Prins Carl Philip var uden beskyttelse fra bodyguards, da han blev overfaldet udenfor en natklub i Cannes natten til lørdag, og det har vakt opsigt blandt svenskerne.
- Vi vil aldrig oplyse hvilket trusselsbillede, der er i forhold til prinsen, siger Sirpa Franzén, pressesekretær ved det svenske sikkerhedspoliti Säpo til Aftonbladet.
Normalt færdes Carl Philip, som ikke er tronfølger, uden livvagter, men ved specielle lejligheder beskyttes han af livvagter fra Säpo.
Han har som regel livvagter ved offentlige arrangementer, men han har også tidligere haft livvagter ved besøg på natklubber i Båstad og Stockholm.
Säpo ønsker ikke at bekræfte overfor Aftonbladet, at Carl Philip ikke havde livvagter under sit besøg på natklubben i Cannes.
- Jeg har ingen kommentarer til oplysninger om at han var der, siger Sirpa Franzén til Aftonbladet.