Hertuginde Kate
Kemien mellem Kate og svoger Harry er god. Foto: ANDY RAIN
YEARENDER 2012 JUNE
epa03470103 YEARENDER 2012 JUNE Catherine Duchess of Cambridge (L) and Prince Harry (R) stand on the balcony of Buckingham Palace to watch a Royal Air Force flypast and a Feu de Joie (cascade of rifle fire) in London, Britain, 05 June 2012 as part of the Diamond Jubilee Celebration. EPA/ANDY RAIN Foto: ANDY RAIN
Selv om hun ligger i en seng på hospitalet og kæmper mod kvalme og får drop for ikke at dehydre, så er humørbarometeret formentlig steget markant hos hertuginde Kate, da der i går tikkede en helt speciel sms ind.

'Get well soon, Sis' stod der slet og ret i den korte besked, som Kates svoger, prins Harry, sendte til hende fra Afghanistan i går.

Her er den 28-årige rødhårede prins udstationeret på basen, Camp Bastion, hvor han som helikopter co-pilot er med til at bekæmpe Taleban sammen med andre britiske soldater.

Derfor kan han heller ikke være ved sin bror og svigerindes side i London i deres på en og samme tid glade og bekymrede stund. Til gengæld er glæden hos Harry over hans ny kommende status som onkel enorm.

Ifølge britiske medier var han blandt de allerførste i den kongelige familie, der blev indviet i Will og Kates søde hemmelighed. Og da han fik den glædelige besked, skulle han ifølge en kilde være blevet ovenud glad.

- Harry hoppede af glæde, da han hørte nyheden om, at Kate venter sig. Han ser virkelig frem til at komme tilbage til England og kan næsten ikke vente med at skulle være onkel, siger kilden til The Telegraph.

Måske var den kække sms med til at kvikke hertuginden så meget op, at hun og Will fik det fornødne overskud til at takke de mange betænksomme briter. Og ikke mindst fortælle den utålmodigt ventende offentlighed, at Kate har det bedre.

Parret har nemlig modtaget tonsvis af lykønskninger med graviditeten og ønsker for en snarlig bedring med sygdommen hyperemesis gravidarum, fra de kongetro briter, der også er ovenud lykkelige for den kommende udvidelse i den kongelige familie.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook