

Har du lignende oplevelser som Brittas? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Og det gjorde Britta så.

Efter 17 minutter fik hun fat på en medarbejder, der kunne fortælle hende, at hun åbenbart også havde yderligere gæld på 3,68 kroner til staten.

De 3,68 kroner var renter af de 93,37 kroner, hun ikke havde betalt i 2014, og det var åbenbart ikke muligt at lægge beløbet oven i det, som den første skrivelse handlede om.

Igen var Britta målløs.

»Jeg spurgte medarbejderen, om hun ikke syntes, det var åndssvagt at bruge tid på at opkræve under fem kroner, men det syntes hun åbenbart ikke,« fortæller Britta.

I stedet skulle juristen vente på at få betalingsoplysninger fra Gældsstyrelsen, så hun manuelt kunne gå ind og overføre de 3,68 kroner.

Betalingsoplysningerne modtog hun 31. august på e-Boks, men her nåede styrelsen også lige at understrege, at man har mulighed for at sælge Brittas hus, bil eller andet, hvis hun ikke betaler.

»Helt ærligt – vi taler om et beløb på 3,68 kroner. Jeg forstår ikke, hvorfor det overhovedet står der. Det er idiotisk,« siger Britta og fortsætter:

»Den menneskelige logik er fjernet, og så er det borgerne, der skal tage hensyn til et ulogisk system. Det er standardskrivelser, som ikke har borgeren i sigte. Er det sådan et samfund, vi vil have? Jeg siger nej.«

Og så studser hun over en sidste, men særlig komisk ting i meddelelse nummer to:

»De skriver også der, at jeg ikke kan være sikker på, at de 3,68 kroner er hele min gæld. Det går jo i ring,« siger hun.

B.T. har kontaktet Gældsstyrelsen, der meddeler, at man er i gang med at gøre sin kommunikation mere brugervenlig.

»Gældsstyrelsen er opmærksom på, at nogle af styrelsens breve kan fremstå lange og være svære at forstå for nogle. Derfor er styrelsen i øjeblikket i gang med at gennemgå samtlige breve til borgere og virksomheder for at gøre dem mere brugervenlige og forståelige,« skriver styrelsen i et skriftligt svar.