Glæden lyste ud af grevinde Alexandra og gemalen Martin Jørgensen, da de i går besøgte Krebs Skole på Østerbro i København for at overvære svendeprøven for syv-årige prins Felix, der netop har afsluttet 1. klasse på skolen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kørende i familiens nye Audi cabriolet ankom en sommerklædt Alexandre og Martin Jørgensen til skolen for at overvære prinsen prøve kræfter med en gammel tradition på skolen: svendeprøven for 1. klasserne.

Prøven går ud på, at eleverne én for én skal vise, at de for alvor har lært at læse i løbet af deres første skoleår. En prøve prins Felix bestod med glans.

 - Jeg er pavestolt over vores yngste søn. Han bestod skolens årlige svendeprøve – og nu skal vi rigtig fejre det, sagde grevinden, da prøven var i hus.

Trompeter og klapsalver

Når læseprøven er veloverstået, vælges to elever til at blæse trompet, hvorefter begge skolens 1. klasser går rundt på skolen til klapsalver fra de øvrige elever.

Og for at markere den store dag for prins Felix og klassekammeraterne bød skolen på et måltid mad til eleverne og de stolte forældre.

Stoltheden over prins Felix’ flotte resultat var også tydelig hos en glad Martin Jørgensen, der har fået et tæt forhold til de to prinser, Nikolai og Felix.

Elsker de drenge

Martin Jørgensen lægger da heller ikke skjul på, hvor meget forholdet til drengene betyder for ham.

 - Jeg elsker dem over alt i verden. De har taget imod mig på en måde, som jeg slet ikke havde turdet drømme om, sagde 32-årige Martin Jørgensen for nylig til dagbladet Børsen om sit liv som papfar på Østerbro.

Trods travlhed forud for prinsens svendeprøve havde man afset tid til en kort ferie i Tyrkiet, hvor familien sidste år købte en luksusvilla.