Når den svenske kong Carl Gustav lørdag fylder 70, kan han se tilbage på et langt liv, som helt sikkert har indeholdt skønne stunder - men som i høj grad også har budt på episoder, som den svenske regent nok helst vil glemme.

Det er nemlig ikke helt uden grund, at kong Carl Gustaf i flere år er gået under navnet 'Skandalekongen'.

BT giver dig her 10 af de mest mindeværdige episoder i kongens 70 år gamle kulørte liv.

1. Stripklubber og sexfester

Den svenske skandalekonge fik for alvor sit øgenavn cementeret i 2010, da biografien ’Carl XVI Gustaf – Den modvillige monark’ udkom. Her kom det frem, at den svenske konge skulle have deltaget i vilde sexfester og besøgt stripklubber på sine OL-rejser.

Ifølge Aftonbladets kilder skulle de vilde nøgenfester have fundet sted fra 1995 og til langt ind i 00'erne, og en af disse fester skulle bl.a. have fundet sted på et hotel i Stockholm, hvor den velhavende monark betalte en stripper 10.000 svenske kroner for at smide tøjet og hoppe i spa med ham og hans venner.

Det fortæller kongens stripperpige Miriam selv til den svenske avis:

»Da vi havde taget tøjet af og var helt nøgne, hoppede vi ned i boblebadet til dem,« siger Miriam og fastslår, at hun ikke havde sex med kongen.

Ifølge stripperen vidste pigerne ikke på forhånd, hvem de blev betalt for at underholde. Og derfor blev de selvfølgelig overraskede, da de så, hvem der sad i boblebadet.

2. Pinligt interview

I forbindelse med afsløringen af de kontroversielle fester fik det svenske nyhedsbureau TT et eksklusivt interview med kongen. Det endte med at udvikle sig ganske tåkrummende. Her vævede kong Carl Gustav rundt i overordnede forklaringer og forsøgte afvæbnende at tale om definition.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den kongelige pressesekretær Bertil Ternert og kong Carl Gustaf under det famøse interview med TT.
Den kongelige pressesekretær Bertil Ternert og kong Carl Gustaf under det famøse interview med TT. Foto: SCANPIX SWEDEN
Vis mere

Herunder følger et uddrag af det pinlige interview:

Har Kongen nogensinde besøgt en strip- eller sexklub?

»Det kommer an på, hvad man mener med strip- eller sexklub. Det er et ganske vidt begreb.«

De må gerne definere begrebet.

»Nej, det er dig, der stiller spørgsmålene.«

Har Kongen været på klub, hvor der forekommer nøgne kvinder eller meget letpåklædte kvinder?

»Nej, det kan jeg ikke. Det er også et spørgsmål om definition. Der findes jo en del restauranter, hvor nogle af tjenerne, servitricerne, så at sige er mere eller mindre, hvad siger man, påklædte. De er jo ikke nøgne. Naturligvis ikke, men det er et spørgsmål om definition.«

Hvad mener Kongen med letpåklædt?

»Ja, hvad mener du selv? Letpåklædt, det er når man måske som tyske øl-madammer, de er temmelig letpåklædte, vil jeg sige.«

Hele interviewet kan læses her.

3. Forbindelse til mafiaen

En af de fremtrædende kilder i den skandaløse bog var den kendte gangster Mille Markovic. Den eks-jugoslaviske stripklubejer, der tidligere var dømt for afpresning, mishandling, skattesvindel, våbenbesiddelse, trusler og narkorelateret kriminalitet, lå angiveligt inde med afslørende billeder af kong Carl Gustav, der slængede sig blandt nøgne kvinder på en stripklub.

Eksperter fastslog senere, at de kontroversielle fotos var manipulerede, men kongens ry havde allerede lidt et knæk. For inden da - mens Mille Markovic blot havde fortalt om billedernes påståede eksistens - havde Carl Gustafs ven Anders Lettströms forsøgt at købe gangsteren til tavshed.

Kong Carl Gustav slog hånden af sin ven gennem 40 år, som offentligt påtog sig hele skylden og fortalte, at kongen ikke havde været vidende om hans forsøg på at destruere de påståede billeder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra venstre ses kongens tidligere tætte ven Anders Lettstrom, dronning Silvia, kong Carl Gustaf og Christina Lettstrom i forbindelse med Anders Lettstrom 60-års fødselsdag i 2008.
Fra venstre ses kongens tidligere tætte ven Anders Lettstrom, dronning Silvia, kong Carl Gustaf og Christina Lettstrom i forbindelse med Anders Lettstrom 60-års fødselsdag i 2008. Foto: 7120 STEFAN SÖDERSTRÖM / XP /
Vis mere

Senere dukkede der dog skjulte optagelser op, hvor man kan høre Anders Lettström fortælle, at Carl Gustaf kendte til forsøget på at kontakte de kriminelle kilder og tilbød dem penge for at dementere udtalelserne.

»Efter mødet på Kungsholmen, så talte jeg med kongen den pågældende aften. Da fortalte jeg, at du havde fortalt mig, at Mille (Markovic, red.) havde sagt, at han havde tænkt sig at dementere (påstandene), og at han ville have penge for det. Du vidste ikke, hvor meget, men du troede det lå i omegnen af en til to millioner kroner,« kan man høre Lettström sige til en livvagt, som havde skjult optageudstyr på sig.

Mille Markovic døde nogle år senere. En aften i 2014 blev han skudt i sin bil foran hjemmet i Stockholm

4. Fræk elskerinde

Stripperne i boblebadet og på klubberne i OL-byerne var ikke de eneste udenomsægteskabelige interesser, kong Carl Gustav havde. Én kvinde stjal nemlig hans hjerte. I kølvandet på bogen ’Carl XVI Gustaf – Den modvillige monark’ kom det frem, at den svenske konge i årevis havde haft en affære med Camilla Henemark, der i 90'erne var forsanger i bandet 'Army of Lovers'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den i dag 51-årige sangerinde Camilla Henemark havde en langvarig affære med den svenske konge Carl Gustav sidst i 90'erne.
Den i dag 51-årige sangerinde Camilla Henemark havde en langvarig affære med den svenske konge Carl Gustav sidst i 90'erne. Foto: 4168 Thomas Engström
Vis mere

Dét rygte lykkedes det ikke skandalekongen at ryste af sig. Ikke mindst fordi, den frække sangerinde selv stod frem med sin version af forholdet, der indledtes ved en middag i en fælles vennekreds:

»Vi kom i kontakt med hinanden der, og vi talte sammen. Vi snakkede meget og om alt muligt. Han er spontan og nysgerrig. Og det morede ham at høre om en masse ting, som han måske aldrig får at se eller oplever i sit liv, når man lever så beskyttet, som han gør,« fortalte hun i 2010 til Expressen.

I begyndelsen bestod forholdet af flygtige berøringer under bordet. Snart udviklede det sig til hyppige møder.

»Mellem møderne fortsatte livet som sædvanlig. Hver gang vi var sammen, var det som om, vi havde en fantasiboble, som vi kunne lege i. Og det havde jeg brug for - på det tidspunkt i hvert fald,« forklarede hun.

5. Fik måske dronningen til at smide vielsesringen

De mange eskapader blev tilsyneladende for meget for kongens hustru dronning Silvia. Eller gjorde de?

Da dronningen for første gang viste sig offentligt efter beskyldningerne mod hendes mand, glimrede hendes vielsesring ved sit fravær. Journalister begyndte naturligvis at spørge, om det var en reaktion på hele miseren. Men hoffet forsikrede, at den nøgne finger ikke var en straf mod kongen.

»Det her er en smule privat, men hun har bare klemt fingeren,« sagde informationssekretær Marianne Bonbeck til Aftonbladet og forklarede, at fingeren var for opsvulmet til at ringen kunne komme på.

Da pressen begyndte at summe og stille spørgsmål til den manglende ring, fandt Silvia en nødløsning. Hun tog en ring fra sin højre hånd og brugte den som en midlertidig vielsesring under resten af det officielle besøg, som du kan se på billedet herunder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dronning Silvia mødte pressen uden vielsesring på fingeren. Da rygterne begyndte at løbe om den manglende ring blandt de fremmødte journalister, blev en af ringene fra højre hånd lynhurtigt flyttet over på den venstre ringefinger.
Dronning Silvia mødte pressen uden vielsesring på fingeren. Da rygterne begyndte at løbe om den manglende ring blandt de fremmødte journalister, blev en af ringene fra højre hånd lynhurtigt flyttet over på den venstre ringefinger. Foto: Scanpix
Vis mere

Kongen havde naturligvis talt hele skandalen igennem med sin hustru inden mødet med journalisterne, fortalte han selv på et pressemøde nogle måneder forinden.

»Det som er sket fandt sted for lang tid siden. Derfor vælger jeg og min familie at se fremad,« fortalte den hårdt pressede konge på pressemødet, som du kan se herunder.

Artiklen fortsætter under videoen.

6. Sov over sig og mistede OL

I 1994 blev OL holdt i Lillehammer i Norge. Men det kunne meget vel have været afholdt i Sverige, hvis ikke kongen havde dummet sig og sovet fra et vigtigt møde, mener flere svenskere, der stadig beskylder kongen for at have misset landets store chance.

Kong Carl Gustaf sov nemlig over sig en vigtig dag i 1988, da han skulle spise frokost med præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité kort tid inden, at værtslandet skulle findes.

Derfor fik den norske politiker Gro Harlem Brundtland 20 minutter alene med IOC-bossen Juan Antonio Samaranch, inden den svenske konge dukkede op.

Kort tid efter blev Norge udråbt som værtsland.

En bommert, svenskerne sent vil glemme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses den sportsglade konge med sin dronning Silvia under en håndboldkamp mellem Sverige og Frankrig under OL i London, 2012
Her ses den sportsglade konge med sin dronning Silvia under en håndboldkamp mellem Sverige og Frankrig under OL i London, 2012 Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

7. Hyldede diktator for sin venlighed

I 2004 vækkede svenskekongen furore i hjemlandet, da han skamroste sultanen i Brunei, som ellers er kendt for at være en sand diktator.

Efter Carl Gustafs besøg i det lille sultanrige, der ligger i det nordvestlige hjørne af Borneo i Sydøstasien, måtte han på et pressemøde svare på, om der havde været nogle problemer ved at omgås sultan Hassanal Bolkiah Muizzadin Waddaulah, der styrer sit land med jernhånd.

Men den præmis var kongen ikke enig i.

»Sultanen har en kolossal nærhed til folket,« lød det prompte fra den svenske konge, der kunne oplyse, at sultanen hvert år på sin fødselsdag indbyder 40.000 af undersåtterne til en gigantisk fest over to dage, hvor der bydes på stor buffet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bruneis sultan Hassanal Bolkiah og kong Carl Gustav ved sultanens palads Istana Nurul Iman i Brunei, 2004.
Bruneis sultan Hassanal Bolkiah og kong Carl Gustav ved sultanens palads Istana Nurul Iman i Brunei, 2004. Foto: STRINGER/MALAYSIA
Vis mere

At Waddaulah konstant overtræder menneskerettighederne indgik øjensynligt ikke i Carl Gustafs samtaler med sultanen, der bliver betegnet som 'af privat karakter'.

Svenskerne rasede, og kongen følte, at han måtte præcisere sin udtalelse.

»På det spørgsmål svarede jeg, at vi som gæster ikke har haft nogen vanskeligheder. Vi blev mødt med stor venlighed og varme,« forklarede kongen.

8. Benzin i blodet

Det er ikke kun vores egen prins Joachim, der er kendt som lidt af en 'racerprins'. Også Carl Gustaf elsker fart over feltet, og det har flere gange fået ham i fedtefadet.

To gange har han været involveret i et decideret færdselsuheld, mens han flere gange har trykket lidt for hårdt på speederen.

Første gang motorkongen kom galt af sted var i 2005, da hans BMW kørte op bag i en anden bil i en rundkørsel. Vidner havde set ham køre overordentligt tæt på den forankørende bil, og da den skulle stoppe for en cyklist, gik det galt. Selvom kongen selv var skyld i uheldet, slap han for at blæse i alkometeret grundet sin kongelige immunitet overfor retsystemet.

Så sent som i 2014 blev så han selv påkørt bagfra, da han skulle fra Drottningsholm Slot til Bromma.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kong Carl Gustaf kørte op i bagenden på en forankørende bil i en rundkørsel i Norrkøping i august 2005. Både kongen og føreren af den anden bil slap uskadte fra ulykken.
Kong Carl Gustaf kørte op i bagenden på en forankørende bil i en rundkørsel i Norrkøping i august 2005. Både kongen og føreren af den anden bil slap uskadte fra ulykken. Foto: GLIMHED-SVENSSON
Vis mere

Den svenske konge har flere gange set stort på fartbegrænsningerne. I 2000 så et vidne ham drøne fra København til Kastrup lufthavn med 250 kilometer i timen. I 2004 skulle han have ræset rundt i Sverige med 160 kilometer i timen i sin gule Porche, mens han i 2010 også havde speederen på sin Ferrari helt i bund.

Det svenske hof bekræftede, at kongen kørte for hurtigt i 2004, men fastholder, at han 'blot' kørte 120 kilometer i timen. Fartgrænsen lå på 110.

9. Distræt konge kendte ikke sit eget land

Carl Gustav er kendt for sin bramfri natur og ofte uovervejede kommentarer. Det er bl.a. kommet til udtryk et par gange, hvor den distræte konge har talt direkte til sine undersåtter.

I 1985 indledte han en tale til borgere i byen Arboga med ordene: 'Kære ørebroere', mens han under en indvielse af et laboratorium på den tekniske højskole i Lund fik sagt: 'Ærede rektor ved Uppsala Universitet.'

Ved en færgeindvielse samme år ytrede han:

»Jeg indvier hermed færgen, der skal sejle mellem... mellem... havnene!«

Det er dog ikke kun geografien, der driller for kongen. Da han, også i 1985, åbnede en konference for stivkrampe var det med ordene: 'Dagens tema er brandskader.'

I Sverige har Carl Gustaf desuden fået tilnavnet 'Knugen', fordi han på et tidspunkt blev taget i at have underskrevet med 'knug Carl Gustav' istedet for det svenske 'kung'.

10. Ville ikke lade datteren blive dronning

Da kong Carl Gustafs næstældste barn, prins Carl Philip, var et halvt år gammel, blev den svenske tronfølgelov ændret med tilbagevirkende kraft. Carl Philip blev derfor frataget kronprinsetitlen, og storesøster, Victoria, der er knap to år ældre, blev kronprinsesse.

Men den beslutning var deres far ikke begejstret for.

»Jobbet er for tungt for en pige,« udtalte Carl Gustav, der bestemt ikke lagde skjul på sin harme over, at den svenske regering sådan uden videre fravristede hans søn arveretten til fordel for hans ældste datter.

Senere vænnede kongen sig dog til tanken.

Den svenske kongefamilie. Fra venstre prinsesse Madeleine, kong Carl Gustaf, dronning Siliva, prins Carl Philip og kronprinsesse Victoria. Fotoet er taget i 2006 i forbindelse med kongens 60-års fødselsdag.
Den svenske kongefamilie. Fra venstre prinsesse Madeleine, kong Carl Gustaf, dronning Siliva, prins Carl Philip og kronprinsesse Victoria. Fotoet er taget i 2006 i forbindelse med kongens 60-års fødselsdag. Foto: JONAS EKSTROMER
Vis mere