Kronprinsparret inviterer 300 gæster til dåb. Det er næsten ligeså mange som til prins Christians. Se optakts-videoer her på siden.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Næsten 300 gæster er inviteret, når kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks tre måneder gamle tvillinger holdes over døbefonten i Holmens Kirke.

Det er flere end dobbelt så mange, som da prinsesse Isabella blev døbt i Fredensborg Slotskirke i sommeren 2007 og næsten ligeså mange, som da storebror Christian fik sit navn i Christiansborg Slotskirke i januar 2006.

Se alle billederne: Her er de royale tvillinger

Antallet fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Politi, som fra torsdag klokken 14:30, når de første gæster ankommer, får travlt med at regulere trafikken omkring kirken. Den afspærres med et 120 meter langt hegn.



Efter dåben går gæsterne direkte fra kirken om bord i turbåde, som skal sejle dem til Amalienborg. De sættes af ved Amaliehaven, og skal spadsere til kronprinsparrets hjem, Frederik VIII's palæ.

Imens forlader dåbsbørnene, deres forældre og bedsteforældre kirken i biler. Også tvillingernes faddere skal køre fra kirken til Amalienborg.



Her skal de nydøbte først fejres med en reception for alle kirkens gæster i Riddersalen, og bagefter er familie og nærmeste venner indbudt til middag i Taffelsalen.

Hermed får kronprinsesse Mary og kronprins Frederik for første gang mulighed for at vise deres nye hjem frem for en større skare.

Først på selve dagen oplyser kongehuset navnene på gæsterne, og dermed er det endnu uvist for offentligheden, hvor mange udenlandske kongelige politiet skal passe på.



Dog er det så godt som sikkert, at hverken den svenske kronprinsesse Victoria eller den norske kronprins Haakon deltager.

Victoria er sammen med sin mand, prins Daniel, på besøg på Gotland, og Haakon og hans kone, Mette-Marit, er på officielt besøg i Ghana.

Præsten: Jeg skulle jo nødig kløjes i det

Se det: Her får tvillingerne navne

/ritzau/