Kronprinsesse Mary overraskede mandag aften en stor mængde personer, der var mødt op til et arrangement i Nørrebrohallen for at bekæmpe ensomhed. Her dukkede kronprinsessen op for at spise med i det store arrangement.
Kronprinsessens fond, Mary Fonden, arbejder på mange områder for at bekæmpe mobning, vold i hjemmet og ensomhed. Og det var i forbindelse med kampen mod sidstnævnte, at kronprinsessen til stor overraskelse for de fleste dukkede op til et fællesspisningsarrangement mandag aften i Nørrebrohallen i København.
Her var det arrangementet Danmark Spiser Sammen, som er sat op af Folkebevægelsen mod ensomhed, som havde inviteret til en hyggelig aften med fælles måltid til en masse personer, som ikke nødvendigvis har så mange i hverdagen.
Og det vakte da også stor glæde, som man kan se på billederne her i artiklen, at den danske kronprinsesse havde fundet tid til at kigge forbi og få en bid mad sammen med de mange andre fremmødte.
Du kan se udvalgte billeder fra Marys besøg til fællesspisning her i artiklen.
Men det var langtfra kun i Nørrebrohallen, der var lagt op til fællesspisning mandag aften. Over hele landet havde foreninger og enkeltpersoner inviteret på måltider for at komme ensomhed til livs.