Krop og humør bliver påvirket, hvis du kvitter cigaretterne, skriver Videnskab.dk.
Det viser en ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har lavet sammen med kræftens Bekæmpelse.
Næsten 90 % af 777 deltagerne i et rygestopprojekt Fri Start oplevede fysiske eller mentale reaktioner i forbindelse med et forsøg på at holde op med at ryge, skriver Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor risikerer man at hoste efter et rygestop?
Næsten halvdelen af deltagerne oplevede humørsvingninger, mens omkring en tredjedel meldte om nervøsitet eller uro og øget appetit, da de lagde smøgerne på hylden. Koncentrationsbesvær forekom hos 23,8 %, mens lidt færre oplevede hoste og hovedpine. I gennemsnit har hver deltager oplevet to af de reaktioner, forskerne spurgte dem om.
Reaktionerne er normale hos personer, der forsøger rygestop. De skyldes blandt andet den påvirkning, nikotin har på vores nervesystem. Rent kemisk ligner nikotin stoffet acetylcholin, der er et af de vigtigste signalstoffer i nervesystemet.
Nikotin kan derfor binde sig til nervecellernes receptorer for acetylcholin. Når receptorerne bliver blokeret af nikotin reagerer kroppen ved at danne flere af disse receptorer. Kroppen indstiller sig på den måde på, at der skal være et vist niveau af nikotin for, at vores nervesystem fungerer normalt.
Læs også på Videnskab.dk: Rygestop smitter
Når tobakken lægges på hylden ”afsløres” det, hvordan nervesystemet har tilpasset sig den nikotin, rygerne har i kroppen. Alle bliver ikke påvirket ens. Om man rammes af koncentrationsbesvær eller øget appetit bestemmes blandt andet af gener og den enkeltes mentale tilstand i øvrigt. Den ubehagelige hoste skyldes, at luftvejene irriteres af små fimrehår, der begynder at gro frem.
Reaktionerne indtræder typisk i timerne efter den sidste cigaret, og er mest intense den første uge efter et rygestop. De fleste følelsesmæssige reaktioner aftager indenfor tre til fire uger, mens øget appetit kan opleves i flere måneder. Mange eksrygere oplever, at den stærke trang til at ryge kan vende kortvarigt tilbage mange år efter et rygestop.
I alt var 777 rygere med i projekt Fri Start, hvor de forsøgte at blive røgfri med hjælp fra STOPlinien og Dit Digitale Stopprogram (ddsp.dk), skriver Statens Institut for Folkesundhed i pressemeddelelsen.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Mænd bedre end kvinder til at multitaske
Kan en hund føle skyld?
Hør en hval tale som et menneske
Det viser en ny undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har lavet sammen med kræftens Bekæmpelse.
Næsten 90 % af 777 deltagerne i et rygestopprojekt Fri Start oplevede fysiske eller mentale reaktioner i forbindelse med et forsøg på at holde op med at ryge, skriver Statens Institut for Folkesundhed i en pressemeddelelse.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor risikerer man at hoste efter et rygestop?
Næsten halvdelen af deltagerne oplevede humørsvingninger, mens omkring en tredjedel meldte om nervøsitet eller uro og øget appetit, da de lagde smøgerne på hylden. Koncentrationsbesvær forekom hos 23,8 %, mens lidt færre oplevede hoste og hovedpine. I gennemsnit har hver deltager oplevet to af de reaktioner, forskerne spurgte dem om.
Reaktionerne er normale hos personer, der forsøger rygestop. De skyldes blandt andet den påvirkning, nikotin har på vores nervesystem. Rent kemisk ligner nikotin stoffet acetylcholin, der er et af de vigtigste signalstoffer i nervesystemet.
Nikotin kan derfor binde sig til nervecellernes receptorer for acetylcholin. Når receptorerne bliver blokeret af nikotin reagerer kroppen ved at danne flere af disse receptorer. Kroppen indstiller sig på den måde på, at der skal være et vist niveau af nikotin for, at vores nervesystem fungerer normalt.
Læs også på Videnskab.dk: Rygestop smitter
Når tobakken lægges på hylden ”afsløres” det, hvordan nervesystemet har tilpasset sig den nikotin, rygerne har i kroppen. Alle bliver ikke påvirket ens. Om man rammes af koncentrationsbesvær eller øget appetit bestemmes blandt andet af gener og den enkeltes mentale tilstand i øvrigt. Den ubehagelige hoste skyldes, at luftvejene irriteres af små fimrehår, der begynder at gro frem.
Reaktionerne indtræder typisk i timerne efter den sidste cigaret, og er mest intense den første uge efter et rygestop. De fleste følelsesmæssige reaktioner aftager indenfor tre til fire uger, mens øget appetit kan opleves i flere måneder. Mange eksrygere oplever, at den stærke trang til at ryge kan vende kortvarigt tilbage mange år efter et rygestop.
I alt var 777 rygere med i projekt Fri Start, hvor de forsøgte at blive røgfri med hjælp fra STOPlinien og Dit Digitale Stopprogram (ddsp.dk), skriver Statens Institut for Folkesundhed i pressemeddelelsen.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Mænd bedre end kvinder til at multitaske
Kan en hund føle skyld?
Hør en hval tale som et menneske
