Kongefamilie trodsede regnen, der faldt tungt over Sønderjylland, da de lørdag formiddag stillede op til fotografering i haven bag Gråsten Slot.

Da regnen for en stund hørte op, bevægede de sommerklædte  kongelige sig fra slottet ud i haven, hvor dansk og udenlandsk presse var samlet for at få et glimt af de kongelige, der holder sommerferie i det sønderjyske.

Forrest gik dronning Margrethe og prins Henrik sammen med børnebørnene prinsesse Isabella, prins Vincent, prins Christian og familiens hunde. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary gik bagved sammen med fireårige prinsesse Josephine, der tidligere på sommeren brækkede armen under et besøg på Gråsten Ridecenter, og derfor havde armen pakket ind i kongeblå gips.

Her er Mary med Prins Vincent og prinsesse Josephine , der har armen i gips
Her er Mary med Prins Vincent og prinsesse Josephine , der har armen i gips Foto: Henning Bagger
Vis mere

Traditionen tro samles flere medlemmer af den kongelige familie hvert år på Gråsten Slot, der var kong Frederik den 9. og dronning Ingrids foretrukne sommerbolig. Det var dronning Ingrid der i 1970'erne startede traditionen med hver sommer at samle sine børnebørn på slottet, og den har dronning Margrethe ført videre.

Kongefamilien, der holder sommerferie på Gråsten Slot, stillede lørdag middag op til den årlige sommerfotografering i parken ved slottet. Her deltog bla. Regentparret H.K.H. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik ses her med H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary og deres børn Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine , samt Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson med deres børn Grevinde Ingrid og Grev Richard. Her er familien samlet ved havebænken
Kongefamilien, der holder sommerferie på Gråsten Slot, stillede lørdag middag op til den årlige sommerfotografering i parken ved slottet. Her deltog bla. Regentparret H.K.H. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik ses her med H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary og deres børn Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine , samt Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson med deres børn Grevinde Ingrid og Grev Richard. Her er familien samlet ved havebænken Foto: Henning Bagger
Vis mere

I år var dronningen og prinsgemalen til stede under fotograferingen, hvor kronprinsparret også deltog sammen med deres fire børn.

Prins Joachim og prinsesse Marie var ikke på Gråsten med deres børn. Det var til gengæld dronningens niece, Prinsesse Alexandra af Berleburg, der sammen med sin mand og to børn holder lidt ferie på det sønderjyske slot, og de stillede også op til fotograferingen.

Her er familien samlet ved havebænken, seancen er slut siger Prinsgemalen
Her er familien samlet ved havebænken, seancen er slut siger Prinsgemalen Foto: Henning Bagger
Vis mere

Veloplagte og smilende sad kongefamilien på en bænk bagerst i haven, mens fotograferne knipsede løs. Efter nogle minutter rejste prins Henrik sig op og annoncerede, at nu var fotograferingen slut.

»Vi håber, at I har fået mange billeder. Nu går vi tilbage,« sagde den smilende prinsgemal, inden familien begav sig tilbage til slottet.

Kongefamilien, der holder sommerferie på Gråsten Slot, stillede lørdag middag op til den årlige sommerfotografering i parken ved slottet. Her deltog bla. Regentparret H.K.H. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik ses her med H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary og deres børn Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine , samt Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson med deres børn Grevinde Ingrid og Grev Richard. Her er Dronningen med sine børnebørn
Kongefamilien, der holder sommerferie på Gråsten Slot, stillede lørdag middag op til den årlige sommerfotografering i parken ved slottet. Her deltog bla. Regentparret H.K.H. Dronning Margrethe og H.K.H. Prins Henrik ses her med H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary og deres børn Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine , samt Prinsesse Alexandra af Berleburg og Grev Jefferson med deres børn Grevinde Ingrid og Grev Richard. Her er Dronningen med sine børnebørn Foto: Henning Bagger
Vis mere

For første gang tilbringer kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn  i år hele sommerferien på Gråsten Slot. I august 2004 annoncerede dronning Margrethe, at kronprinsparret skal overtage Gråsten Slot, og årets lange sommerferie kan tyde på, at generationsskiftet nu er på vej.