En tidligere serbisk tennis-stjerne påstår, at han havde en affære med prinsesse Diana, mens hun stadig var gift med prins Charles.

Spekulationer om den afdøde prinsesse Dianas kærlighedsliv har der gennem årene været mange af. Ikke mindst, fordi det i årevis var kendt, at prinsessen og prins Charles langt fra havde et lykkeligt ægteskab.

Og det er da også offentlig kendt, at Diana havde en affære med sin livvagt James Hewitt - en affære, der angiveligt begyndte allerede før, hun fødte sin anden søn, prins Harry.

Men måske har endnu en mand været nær prinsesse Dianas hjerte, inden hun blev skilt og kastede sin kærlighed på den pakistanke hjertelæge Hasnat Khahn og efterfølgende på rigmandssønnen Dodi Fayed.

Den tidligere serbiske tennisstjerne Slobodan Živojinović påstår nemlig nu, at han også havde en affære med prinsessen. Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie har han foirtalt til den serbisk avis Kurir, at han mødte den daværende prinsesse ved Wimbledon i 1987. Prinsessen så ham spille ved lejligheden, og derefter indledte de et forhold.

Den nu 52-årige Živojinović fortæller, at parret blev ‘ekstremt tætte’, og Diana skulle ved flere lejligheder have set ham spille tennis. Angiveligt foregik det fra sidelinjen, da Diana hellere ville stå der end sidde på VIP-sæderne.

»Ved vores første møde spurgte hun, om jeg var tennisspilleren med den hurtigste serv, og jeg svarede ‘ja’,« fortæller den tidligere topatlet.

Da affæren foregik, var det ikke kun prinsesse Diana, der bedrog sin daværende ægtemand. Živojinović bedrog ligeledes sin daværende forlovede, fortæller han ifølge Daily Mail.

Den tidligere tennisstjerne husker tilbage på tiden med Diana med glæde:

»Hun var en fantastisk kvinde. Med hende kunne jeg tale om alt, og selv simple ting blev fascinerende«, siger han.

Tennisstjernen har dog ikke lyst til at fortælle yderligere detaljer om forholdet nu, hvor prinsesse Diana ikke længere er i live.

Živojinović trak sig tilbage fra tennis i 1992. Da han samme år blev gift med sin kone, Lepa Brena, var det med den tyske tennisstjerne Boris Becker som sin forlover.

Det er velkendt, at Dianas tidligere livvagt, James Hewitt, var hendes elsker.
Det er velkendt, at Dianas tidligere livvagt, James Hewitt, var hendes elsker. Foto: BARRY BATCHELOR
Vis mere

Prinsesse Diana og prins Charles meddelte I 1992, at de blev separeret. I 1996 blev de formelt skilt.

Efterfølgende forelskede Diana sig i den den pakistanske hjertelæge Hasnat Khahn, som hun angiveligt gerne ville have giftet sig med. Men af uvisse årsager brød hun forholdet, hvorefter hun havde en affære med rigmandssønnen Dodi Fayed.

Det var længe kendt, at forholdet mellem prins Charles og prinsesse Diana ikke var det bedste.
Det var længe kendt, at forholdet mellem prins Charles og prinsesse Diana ikke var det bedste. Foto: STR
Vis mere

Det var også med Dodi Fayed som medpassagerer i bilen, at prinsesse Diana blev dræbt i Paris den 31. august 1997. Dodi Fayed mistede også livet i den frygtelige ulykke.

Prins Charles blev i 2005 gift med Camilla Parker Bowles – en ungdomskæreste, som han også menes at have haft et nært forhold til gennem ægteskabet med Diana.