Natasja og Jes bliver hjemme

Touren slår prinsedåb

Tour

Jes Dorph-Petersen og Natasja Crone plejer at dække kongelige begivenheder for TV2 - men det kommer de ikke til, når prinsen skal døbes. (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

TV2 måtte droppe Natasja og Jes, da Tour de France kom i vejen.

De er altid med med fra første parket, når den kongelige familie inviterer til store fester som bryllupper, forlovelser eller barnedåb.

Og både Natasja Crone og Jes Dorph-Petersen havde allerede planlagt at afbryde deres sommerferie for at tage ned til Møgeltønder og dække barnedåben af prins Joachim og prinsesse Maries første fællesbarn.

Men sådan skulle det ikke gå. For da hoffet offentliggjorde datoen for barnedåben, den 26. juli, stod det klart, at det ikke var muligt at sende direkte fra dåben, fortæller nyhedschef på TV2 Michael Dyrby.

- Dåben begynder klokken 17.30, og det er nøjagtig samme tidspunkt, som Tour de France slutter på Champs-Élysées i Paris. TV2 er kontraktligt forpligtet til at sende Tour de France, så vi sender først et sammendrag af barnedåben om aftenen. Traditionelt sender vi altid samme hold af sted til de kongelige begivenheder med Jes Dorph-Petersen og Natasja Crone, men vi har været nødt til at vælge dem fra denne gang.

Ud over sammendraget på TV2 sender TV2 News i en time, fra barnedåben begynder.

DR og TV2 deler udgifter

Det er stadig TV2, der sætter kameraer op i kirken og producerer transmissionen, men DR og TV2 deler udgifterne. Jes Dorph-Petersen ville gerne have været med i Møgeltønder, men har det også fint nok med beslutningen.

- Man vil selvfølgelig altid helst været med i maskinrummet, og både Natasja og jeg havde sagt ja til at afbryde vores sommerferie, men det er også o.k., at vi ikke skal af sted, nu hvor det er tonet ned på grund af Tour de France. Og så ligger det som sagt midt i min ferie. Men jeg er klar til at være med næste gang igen, hvis de beder mig om det.

DR sender direkte fra barnedåben fra klokken 16 og et par timer frem med Reimer Bo Christensen som vært og Anna von Lowzow som kommentator.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Sundhed
Se om dine p-piller hører til de farligste

Se om dine p-piller hører til de farligste

26/07 15 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: