Sådan blev Mary en stjerne

Forrige knap 01|02|03|04 Næse knap

Præcis otte år efter det første møde med Frederik er Mary en rigtig super-prinsesse.

På otte år er Mary blevet hele Danmarks superprinsesse.

Hun havde næppe forestillet sig det, dengang i sensommeren 2000, da hun første gang kyssede - om ikke en frø, så en Frederik.

Der er langt fra den usikre, tydeligt nervøse Mary Donald- son, danskerne mødte et par år senere - til den moderne og professionelle kronprinsesse, vi kender i dag.

Når kronprinsparret snart rejser til Kina for at overvære De Olympiske Lege, så er det otte år siden, de første gang mødtes. De Olympiske Lege i Australien havde ført den danske kronprins til Sydney. De mødtes på baren Ship Inn.

Som et eventyr
Marys udvikling fra hun første gang mødte kronprins Frederik, er som et eventyr. Dengang bare Mary D - nu Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, grevinde af Monpezat.

Hun voksede op i en forstad til Hobart i en gennemsnitlig australsk familie.

Og selvom hun, da hun gik i high school, var formand for elevrådet, så er der alligevel langt til den selvsikre og selvbevidste kvinde på billederne.

Mary har givet kongehusets popularitet et ekstra pift opad.

Journalist og forfatter Gitte Redder har, sammen med kollegaen Karin Palshøj, skrevet bøgerne 'Frederik – kronprins af Danmark' og 'Mary - kronprinsesse af Danmark'. I den forbindelse har de mødt og interviewet Kronprinsessen indgående.

Kæmpe gevinst
- Mary har uvurderlig stor betydning for det danske kongehus. Hun er en kæmpe gevinst på alle planer. Udover at hun har gjort kronprinsen lykkelig og givet landet to tronarvinger, så har hun skabt ro. Det kan man godt tilskrive hende, sigerkRedder.

Skabt ro - man kunne også sige: Mary har taget første basisår i uddannelsen til dronning til UG med, kryds og slange. Meget få bliver optaget på den 'uddannelse'.

Man skal lære et nyt land og kultur at kende. Lære at leve med offentlighedens konstante søgelys. Indrette sig efter et tudsegammelt normsæt, som bestyres enerådigt atfsvigermor - og samtidig definere sin egen personlige stil og etik. Man skal være mor, kvinde, partner.

Det er muligt, at Mary lod sig forføre for otte år siden. I sidste ende har hun selv valgt jobbet. Og hun fylder det selv ud.

Forstår det usagte
- Efter den nye karakterskala, hvor 12 er toppen, så vil jeg give hende 10 med pil opad. Hun klarer det virkelig, virkelig godt. Hun har været i stand til at opsuge den danske måde at kommunikere på. Hun forstår det usagte. Det lille glimt i øjet eller det modsatte, siger Jess Myrthu, fra kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu;

Mary har kastet sig ud i et hav af protektioner. Løber man listen igennem falder specielt én ting i øjnene. Over halvdelen af de 21 protektioner Kronprinsessen, er indenfor det bløde social- og sundhedsområde.

- Mary vil gerne være kransekagefigur, men hun vil ikke nøjes med det.

Hun er en begavet, veluddannet og ambitiøs kvinde, der tænker meget strategisk, og er meget opmærksom på, at et monarki i det 21. århundrede er nødt til at gøre sig relevant. Hun ved, at hun med sin position kan gøre noget for nogen.

Og hun ved, at hun kan gøre det på det sociale og humanitære område,siger Gitte Redder.

Kommunikationseksperten er da heller ikke i tvivl om ægtheden.

- Der er en oprigtighed bag. Det er 'by heart'. Ellers skal man have gået fire år på den Kongelige Elevskole, hvis man skal spille den rolle, lyder det fra Jess Myrthu.

Legede med børnene
En episode fra Marys arbejde som protektor for Hjerteforeningen fortæller om en prinsesse, der er ikke bare spiller en rolle.

- Vi fik en kæmpe overraskelse sidste år. Hjertebarnsfonden holdt et arrangement i Tivoli. Der tog Kronprinsessen – uden for program, og ganske uventet – ungerne i hånden og styrtede rundt sammen med dem.

Imens løb sikkerhedsfolkene rundt for at passe på hende. Børnene var ellevilde, og det var tydeligt, at det også var noget, som Kronprinsessen var meget glad for, siger direktør Susanne Volqvartz.

Faktisk var det et specifikt ønske fra Marys side, at blive protektor for Hjerteforeningen.

Hoffet henvendte sig selv til foreningen for at høre, om det var i orden, at de fik Mary som protektor i stedet for prins Henrik, som de havde på det tidspunkt.

- Det havde vi bestemt ikke noget i mod, selvom vi havde været glade for prins Henrik, siger Susanne Volqvartz.

Moderen døde i 1997
Den specielle interesse kan skyldes, at Mary selv har haft hjertesygedom helt tæt inde på livet.

Hendes mor, Henrietta, døde i 1997 som følge af en ellers vellykket hjerteoperation seks uger forinden. En ganske uventet oplevelse der tog meget hårdt på hele familien – ikke mindst Mary.

En anden organisation, der har mærket Kronprinsessens engagement, er Red Barnet. Her kom Mary ligefrem selv og foreslog en helt ny mobbe-kampagne, som hun havde fået inspiration til i Australien.

- Kronprinsparret henvendte sig selv til Red Barnet og spurgte om de ville være med til at lave Fri for mobberi-kampagnen, som foreningen lige nu har fuld gang i, fortæller generalsekretær Mimi Jakobsen.

- Vi havde på det tidspunkt faktisk flere gange tænkt på, at vi skulle i gang med en kampagne mod mobning, så det ville vi meget gerne.

For journalist og forfatter Gitte Redder er det tydeligt, at Mary faktisk har formuleret sin egen personlige målsætning.

- Hun vil noget med jobbet. Personligt, fordi hun er dygtig og ambitiøs. Men også på det danske monarkis vegne, siger hun.

Meget tyder på, at hun er rigtig godt på vej. Jess Myrthu:

- Hvis jeg skal finde ét ord, der betegner hende, så er det intelligent. Man kan godt sige, at hun er en super-prinsesse.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: