Sveriges nyeste skud på den kongelige stamme, datteren af prinsesse Madeleine og Chris O'Neill, har nu fået sit navn.

Det er Sveriges kong Carl XIV Gustaf, der traditionen tro offentliggør det nye familiemedlems navn ved et konseil.

Hun skal hedde prinsesse Leonore Lilian Maria og bliver hertuginde af Gotland

Og det er en overraskelse, da flere svenskere havde troet, at Madeleine og Chris O'Neill ville have opkaldt deres første fødte efter de svenske prinsessers elskede grandtante, prinsesse Lilian, der døde i vinter sidste år.

Og ikke 'kun' navn nummer to. I stedet har de nybagte forældre valgt det samme navn, som det spanske kronprinspars ældste datter også bærer, Leonore.

SWEDEN ROYAL WEDDING

Ved pressemødet, dagen efter Leonore Lilian Marias fødsel, afslørede den nybagte far - lidt - drillende overfor pressen, at det var besluttet, hvad datteren skulle hedde. Men at han ikke måtte sige det endnu.

Den svenske tradition er nemlig, at det er kongen, som afslører navnet ved konseliet. Normalt bliver det svenske konseil holdt allerede dagen efter barnets fødsel. Men det nye kongelige medlem snød alt og alle, fordi hun valgte at komme til verden allerede den 20. februar altså fem dage før, Madeleine havde termin.

Derfor var det svenske kongepar heller ikke til stede ved fødslen, som det ellers var planlagt. Men den lille prinsesse valgte som bekendt at komme til verden klokken 04.41 amerikansk tid.

Hendes stolte forældre blev gift den 8. juni sidste år, og der var prinsesse Madeleine allerede gravid.

Den lille prinsesse og hertuginde af Gottland skal døbes i Slottskyrkan i Stockholm til foråret eller i den tidlige forsommer i Sverige. Og det forventes, at hun på trods af sine forældres ophold i New York vil blive svensker, og få en svensk skoleuddannelse allerede fra seks års alderen.

Det er netop blevet oplyst på et pressemøde efter konseilet.

Dermed får svenskerne altså deres tidligere party-prinsesse hjem igen. Det er især Madeleines langvarige ophold i New York, der har fået kritikken til at hagle ned over hende. Og hendes mand.

Svenskerne synes nemlig ikke, at de ser nok til tidligere blonde prinsesse med den brudte forlovelse bag sig. Men som nu har fundet lykken med sin britisk/amerikanske mand, Chris O'Neill. Der i modsætning til sin hustru og datter valgte at bevare sin borgerlighed og takke nej til en kongelig titel efter brylluppet i sommer.

Chris O'Neill ønskede nemlig at bevare sit dobbelte statsborgerskab og fortsætte sin driftige karriere som forretningsmand.