Vest for storbyen Sidney hærger de værste skovbrande, australierne har oplevet i over 40 år. Faktisk er brandene så tæt på millionbyen, at røgen hænger over Sydney.

Men selv om der inden for de næste par dage lander en kongelig delegation med Frederik og Mary i spidsen, er de kongeliges besøg i Sydney langt fra i fare.

- Som det ser ud nu, gennemføres rejsen som planlagt, oplyser det danske hof til bt.dk

Det er i anledning af, at det verdensberømte og dansktegnede operahus, som kronprinsparret er protektorer for, har 40 års jubilæum, at Frederik og Mary igen rejser down under. Planen er, at kronprinsparret er i Sidney fra den 24. til 28. oktober, altså mens skovbrandene stadig ikke er kommet under kontrol.