Den kongelige familie er i disse dage samlet på Gråsten Slot, hvor de nyder hinandens selskab i afslappede rammer.

Det smukke slots swimmingpool bliver utvivlsomt benyttet flittigt, når termometret i det sønderjyske for tiden rammer de 30 grader.

Familien stillede torsdag op til fællesfotografering, og anført af prins Henrik linede de op på den hvidmalede træbro, som i slotshaven fører op til Prinsessehuset, hvor dronningen og hendes to mindre søstre legede som børn.

Gråsten Kongefamilien

Prins Henrik var tydeligvis i godt humør og hilste det talstærkt fremmødte pressekorps med et muntert "goddag-goddag" og en vinkende hilsen, inden de samlet stillede op til sommerens familieportræt.

Dronningens søster, prinsesse Benedikte, som altid holder sommerferie i det sønderjyske, har i år datteren prinsesse Alexandra og svigersønnen grev Jefferson samt deres to børn med.

Gråsten Kongefamilien

Mens prins Joachim havde sin yngste søn prins Henrik oppe på skulderen, gik prinsesse Marie afslappet rundt med lille prinsesse Athena.

Mest livlig var lille prinsesse Isabella, som i sin solgule kjole lyste op i flokken.

I alt er 19 medlemmer af kongehuset samlet på Gråsten Slot netop nu.

SMS

Hitter på Facebook