Det er ikke hver dag, man får et smugkig ind i de rigeste private boliger i Londog. Og slet ikke med så exentrisk en beboer, som Eva O'Neill, svigermor til svenske prinsesse Madeleine.

Men når nu svigermor har valgt at sætte sin ekstravagante London-bolig til salg for den nette sum af 75 millioner kroner, så må eventuelle købere også have lov til at svælge i billeder af det indvendige af Eva O'Neills bolig. Det skriver det spanske ugeblad Hola.

Huset, er på fire etager og med 217 kvadratmeter, som spreder sig over fire etager samt en tagterrasse og en garage. Der er tre soveværelser, tre stuer hvoraf spisestuen er Eva O'Neills kongelige svigerdatter værdig. Man behøver heller ikke at være i speciel god form, hvis man vil dyrke sol på husets tagterrasse. Man tager nemlig bare den indvendige elevator direkte op til terrassen på taget. Bliver tiden for lang på toppen af taget, så går man da bare ind i husets hjemmebiograf og hygger sig med en film der. Og så er både køkken og badeværelser - selvfølgelig - i topklasse.

Det fire-etager høje hus ligger i Londons eksklusive Belgraviakvarter tæt på sønnen Chris O'Neill og svigerdatteren Madeleins hus. Her valgte Madeleine og Chris O'Neill at bosætte sig sidste sommer, kort tid efter dåben af parrets andet barn, sønnen Nicolas.

Herhjemme er det eksklusive kvarter især kendt fra tv-serien 'Herskab og Tjenestefolk', hvis hus lå på Eton Square.

Den blonde Eva O'Neill er ikke en svigermor, som der går 13 af på dusinet. Og slet ikke i de kongelige kredse, som hendes eneste søn giftede sig ind i i sommeren 2013 i Stockholm.

Eva O'Neill er kendt som en rigtig jetsetter. Hun har været gift fire gange med velhavende mænd - hendes tredje mand er far til Chris O'Neill. Derudover har hun tre døtre, der alle også har giftet sig godt.

Madeleines svigermor har altid plejet omgang med den øverste del af samfundsklassen. Hun har boliger i New York, i Palm Beach Florida og har et pragtfuldt slot i den østrigske by, Kärnten.

Hun er også bedsteveninde med Ivana Trump, Donald Trumps eks-kone. Og så verserer der et hårdnakket rygte om, at Eva O'Neill havde en affære med selveste prins Charles, mens han var gift med Diana. Hun skulle have været tæt på at afsløre affæren, da Diana brasede ind i det værelse, hvor parret få sekunder før havde været midt i en særdeles erotisk seance. Grunden til de to ikke blev afsløret var, at Eva O'Neill var hoppet ud af et vindue lige før, Diana kom ind i værelset.

Men nu sætter Eva O'Neill altså sit pragtpalæ i London til salg for den nette sum af 75 mio. kroner. Ifølge ejendomsmæglerne, der har huset til salg, skulle det to-cifrede millionbeløb ikke være til hindring for et hurtigt salg.

Se billeder af Eva O'Neills hus her.