Kong Carl Gustaf og dronning Margrethe har nok at snakke om lørdag til den svenske konges runde fødselsdag. For begge monarker må lide den tort, at deres undersåtter hellere ser, at de går på pension og lader den yngre generation tage over.

En helt ny meningsmåling viser, at svenskerne har det på præcis samme måde med deres regentpar, som danskerne har det med Margrethe. 40 procent af svenskerne foretrækker nemlig at bytte svenskekongen ud med den meget populære kronprinsesse Victoria.

Den svenske meningsmåling er næsten identisk med den nyeste meningsmåling om kongehuset, som Gallup har foretaget for BT.

Den viste, at hvis Frederik og Mary kom på tronen nu, vil de klare sig bedre som regentpar end dronning Margrethe og prins Henrik.

Umådelig populær Victoria

Herhjemme har eksperter peget på, at det er de mange sager om prins Henrik, der har belastet kongehuset.

Men i nabolandet er det ikke, som man ellers skulle tro, de mange saftige skandaler om besøg i sex- og stripklubber, utroskab og Carl Gustafs plejen omgang med den kriminelle svenske underverden - som kom frem i 2010 i bogen ‘Den modvillige monark’ - der hænger som en sort sky over svenskekongen. Slet ikke.

Blev konge som 27-årig i 1973. Dengang sagde han: »Jeg er 27 år. jeg er den, jeg er. Jeg kan ikke forandre mig.« Foto: Kent Östlund
Blev konge som 27-årig i 1973. Dengang sagde han: »Jeg er 27 år. jeg er den, jeg er. Jeg kan ikke forandre mig.« Foto: Kent Östlund Foto: Kent Östlund/SCANPIX
Vis mere

Det mener den svenske kongehusekspert Roger Lundgren.

»Det er så længe siden med de skandaler nu. Det er ikke derfor, svenskerne gerne så et skifte. Det er fordi, kronprinsesse Victoria er så umådelig populær, som hun er. Hun er faktisk den mest populære svensker overhovedet. Og det er derfor, svenskerne gerne vil have hende til at tage over,« vurderer Roger Lundgren til BT.

Den svenske meningsmåling, som Aftonbladet har fået foretaget i forbindelse med Carl Gustafs 70 års fødselsdag, viser, at fire ud af 10 svenskere mener, at det er tid for den i dag 70-årige fødselar at trække sig tilbage til pensionisttilværelsen og give plads til den 38-årige kronprinsesse Victoria, der for en måned siden blev mor for anden gang, da hun fødte sønnen Oscar.

I 2011 rullede skandalen videre, da den serbisk-svenske gangster Mille Markovic lækkede billeder af Carl Gustaf, hvor han angiveligt skal have befundet sig på gangsterens sex-klub. På billedet ser man en yngre udgave af kongen, der tilbagelænet i en sofa betragter tre letpåklædte kvinder, som dyrker sex. Kongen benægtede alt, men gangsteren hævdede at have flere kompromitterende billeder liggende.  Foto: Anders Wiklund
I 2011 rullede skandalen videre, da den serbisk-svenske gangster Mille Markovic lækkede billeder af Carl Gustaf, hvor han angiveligt skal have befundet sig på gangsterens sex-klub. På billedet ser man en yngre udgave af kongen, der tilbagelænet i en sofa betragter tre letpåklædte kvinder, som dyrker sex. Kongen benægtede alt, men gangsteren hævdede at have flere kompromitterende billeder liggende. Foto: Anders Wiklund Foto: 10040 ANDERS WIKLUND / SCANPIX
Vis mere

Bliver siddende

Det er en markant stigning i forhold til den meningsmåling, der blev lavet ved kongens 65 års fødselsdag. Dengang var det nemlig kun en tredjedel, der mente, at svenskekongen skulle trække sig til fordel for Victoria, mens hele 50 procent af svenskerne syntes, han skulle blive siddende på tronen.

Men i dag er det altså 40 procent, der hellere ser Victoria tage over. Og det er især kvinderne, som gerne så en medsøster på tronen.

Af de i alt 1.000 adspurgte mente 42 procent af kvinderne, at Victoria skal tage over, mens 40 procent mente, at kongen skulle blive siddende.

Men der er intet, der tyder på, at et svensk tronskifte er på vej. For i de tre skandinaviske kongehuse er der tradition for, at regenten bliver siddende til sin død.

Blandt de første skandaler var, da Carl Gustaf i 1980 offentligt gav udtryk for sin utilfredshed med, at Sverige ændrede grundloven, så det blev Victoria, som det stolte kongepar her viser frem, og ikke Carl Philip, der skulle tage over efter ham. Foto: Jan Collsiöö
Blandt de første skandaler var, da Carl Gustaf i 1980 offentligt gav udtryk for sin utilfredshed med, at Sverige ændrede grundloven, så det blev Victoria, som det stolte kongepar her viser frem, og ikke Carl Philip, der skulle tage over efter ham. Foto: Jan Collsiöö Foto: 1001 Jan Collsiöö
Vis mere

Eller som dronning Margrethe adskillige gange har sagt: ’Jeg bliver siddende på min pind, til jeg falder af den’.

Den holdning deler den svenske konge også. I et helt nyt interview i forbindelse med Carl Gustafs 70 års dag, siger han til det svenske nyhedsbureau TT:

»Man arbejder, så længe man orker, og helbredet står en bi.«

Norsk format

I Norge har kong Harald flere gange givet udtryk for den samme holdning. Og i modsætning til det svenske og danske kongehus har det norske kongepar - Harald og Sonja - slet ikke de problemer.

Det fortæller den norske kongehus-ekspert Kjell Arne Totland til BT.

»Vi har slet ikke fået foretaget meningsmålinger, som I har gjort i Danmark, og de har gjort i Sverige, om den yngre generation skal tage over. For i Norge er det kong Harald, der er det mest populære medlem af kongehuset,« siger Kjell Arne Totland til BT.

Eksperten peger på, at kong Harald viste sit format som konge efter terrorangrebet på Utøya i 2011, hvor kongen og resten af den kongelige familie åbenlyst græd sammen med nordmændene.

Kongen har til tider også haft svært med at styre sine ord. F.eks bød han i 1985 velkommen til en konference om stivkrampe med ordene: Dagens emne er brandskader. Samme år kaldte han i en tale indbyggerne i byen Arboga for øboer. Og han glimrede også ved at bytte rundt på rektorerne ved universiteterne i hhv. Lund og Uppsala. ?Foto: Jonas Ekströmer
Kongen har til tider også haft svært med at styre sine ord. F.eks bød han i 1985 velkommen til en konference om stivkrampe med ordene: Dagens emne er brandskader. Samme år kaldte han i en tale indbyggerne i byen Arboga for øboer. Og han glimrede også ved at bytte rundt på rektorerne ved universiteterne i hhv. Lund og Uppsala. ?Foto: Jonas Ekströmer Foto: 10030 Jonas Ekströmer/TT
Vis mere

Ligesom de uddelte knus og trøstende ord til mange af de pårørende.

»Og så er det norske kongehus jo også et meget ungt og måske mere folkeligt kongehus uden en masse traditioner, som de danske og svenske kongehuse jo har,« mener Kjell Arne Totland.

Den nye svenske meningmåling indeholder dog også lyspunkter, som Carl Gustaf og resten af den svenske kongefamilie kan varme sig ved.

Svarene viser nemlig, at 42 procent af svenskerne har stor eller meget stor tiltro til kongehuset. Og det er en stigning på to procent i forhold til sidste år.