Se billederne: Overdanmark festede med Dronningen Alle med kors og bånd og stjerner på var inviteret til kongelig festkoncert i DRs Koncertsal lørdag den 14. januar 2012 i anledning af Dronning Margrethes 40 års regentjubilæum. Her ankommer balletmester Nikolaj Hübbe (th.) med ledsager.- Jeg glæder mig mest til at se Dronningen, erklærede Nikolaj Hübbe. Tidligere politiker (CD), nu generaldirektør i Red Barnet, Mimi Jakobsen, med sin mand Mogens Lund Jensen.- Jeg glæder mig vildt til bare at sidde og skulle noget, hvor det ikke er mig, der skal holde tale eller noget, fortalte Mimi Jakobsen, inden hun gik ind i koncertsalen. Generaldirektøren var internationalt påklædt. Kjolen havde hun købt i Bangkok, tasken i Grækenland og skoene var fra Espergærde Centret. Susanne og Peter Heering, som hører til blandt Dronningens inderste vennekreds. Susanne Heering, også kendt som Fru H., har en danseskole i Næstved, som Dronningen i årevis har kreeret kostumer til ved det årlige afdansningsbal. Fru H. bar familiediademet, som hun har arvet efter sin svigermor. Også kjolen var genbrug.- Den købte jeg hos Julie Fagerholt til min runde fødselsdag for tre år siden, smilede Susanne Heering. Københavns overborgmester Frank Jensen med frue Jane Frimand Pedersen. - Dronningen fortalte mig, da hun kom ind fra balkonen, at det havde været en storslået dag. Og at det havde været så stort for hende at stå ude på balkonen, fortalte en glad og stolt overborgemster om arrangementet tidligere på rådhuspladsen.
JavaScript and ActiveX must be enabled to view the image gallery