Margrethe luftede forårsglad spadseredragt, da hun i går modtog Rumæniens præsident i Københavns Lufthavn

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Se mor, der kommer præsidentens fly.«

Kronprins Frederik pegede ivrigt, og det samme gjorde prins Joachim for at vise Dronningen den rumænske præsident Ion Iliescus fly, der blev ledsaget af to F16-jetjagere ind i dansk luftrum.

Margrethe nød tirsdagens forårsvejr i brun spadseredragt med minkkanter og slag, da hun modtog Ion Iliescu, der ikke nøjedes med at bukke for Dronningen, men også for flaget, da han sammen med majestæten inspicerede Den kongelige Livgardes gallaklædte æreskompagni.

Præsidenten har - efter rumænsk skik - ikke sin kone med på det tre dage lange statsbesøg.

Koks i rangfølgen
Der var lidt koks i rangfølgen efter modtagelsen ved flyet. På den røde løber, før æresgarden skulle inspiceres, stod rigtignok Margrethe og præsidenten, og ups... Derefter fulgte prins Joachim og prinsesse Alexandra og til allersidst prins Henrik og kronprins Frederik.

Kronprinsen for sin part ser gladere og gladere ud.

Den rumænske præsident, Ion Iliescu, fik i fløjlsgemakket i Christian VIIs palæ på Amalienborg overrakt Danmarks fineste orden, Elefantordenen.

Det ventes, at den bliver båret med større værdighed end den elefant, som den rumænske despot Nicolae Ceausescu fik, og som Danmark efter hans fald havde svært ved at få tilbage.

Dronning Margrethe og prins Henrik har allerede Rumæniens fineste orden, den Rumænske Stjerneorden. Den fik Frederik overrakt i går.

Storkorset af den Rumænske Stjerneorden blev yderligere givet til både prins Joachim, prinsesse Alexandra og statsminister Anders Fogh Rasmussen.

cath